Grundtvig, N. F. S. Om Kæmpevise-Bogen, en Stemme mod Hr. Levins, Hr. Liebenbergs o. s. v.

den udgave af de danske folkeviser, som 👤Svend Grundtvig havde udsendt en prøve på (►Grundtvig 1847), og som dannede grundlag for den senere ►Danmarks gamle Folkeviser (Svend Grundtvig m.fl. 1853-1976).

førnævnte.

klaret dårligt.

allerede.

nordiske middelalderlige folkeviser og senere folkelige sange.

honnet, hæderlig, retskaffen.

her: syslen med.

skændes, strides.

nedsættende om dårlige, trivielle forfattere eller skribenter.

tjente.

talemåde for hyppigt at skifte tjeneste eller være troløs.

(middelalderlige) folkeviser og senere folkelige sange.

bondsk (nedsættende).

blækhus, dannet af et (ko)horn; her nedsættende.

nedsættende om dårlige, trivielle forfattere eller skribenter.

(middelalderlige) folkeviser og senere folkelige sange.

skrabsammen.

folkeviser.

nedsættende om dårlige, trivielle forfattere eller skribenter.

her: det jævne danske folks sang.

her: det jævne danske folks sang.

førnævnte.

her: dårlige forfattere.

folkeviser.

her: hele det danske folks sang.

folkeviser.

agtværdige, pålidelige mænds; hædersmænds, her med konnotationer i retning af danske mænds.

agtværdige, pålidelige kvinders; hæderskvinders, her med konnotationer i retning af danske kvinders.

agtværdig, pålidelig mand; hædersmand, her med konnotationer i retning af dansk mand.

folkeviser.

folkevise.

folkeviserne.

dvs. åbenhjertigt; ordsprog: ►Mau nr. 3.769; se også ►Grundtvig 1845, nr. 1.124.

agtværdige, pålidelige mænd; hædersmænd, her med konnotationer i retning af danske mænd.

agtværdige, pålidelige kvinder; hæderskvinder, her med konnotationer i retning af danske kvinder.

allerede.

350.

folkeviser.

således.

varianter i form af skriftlige optegnelser (i modsætning til varianter i folkemunde). Det er en fast betegnelse inden for folkeviseforskningen.

folkeviser.

mærkbare, bemærkelsesværdige.

forskellige.

varianter i form af skriftlige optegnelser (i modsætning til varianter i folkemunde). Det er en fast betegnelse inden for folkeviseforskningen.

her: dårlige forfattere.

folkeviser.

boghandel som erhverv eller begreb, dvs. ikke en bestemt boghandler.

kritiker (med undertone af krakilsk).

person, der vejer af.

person, der bedømmer efter forudsatte (æstetiske) kriterier.

person, der vrager, forkaster.

åndløse, kedelige.

viser, som behandler aktuelle begivenheder eller folkelige emner. De er beregnet på det brede lag og på at forhandles eller synges på gaderne.

lejlighedsvers, i hvis førstelinje ordet ‘lever’ skulle forekomme, og som man i tidligere tid (især i 1600- og 1700-tallet) improviserede eller citerede til selskabsunderholdning under måltidet, når der serveredes leverretter, fx leverpostej.

åndløse, kedelige.

bras (her: om dårlig litteratur).

allerede.

forskellige.

(middelalderlige) folkeviser og senere folkelige sange.

folkevisebøger.

foran.

foregivne eller falske bevæggrunde.

dvs. en udgave bestående af et kritisk foretaget udvalg.

forestillingen om simple, ufordærvede gåsepiger, dvs. piger, der vogtede gæs og ofte havde bestredet jobbet siden barneårene.

ordsprogslignende vending fra ►DgF 52D, ►Trolden og Bondens Hustru, strofe 5.Visen findes i Grundtvigs egen folkeviseudgave, ►Danske Kæmpeviser til Skole-Brug fra 1847. Måske vil Grundtvig her gøre 👤Levin til ‘trolden’.

uindskrænket rådighed; egl. adeligt privilegium (ophævet ved Grundloven 1849) til retslig at tiltale personer, lade dem dømme og straffe dem.

her: indskrænkede fatteevne, forstand.

udhugge (i takker), bortskære.

her: folkeviser.

her: sang for hele folket.

individ.

her: ikke.

folkevisestil.

individ.

både de (middelalderlige) folkevisers og den senere folkelige sangs.

dvs. en udgave bestående af et kritisk foretaget udvalg.

folkeviserne.

allerede.

dvs. en udgave bestående af et kritisk foretaget udvalg.

folkeviserne.

endnu .

dvs. en udgave bestående af et kritisk foretaget udvalg.

her: virkeliggørelsen, realiseringen.

kan ses.

dvs. en udgave bestående af et kritisk foretaget udvalg.

folkeviserne.

her: berettiget; egentlig om at have (fødsels)ret til jordejendom.

folk, som stod bag landboreformernes udskiftning i slutningen af 1700-tallet.

metafor for den gamle folkevise som begreb. Med hjertebilledet vil Grundtvig understrege, hvor rodfæstet folkevisen er i den danske folkesjæl.

dvs. en udgave bestående af et kritisk foretaget udvalg.

folkeviserne.

uvurderlige.

egl. pigerne, der vogtede gæs; her: billede på det simple, ufordærvede. Pigerne havde ofte bestredet jobbet siden barneårene.

dvs. en udgave bestående af et kritisk foretaget udvalg.

folkeviser.

det danske folks sang, dvs. både (middelalderlige) folkeviser og senere folkelige sange.

folkevise.

folkeviser.

det, som senere tider har kaldt folkevisestriden, se indledningen.

her: (ufølsomme) skribenter.

folkeviser.

breve; her tænkes på udgivelsen af Danmarks officielle breve (diplomer) fra middelalder og fremefter.

slægtninge, især efterkommere.

se, betragte (evt. fra et skjulested).

den påtænkte udgave af de danske folkeviser, som senere bliver til ►Danmarks gamle Folkeviser (Svend Grundtvig m.fl. 1853-1976).

hovedveje.

vrøvl; noget for gamle, uvidende koner.

agtværdig, pålidelig mand; hædersmand, her med konnotationer i retning af dansk mand.

gjort vred.

den påtænkte udgave af de danske folkeviser, som senere bliver til ►Danmarks gamle Folkeviser (Svend Grundtvig m.fl. 1853-1976).

(middelalderlige) folkeviser og senere folkelige sange.

folkeviser.

som tilhører de kvad, der ligger hjertet nær.

varianter i form af skriftlige optegnelser (i modsætning til varianter i folkemunde). Det er en fast betegnelse inden for folkeviseforskningen.

folkeviser.

agtværdige, pålidelig mænd; hædersmænd, her med konnotationer i retning af danske mænd.

bidrone; her: snylter, unyttigt væsen.