►Det nordiske ►Trilling-Rige►.
✂ C.J. BrandtDa Dronning 👤Margrete selv ►var bleven barnløs, arbejdede hun paa at faa sin unge Slægtning fra 📌Pommern, 👤Erik, en Dattersøn af hendes ældre Søster 👤Ingeborg, valgt til Konge. Det lykkedes hende lettest i 📌Norge, nogle Aar efter først i 📌Danmark, og da det tyske ►Parti i 📌Sverige var besejret, naaede hun ligeledes her at sætte sin Plan igjennem, og faa Drengen hyldet paa 📌Moraftenen ved 📌Upsala. Næste Aar (1397) mødtes ►Udkaarne fra de tre Riger i 📌Kalmar, hvor den 16aarige 👤Erik da kronedes af Ærkebisperne i 📌Lund og 📌Upsala til 📌Nordens Konge, og man aftalte en Forbindelse mellem de tre Riger, som bekjendtgjordes paa 👤Margretes Navnedag (20de Juli) samme Aar. I Kraft af denne Pagt skulde 📌Danmark, 📌Norge og 📌Sverige til evig Tid være forenede i god Fred og ►Fællig under een Konge; hvert af dem skulde beholde sine egne Love og Vedtægter, men iøvrigt skulde de staa Last og Brast med hverandre. Derom taler 👤Margrete efter ►Rimkrøniken saaledes:
✂
D►en Snor som ►lægges af Strænge tre,
Hun brister ►fuld ►neppelige►,
Det siger ►Vismand foruden ►Spe,
Om hun ►lægges ►læmpelige.
✂
Den Snor jeg lagde til 📌Nordens Tarv,
Da 📌Sverig mig kaared til ►Frue,
Og 📌Norge til 📌Danmark jeg fik i Arv,
At hjælpes af fælles ►Formue.
✂
Ej nogen ►Vold eller ►Verdsens Magt
De ►Trillinger ►Skade kan vorde,
Naar sammen de blive ved denne Pagt,
►Som dem til Bedste jeg gjorde.
✂
Thi ►raader jeg alle I gode Mænd,
Som skulle for Rigerne ►svare,
34Det være sig Ridder, det være sig ►Svend,
At I den Pagt lade vare.
✂
Ej Uvenners Ord I ►give i Gjem,
Som eder vil andet ►raade!
Det bliver alene til Fryd for dem,
Men eder til ►Ve og ►Vaade!