Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den apostelige Troes-Bekjendelse i den christelige Daabspagt

Den tredie Hoved-Oplysning om Troes-Bekjendelsen og dens christelige Brug, er den, at den Helligaand, paa hvem vi bekiender Tro, og i hvis Navn, tilligemed Faderens og Sønnens, vi er døbte, det er den Helligaand, ved hvem Guds eenbaarne Søn, som 👤Jesus Christus, er undfanget og født af 👤Maria-Mø og at hvad der i Troes-Bekiendelsen er føiet til hans Navn, det er hans Gierning og Virkning, hvorpaa han skal kiendes, ligesom Faderen paa Verdens Skabelse, og Sønnen paa sit jordiske Levnetsløb, saa vor Tanke om den Christne Menighed og det christelige Menigheds-Liv bliver kun levende ved Troen paa den Helligaand, som Faderens og Sønnens selvbevidste Aand og Menighedens Livs-Kraft. Hertil hører nu vist nok hele den videre Oplysning om Menighedens Skabelse ved Troen og Daaben, og om det hellige Fællesskabs Dannelse ved Bønnen og Nadveren, og endelig om Aand og Kiød, om Synd og Naade, Liv 220og Død, og Tid og Evighed, men her giælder det atter, at disse Oplysninger ikke maa giøres til Troes-Artikler for Menigheden, men overlades til fri Brug for Aanden og Menigheden.