Grundtvig, N. F. S. Et Sorgens Budskab Norden gjennemsuser

Grundtvigs sørgedigte

Grundtvigs sørgedigte var almindeligvis ikke personlige. I “‘Rød og hvid i Billedsalen.’ Grundtvigs døds- og mindedigte I” beskriver 👤Flemming Lundgreen-Nielsen “Et Sorgens Budskab Norden gjennemsuser” (1980) som en versificeret sørgetale, der er ét blandt flere som ikke når samme kompleksitet, som de tidligere sørgedigte (Lundgreen-Nielsen 1980, s. 24). 👤Sune Auken skriver i Eftermæle. En studie i den danske dødedigtning fra Anders Arrebo til Søren Ulrik Thomsen (1998), at digtet til 👤Steffens sammen med mindedigtene til bl.a. 👤Frants Volkmar Reinhard, 👤Svend Hersleb, 👤Povel Dons, 👤Johann Gottlieb Fichte og 👤Povel Dons i højere grad er karakteristiske portrætter (Auken 1998, s. 133). Disse digte:

frembyder nogle af de mest interessante menneskebilleder, den danske dødedigtning overhovedet har. Det siger noget om Grundtvigs sans for polemikken, at næsten alle ovennævnte digte har et ret kritisk blik på afdøde eller hans virke eller polemiserer med afdøde mod en ugudelig eller åndsforladt samtid (Auken 1998, s. 134).