Grundtvig, N. F. S. Om Kæmpevise-Bogen, en Stemme mod Hr. Levins, Hr. Liebenbergs o. s. v.

Værkets anledning

Med den lille pjece Om Kæmpevise-Bogen, en Stemme mod Hr. Levins, Hr. Liebenbergs o. s. v. går N.F.S. Grundtvig ind i den såkaldte folkevisestrid på sin søn 👤Svend Grundtvigs side. Som allerede titlen angiver, skyder Grundtvig især efter udgiveren (og digteren) 👤Frederik Ludvig Liebenberg og den stridbare litterat og sprogmand 👤Israel Salomon Levin. Disse to havde protesteret mod sønnens (som Grundtvig konsekvent benævner ved døbeformen 👤Svenn) udgivelsesplaner, der blev understøttet af Samfundet til den danske Literaturs Fremme.

Folkevisestridens kronologi

I kronologisk orden ser en oversigt over vigtige punkter i folkevisestriden og dens forløbere således ud. For en nærmere gennemgang henvises til Petersen 1905, især s. 76 f.

1842-1846 👤Svend Grundtvig oversætter og udgiver en tobindssamling med titlen, Engelske og Skotske Folkeviser, fordanskede af Svenn Grundtvig.
8. december 1843 Sammen med 👤Christian S. Ley udsender 👤Svend Grundtvig et opråb til hele den danske befolkning i Dansk Folkeblad nr. 45 om at indsende viser til Samfundet til den danske Literaturs Fremme (herefter Samfundet).
december 1843 - januar 1844 👤Svend Grundtvig kommer med første udspil til en folkeviseudgave, artiklen “Om en ny Udgave af Danmarks Kæmpeviser” i Dansk Folkeblad.
1846 Bestyrelsen i Samfundet accepterer 👤Svend Grundtvigs udkast til en stor, samlet folkeviseudgave.
februar 1847 👤Svend Grundtvig udgiver Plan til en ny Udgave af Danmarks gamle Folkeviser (herefter Planen). Den ledsages af en prøve på “Harpens Kraft”, som kun Samfundet modtager.
marts 1847 Planen genoptrykkes med tre viser.
september 1847 👤Svend Grundtvig udgiver Prøve paa en ny Udgave af Danmarks gamle Folkeviser for Samfundet til den danske Literaturs Fremme (herefter Prøven).
20. september 1847 👤Israel Levin offentliggør artiklen “Plan og Prøve af en ny Udgave af Danmarks gamle Folkeviser for Samfundet til den danske Literaturs Fremme, ved Svend Grundtvig” i Fædrelandet.
28. september 1847 👤F.L. Liebenberg offentliggør artiklen “Et Par yderligere Bemærkninger om den bebudede nye Udgave af de gl. Folkeviser” i Berlingske Tidende.
o. 16. oktober 1847 Grundtvig udgiver Danske Kæmpeviser til Skole-Brug udvalgte og tillæmpede af Nik. Fred. Sev. Grundtvig.
oktober 1847 👤Christian Molbech udgiver En Betænkning over den bebudede nye Udgave af en Material-Samling af Danmarks gamle Folkeviser.
23. oktober 1847 Om Kæmpevise-Bogen, en Stemme mod Hr. Levins, Hr. Liebenbergs o.s.v. af Nik. Fred. Sev. Grundtvig udkommer.
december 1847 Planen og Prøven trykkes i udvidet skikkelse.
december 1847 👤Molbech udgiver et hæfte med 14 folkeviser: Et hundrede udvalgte Danske Folkeviser, hidtil utrykte, samlede og udgivne af C. Molbech. Der kom ikke flere hæfter.
januar 1848 👤N.M. Petersen udgiver Om udgivelsen af kæmpeviserne. Heri kritiserer han bl.a. 👤Molbechs sproghistorisk ukorrekte moderniseringer i folkeviseudgaven fra december 1847.
januar 1848 👤Molbech udgiver Om de gamle danske Folkevisers Beskaffenhed og Forhold, deres Skikkelse i Haandskrifterne og trykte Udgaver, og om Grundsætningerne for deres Udgivelse.
januar 1848 👤Svend Grundtvig svarer med Etatsraad Molbech og Kæmpeviserne, et Stridsskrift af Svend Grundtvig.
januar 1848 👤Molbech fortsætter kritikken af 👤Svend Grundtvig med Kritiske Bemærkninger og Resultater, angaaende den Grundtvigske Udgave, Materialsamling og Kildesamling af gamle danske Folkeviser (dateret 18. januar 1848).

Især 👤Levins kritik gik på, at udgaven kun ville blive en materialesamling, og at de gamle adelsdamers folkevisehåndskrifter (fra perioden ca. 1550-1750) var så fulde af ‘stavefejl’ og andre forsyndelser mod korrekt dansk sprogbrug, at deres viseoptegnelser umuligt kunne vedkomme en større offentlighed. 👤Levin havde året forinden udtalt sig meget ophedet om netop den danske retskrivning (Levin 1846).

Alt, hvad der er, og alt, som det er

👤Svend Grundtvig ønskede at udgive alle de danske folkeviser med samtlige varianter. For ham var udgaven således først og fremmest en kildesamling. Og en “Kildesamlings förste Princip er at give alt hvad der er, og at dette her bör fölges, har jeg alt stræbt at vise. At give alt som det er, er dens næste Grundsætning” (Grundtvig 1847c, s. 33).

👤Liebenberg og 👤Levin ønskede derimod, hvad de kaldte en kritisk udgave, der bragte en slags idealformer af de enkelte folkeviser sammen med et mindre variantapparat. Dette skal ses i modsætning til den planlagte udgave, der for dem kun var en uredigeret samling, hvoraf de to tredjedele var uden værdi. Og det var netop dette, N.F.S. Grundtvig kritiserede. Han nægtede simpelthen at forstå, hvordan de to herrer (og 👤Christian Molbech med) kunne udtale sig om det store materiale, som de ikke engang selv havde set.