►👤Kristen Pedersen►.
✂ C.J. BrandtAt skrive sit Modersmaal, saaledes at man med ►Fynd kan meddele sine Tanker, er en Kunst som kun læres efter lang Øvelse. Med et helt Folk gaar det paa samme Vis, det kan ikke alene have talt og sunget, men ogsaa længe have forsøgt at skrive sit Sprog, før en begavet Mand fremstaar iblandt det, og ligesom født til Mester over Pennen, bryder Isen og baner Vejen for sine Landsmænd. En saadan Mester fremstod hos os nogle Aar før 👤Luther, i Kanniken 👤Kristen Pedersen, ►bekjendt iøvrigt af den urokkelige Troskab hvormed han holdt fast ved den landflygtige 👤Kristian den Anden. Hvad der drev 👤Kr. Pedersen til at skrive for Folket, var en varm Kærlighed til ►Fædrenes Land, deres Minde og det Sprog, vi have arvet fra dem; derfor fik han 👤Saxos ►Krønike trykt i 📌Paris, og 👤Peder Laales gamle ►Ordsprog-Samling udgivet, derfor oversatte han 👤Saxo og ►Krøniken om Holger Danske, derfor endelig oversatte han ►Ny Testamente og ►Davids Psalmer, samt ►Kirkeaarets Evangelier og skrev en ►Udlæggelse af dem, thi, som han siger, havde Apostlerne prædiket i 📌Danmark havde de ogsaa talt Dansk. Vi træffe ham ikke blandt Anførerne i Kirkekampen, vistnok ►fornemlig fordi han, den stille Boglærde, har manglet Modet og Kraften til Striden, men dernæst sikkert ogsaa fordi han – som ►i al sin Skrift viser et meget bedre Blik paa den historiske Udvikling end hans ►ordførende Samtidige – kunde ingenlunde altid billige disses voldsomme ►Færd. Men det ►Vidnesbyrd har 👤Kristen Pedersen fortjent, at han fra sin Ungdom til sin Alderdom nidkær arbejdede paa at oplyse og vejlede sine Landsmænd, alt efter den Oplysning, der var ham selv til Del; og at han førte en Pen, som det skal kaldes en Ære for en dansk Mand at lære af, og som i hans Haand var et halvt Vidunder, naar man betænker, hvor ubehjælpsom Pennen var ført paa Dansk i Aarhundreder før ham, i Lovbøger, ►Lægebøger, Krøniker og Opbyggelsesskrifter. 👤Kr. Pedersen var, saavidt man veed, født i 📌Svendborg o. 1480, han døde 1554 hos Præsten i 📌Helsinge, med hvem han var i Slægt. Ifølge et Sagn skal han, efter Reformationen, selv have været Præst i 📌Sælland et Sted. En Del af sit Liv tilbragte han i Udlandet i 📌Frankrig og 📌Holland, men stadig i sit Fædrelands Tjeneste.
✂
I 👤Morten Luthers Dage
Der var en ►Dannemand,
Paa ►Marken uden ►Mage,
Og sjelden i hvert Land.
51Men ►Dansken kan ej prale,
Han hed i daglig Tale
Kun 👤Kristen Pedersen.
✂
Han Fynbo var for Resten,
Han var fra 📌Svendborg ►a’,
Saa skrap som 👤Luther næsten,
Naar ►Kraften regnes fra.
Med den han vilde været,
Hvad os var ej ►beskæret,
En ►Kirke-Høvedsmand.
✂
210
(PS)
Han ►knepsed dem paa Næsen,
Hvem ►Tysken hued bedst,
Det hele tyske Væsen
I 📌Nord var ham en Pest,
Han ledte selv hos ►Franske
►Med Flid om ►Holger Danske,
Og saae af ham et Glimt!
✂
211
(US)
Han 👤Saxos Bog lod ►prente,
Hvor Kunsten ►ret var fin,
Den ærlig det fortjente
Skønt den var paa Latin,
Thi Dansk var dog ►Indholden,
Som 👤Saxo med sin ►Kolden
Var dog en ►Sællandsfar.
✂
Til Mester 👤Kristens Ære,
I den latinske Tid,
Med, 👤Saxo Dansk at lære
Han gjorde al sin Flid,
52Men ►Dansken til Ulykke
Den vilde Ingen trykke,
Den sank med ham i Grav.
✂
Fremdeles han lod ►prente
👤Per Laales “►gamle Ord”
Som ogsaa godt fortjente
At lyde over Bord,
Thi de er ►Guld i Munden
Fra Folke-Morgenstunden►
I 📌Danmarks grønne Skov.
✂
Han ►derhos oversatte
Os ►Nyaars-Pagtens Bog
Med alle sine Skatte
Paa Daners Hjertesprog,
211
(PS)
Og den fik han ►til Lykke
Dog ►Tysken til at trykke,
Har ►Dansken det ►end glemt.
✂
Skønt mellem 📌Sællands Præster
Kun regnet til de smaa,
Han var en ►Runemester
Paa Modersmaal som Faa,
Og skrives Mesterværker
Med danske Kjendemærker,
Han Pennen skar til dem!