↩ Hvad nu især vor Efterligning af den saakaldte Classiske Oplysning, Dannelse og Videnskabelighed angaaer, som er det Eneste, Tydskerne med Skin af Ret kan beraabe sig paa, naar de kalder os Dummerhoveder, som med vore egne tossede Indfald fordærver hvad vi efterligner, da tjener til Oplysning, at denne “Boglige Konst” eller Papirs-Oplysning, Dannelse og Videnskabelig14hed, har, ligesom ►Papisteriet og den sorte Død, egenlig hjemme i 📌Italien, og hjemsøgde derfra hele 📌Europa, saa det er ingen Skam, men en stor Lykke at være Stympere deri, naar 220 (Gskv) man blot ikke med Flid har fusket paa Mesterskab i Efterligning af 👤Don Quixote, som ►indbildte sig, han kunde eftergiøre Alt hvad han havde læst i gamle Bøger og trøstede sig, naar det gik galt, med den rene Ide. Denne Skam har vi Danske nu vel ogsaa lidt af, men ogsaa kun meget lidt imod hvad Tydskerne har, som bogstavelig har læst sig ihjel, i den Tro, at den “Boglige Konst” enten var istand til at overvinde Døden, eller var dog mere værd end Livet i denne aldeles ucorrecte, tossede Verden. Deri kunde vi Danske nemlig slet ikke følge Tydskerne, da hvert Folk har sin ►Orm og Bog-Ormen var slet ikke vores, men da vi dog maatte korse os over den Tydske Lærdom af Bøger om alle muelige og umuelige Ting, og vilde nødig have den Skam, at Tydskerne skulde kalde os Dummerhoveder, saa hittede vi paa det Fif, eller lærde det maaskee af Chineserne, at lade, som vi læste al Verdens Bøger og læste ikke endda, hvorved vi jo nok vidste, vi blev ikke sprænglærde, men tænkde, vi baade kunde hytte vort eget Skind og faae Skin af at stikke de Tydske Professorer, om ikke i Høiden eller Dybden saa dog i Breden og Tykkelsen. Kort sagt: vi indrettede i al Stilhed to Examener, som Tydskerne aldrig havde drømt om ( ►Examen Artium og ►Examen Philosophicum ), hvor der baade blev skrevet og tildels snakket Latin, gjort Regnskab selv for de fineste grammatikalske og prosodiske ►Egenheder i hele ►tre døde Sprog, efterhaanden ogsaa i ►et Par Levende, og saa i Mængde opregnet selv de største Ubetydeligheder af hele Verdens Historie og Geographie, med de allersværeste Opgaver i Mathematiken, hvortil føiedes fuldfærdige Lærebygninger i Astronomien, Physiken, den Theoretiske og den Praktiske Philosophi, med den allernøiagtigste Fortælling om hvad alle de største Tænkere havde tænkt, og hvori de tænkde feil, og hvad de allerlærdeste Folk havde glemt. Naar man betænker, at vi Danske, til at giøre disse Konst-Stykker, tage disse to mageløse 432 (VU) Examener, stillede ikke mindre end et til to hundrede Mand 15hvert evige Aar, og det i Syttenaars-Alderen, eller saa omtrent, da vil Ingen nægte, det var et ►glimrende Skuespil, naar det gik glat, 221 (Gskv) og saae jo ud for al Verden, som om vi Danske var sande Hexemestere, og havde slugt al Verdens Viisdom, før vi endnu havde meer end Dun paa Hagen, og skiøndt det jo var Giøgleri det Hele, saa var det dog igrunden en meget vittig Parodi paa hele det Classiske Uvæsen og hele den Tydske Videnskabelighed.