↩ Det er nu hele tredive Aar siden, det Lys gik op for mig, at det hverken er eller kan være nogensomhelst Skrift, hellig eller ►søgn, men ene og alene “Troens Ord i vor Mund” den mundlige, lydelige, offenlige Troes-Bekiendelse ved ►Daaben efter Vorherres 👤Jesu Christi egen Indstiftelse►, som udtrykker, og har ligefra Begyndelsen udtrykt, og skal til Verdens Ende udtrykke, den uforanderlige, for alle Christne fælles Christne Tro, hvorpaa vi døbes i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn; og det gaaer ►nødvendig med alt virkeligt Lys, ligesom med Solen og Maanen, der, naar de er staaet op, bliver ved at skinne deres Tid og giøre deres Pligt, uden at bryde sig det mindste om, at alle de Blinde, og alle de, der med ►Flid lukke Øinene, har baade Ret i og Ret til at sige hvad sandt er, at de seer det ikke. ►Vistnok maae vi aldrig glemme, at alt aandeligt Lys i denne Verden, selv det allerklareste, er at ligne ved Sol og Maane bag Sky, saa det aandelige Lys har altid mange Hindringer som Skyer at giennembryde, men dette Giennembrud af Sandhedens Ord, som er det aandelige Lys, kan naturligviis ikke skee med en Pen, og det er just ret soleklart, at man umuelig med Skrift kan bevise, at Ordet af Hjertet i Munden er noget ganske andet og ypperligere end Ordet i 210Pennen og paa Papiret, saa det høieste, nogen Skrift i denne Sammenhæng kan bevise, det er sin egen aandelige Afmagt, hvoraf da følger med Nødvendighed, at har det aandelige Ord øvet noget aandeligt Storværk, da 30 (VU) kan det ikke have været ved at staae paa Papiret, men maa have været ved levende at gaae fra Mund til Mund, saa at vil vi have noget ►velgrundet Haab om, at det aandelige Ord nu og herefter skal øve noget aandeligt Storværk paa Jorden, da maae vi bære os ad, ligesom vi læser, Apostlerne bar ►dem ad ►paa den store 358 (US) Pindsedag►, og siden, saalænge de havde Ordet at føre, saa vi maae lukke vor Mund op og udtale hvad vi selv troer og hvad vi har ►fornummet Kraften i og Virkningen af, med det Haab, at dette Troens Ord i vor Mund og i vort Hjerte derved gjennem Øret skal bane sig Vei til vore Tilhøreres Hjerte, og der finde den samme Tro, som det har fundet i vort Hjerte, og føde den samme Bekjendelse paa deres Læber, som det har født paa vore Læber. Naar det er lykkedes, da kan vi ►vist nok, forsaavidt som vi er udrustede ogsaa dertil, efterligne dem af Apostlerne, som enten skrev op hvad der var skeet i “►Tidens Fylde”, eller skrev Breve til dem, der havde hørt og troet Ordet, og en saadan Skrift kan altid for dem af de Troende, som har lært at læse og virkelig læser det, meer eller mindre være til Oplysning og Stadfæstelse, Opbyggelse og Trøst, men da maae vi ogsaa huske, at det er ikke de Vantroe, men de Troende, vi skriver for og skriver til, saa vi hverken ►giver os Mine af at prædike paa Papiret, eller ►Mine af at giendrive Ordets Modstandere med Pennen, hvorved vi kun trætte de 211Troende og ►binder Byrder til dem, som de Fleste slet ikke kan bære.