↩
Værkets anledning
✂
Med den lille pjece Om Kæmpevise-Bogen, en
Stemme mod Hr. Levins, Hr. Liebenbergs o. s. v. går N.F.S. Grundtvig
ind i den såkaldte folkevisestrid på sin søn 👤Svend
Grundtvigs side. Som allerede titlen angiver, skyder Grundtvig
især efter udgiveren (og digteren) 👤Frederik Ludvig
Liebenberg og den stridbare litterat og sprogmand 👤Israel Salomon Levin. Disse to havde protesteret mod
sønnens (som Grundtvig konsekvent benævner ved døbeformen 👤Svenn) udgivelsesplaner, der blev understøttet af Samfundet til
den danske Literaturs Fremme.
✂
Folkevisestridens kronologi
✂
I kronologisk orden ser en oversigt over vigtige punkter i
folkevisestriden og dens forløbere således ud. For en nærmere
gennemgang henvises til ►Petersen 1905,
især s. 76 f.
| 1842-1846 |
👤Svend Grundtvig oversætter
og udgiver en tobindssamling med titlen,
►Engelske og Skotske Folkeviser,
fordanskede af Svenn Grundtvig. |
| 8. december 1843 |
Sammen med 👤Christian S. Ley udsender
👤Svend Grundtvig et opråb
til hele den danske befolkning i ►Dansk Folkeblad nr. 45 om at
indsende viser til Samfundet til den danske Literaturs Fremme
(herefter Samfundet). |
| december 1843 - januar 1844 |
👤Svend Grundtvig kommer med
første udspil til en folkeviseudgave, artiklen ►“Om en ny Udgave af Danmarks
Kæmpeviser” i ►Dansk
Folkeblad. |
| 1846 |
Bestyrelsen i Samfundet accepterer 👤Svend
Grundtvigs udkast til en stor, samlet
folkeviseudgave. |
| februar 1847 |
👤Svend Grundtvig udgiver ►Plan til en ny
Udgave af Danmarks gamle Folkeviser
(herefter ►Planen). Den ledsages af en prøve
på ►“Harpens
Kraft”, som kun Samfundet modtager. |
| marts 1847 |
►Planen
genoptrykkes med tre viser. |
| september 1847 |
👤Svend Grundtvig udgiver ►Prøve paa
en ny Udgave af Danmarks gamle Folkeviser for Samfundet til
den danske Literaturs Fremme
(herefter ►Prøven). |
| 20. september 1847 |
👤Israel Levin offentliggør artiklen
►“Plan og Prøve af
en ny Udgave af Danmarks gamle Folkeviser for Samfundet til den
danske Literaturs Fremme, ved Svend Grundtvig” i ►Fædrelandet.
|
| 28. september 1847 |
👤F.L. Liebenberg offentliggør
artiklen ►“Et Par yderligere
Bemærkninger om den bebudede nye Udgave af de gl.
Folkeviser” i ►Berlingske Tidende.
|
| o. 16. oktober 1847 |
Grundtvig udgiver ►Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og
tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig.
|
| oktober 1847 |
👤Christian Molbech udgiver ►En
Betænkning over den bebudede nye Udgave af en
Material-Samling af Danmarks gamle Folkeviser.
|
| 23. oktober 1847 |
►Om
Kæmpevise-Bogen, en Stemme mod Hr. Levins, Hr.
Liebenbergs o.s.v. af Nik. Fred. Sev. Grundtvig
udkommer. |
| december 1847 |
►Planen
og ►Prøven trykkes i udvidet skikkelse. |
| december 1847 |
👤Molbech udgiver et hæfte med
14 folkeviser: ►Et
hundrede udvalgte Danske Folkeviser, hidtil utrykte, samlede
og udgivne af C. Molbech. Der kom ikke flere
hæfter. |
| januar 1848 |
👤N.M. Petersen udgiver ►Om udgivelsen af
kæmpeviserne. Heri kritiserer han bl.a.
👤Molbechs sproghistorisk
ukorrekte moderniseringer i folkeviseudgaven fra december
1847. |
| januar 1848 |
👤Molbech udgiver ►Om de gamle danske
Folkevisers Beskaffenhed og Forhold, deres Skikkelse i
Haandskrifterne og trykte Udgaver, og om
Grundsætningerne for deres Udgivelse.
|
| januar 1848 |
👤Svend Grundtvig svarer med ►Etatsraad Molbech
og Kæmpeviserne, et Stridsskrift af Svend
Grundtvig.
|
| januar 1848 |
👤Molbech fortsætter kritikken
af 👤Svend Grundtvig med ►Kritiske
Bemærkninger og Resultater, angaaende den
Grundtvigske Udgave, Materialsamling og Kildesamling af
gamle danske Folkeviser (dateret 18. januar
1848). |
✂
Især 👤Levins kritik gik på, at
udgaven kun ville blive en materialesamling, og at de gamle adelsdamers
folkevisehåndskrifter (fra perioden ca. 1550-1750) var så fulde af
‘stavefejl’ og andre forsyndelser mod korrekt dansk sprogbrug, at deres
viseoptegnelser umuligt kunne vedkomme en større offentlighed. 👤Levin havde året forinden udtalt sig meget
ophedet om netop den danske retskrivning (►Levin 1846).
✂
Alt, hvad der er, og alt, som det er
✂
👤Svend Grundtvig ønskede
at udgive alle de danske folkeviser med samtlige varianter. For ham var
udgaven således først og fremmest en kildesamling. Og en
“Kildesamlings förste Princip er at give alt hvad
der er, og at dette her bör fölges, har jeg alt stræbt at vise. At
give alt som det er, er dens næste
Grundsætning” (►Grundtvig 1847c,
s. 33).
✂
👤Liebenberg og 👤Levin ønskede derimod, hvad de kaldte en kritisk
udgave, der bragte en slags idealformer af de enkelte folkeviser sammen med
et mindre variantapparat. Dette skal ses i modsætning til den planlagte
udgave, der for dem kun var en uredigeret samling, hvoraf de to tredjedele
var uden værdi. Og det var netop dette, N.F.S. Grundtvig kritiserede. Han
nægtede simpelthen at forstå, hvordan de to herrer (og 👤Christian Molbech med) kunne udtale sig om det store
materiale, som de ikke engang selv havde set.