↩ Dette er jo ►vist nok det Samme, som vi christelige Skriftkloge 33 (VU) altid har stræbt at lægge ind i det bekiendte ►Skrift-Sprog: ►►saa elskede Gud Verden, at Han hengav sin eenbaarne Søn, for at hver den, som troer paa ham, skal ikke fortabes, men have det evige Liv;► men da skyldte vi Menigheden baade Beviset for, at dette ►Skrift-Sprog var en ægte ►Opskrift af Vorherres Munds-Ord, og Beviset for, at hvad vi lagde deri, havde vi ikke taget af os selv, men modtaget af Herren. Det første Beviis kunde vi imidlertid slet ikke føre for den Deel af Menigheden, der havde høiest Trang dertil og fuldest Krav derpaa: de Umyndige og Vankundige, og det andet 215Beviis lod sig kun føre ved at forudsætte og paavise Troes-Bekiendelsen ved Daaben, der ingenlunde kan bevises eller forklares af ►Skriftsproget, men beviser og forklarer ►Skrift 361 (US) sproget►, ved at sige det Samme med hjemlede og klare Ord, saa man hører, baade hvorfor Gud elskede Verden saa høit, og hvem Hans eenbaarne Søn er, som vi skal troe paa, og hvad der skal menes med at troe paa Guds eenbaarne Søn til vor Frelse, og hvor vi ved Troen paa Guds eenbaarne Søn kan finde det evige Liv.