Grundtvig, N. F. S. Lykønskning til Danmark med Det Danske Dummerhoved og Den Danske Høiskole

universitet eller højere læreanstalt.

ordsprog, ►Mau efter nr. 3.781, med tilføjelsen (“angelsaxisk”), muligvis registreret af 👤Edvard Mau med ►Lykønskning til Danmark med Det Danske Dummerhoved og Den Danske Høiskole som kilde; Grundtvigs kilde har ikke kunnet udpeges.

københavnsk bogtrykkeri grundlagt i 1831. Det blev hurtigt et af de førende danske trykkerier, kendt for sit arbejdes høje kvalitet, og 👤Luno selv blev i 1847 udnævnt til kongelig hofbogtrykker.

marts, gammeldansk betegnelse for årets tredje måned.

kongelig kundgørelse (gammeldags). Der sigtes til den kongelige resolution af 27. marts 1847 “Angaaende den fremtidige Organisation af Sorø Academie”.

“At der i Sorø oprettes en høiere Læreanstalt for Realvidenskaberne, hvilken under Navn af Sorø Real-Høiskole skal have det Formaal, at virke for disse Videnskabers Fremme saavel i Almindelighed som i en mere speciel Retning”, kongelig resolution af 27. marts 1847 “Angaaende den fremtidige Organisation af Sorø Academie”, stk. 2, citeret efter ►Grundtvig 1968, 2, s. 323.

“og i Særdeleshed skal den give Leilighed til at erhverve grundig Kundskab i Fædrelandets Sprog, Historie, Statistik og Statsforfatning samt i de for Borgerne i private Stillinger vigtigste Dele af Lovgivningen, som og Kundskab om de administrative og communale Forhold”, kongelig resolution af 27. marts 1847 “Angaaende den fremtidige Organisation af Sorø Academie”, stk. 2.a, citeret efter ►Grundtvig 1968, 2, s. 323. Statistik: her formentlig både i den klassiske, almindelige betydning: statsvidenskab, og i den yngre, specielle betydning: befolkningsstatistik.

universitetet eller den højere læreanstalt.

“Adgangen til Realhøiskolen staaer aaben ikke blot for dem, som enten i Sorø Skole eller i andre Underviisningsanstalter have gjennemgaaet et fuldstændigt realvidenskabeligt Skolecursus […], men ogsaa for Andre, som maatte ønske at bivaane Forelæsningerne over alle eller enkelte af de Videnskabsfag, som blive foredragne”, kongelig resolution af 27. marts 1847 “Angaaende den fremtidige Organisation af Sorø Academie”, stk. 3, citeret efter ►Grundtvig 1968, 2, s. 323.

Ifølge kongelig resolution af 28. august 1837 indførtes der realskoleundervisning ved Sorø Skole, men alle elever undervistes fortsat i latin, de tre nederste klasser seks timer om ugen, de tre øverste hhv. to, to og én time. Undervisningsplanen forandredes i 1843, hvor latinundervisningen blev indskrænket og undervisningen i de reale fag styrket. Se Chr. Larsen (red.): ►Realskolen gennem 200 år (2010), 1, s. 94 f.

undervisning i de matematisk-naturvidenskabelige fag og de levende sprog.

Undervisningsplanen for Sorø Skole havde været uforandret siden 1843. Eleverne kunne således have være dimitteret efter denne plan siden 1846, og det er uklart, hvad Grundtvig her mener.

“Realhøjskolens almindelige Formaal skal være at forskaffe dem, der have erhvervet sig den Fordannelse, som er Maalet for det realvidenskabelige Skolecursus, en høiere og mere fuldendt realvidenskabelig Uddannelse; og i Særdeleshed [dvs. ganske særligt] skal den give Leilighed til at erhverve grundig Kundskab i Fædrelandets Sprog, Historie, Statistik og Statsforfatning samt i de for Borgerne i private Stillinger vigtigste Dele af Lovgivningen, som og Kundskab om de administrative og communale Forhold”, kongelig resolution af 27. marts 1847 “Angaaende den fremtidige Organisation af Sorø Academie”, stk. 2.a, citeret efter ►Grundtvig 1968, 2, s. 323.

skoler for konfirmerede købstadsdrenge med vægt på de matematisk-naturvidenskabelige fag og de levende sprog.

universitets eller højere læreanstalts.

afklare, forklare.

læseverdenen.

agtværdige danske mænd.

Udtrykket stammer fra juristen 👤Tage Algreen-Ussing, som på stænderforsamlingsmødet i Roskilde 1. februar 1836 fremsatte forslag om realskoler med vægt på de levende sprog og de matematisk-naturvidenskabelige fag – retorisk kaldet “Skolen for Livet”. I en underforstået kritik af realskoleidéen brugte Grundtvig herefter udtrykket til at betegne sin idé om en folkelig højskole i Sorø.

prale, pynte.

luftballon forsynet med et redskab til fremdrift. Luftskibe til videnskabelig brug havde været under stadig teknisk udvikling siden slutningen af 1700-tallet, og Grundtvig var tidligt opmærksom på disse forsøg. Se 👤K.E. Bugge (udg.): ► Grundtvigs skoleverden i tekster og udkast, 1, “Leksjons Og Karakterbog For Karl Frederik Stensen Leth” (1806) side 107 og note 47 til samme, side 282.

agtværdig dansk mand.

Ved landsbyfællesskabets ophævelse fra slutningen af 1700-tallet kunne de enkelte bønder udskifte, dvs. privatisere, den jord, der måtte tilkomme dem.

Grundtvig havde på dette tidspunkt udgivet tre større værker om ønskeligheden af en dansk højskole og ét om en en norsk: ►Det Danske Fiir-Kløver eller Danskheden partisk betragtet (1836a), ►Til Nordmænd om en Norsk Høi-Skole (1837), ►Skolen for Livet og Academiet i Soer (1838) og ►Bøn og Begreb om en Dansk Højskole i Soer (1840).

De følgende strofer er ikke skrevet til 👤Christian 8.s tronbestigelse i december 1839, men udgør de sidste strofer (11-13) af digtet “Bøn til Majestæten for Danskhed og Modersmaal”, som indleder ►Bøn og Begreb om en Dansk Højskole i Soer fra november 1840.

billede på Sorø. Løvsal: område i en løvskov, der minder om en højloftet sal med søjler (poetisk).

på en ø eller langs stranden af en ø eller et land nær vandet (ubestemt stedsangivelse, folkevisevending).

planteslægt i rubladsfamilien, beslægtet med forglemmigej, oftest med lyseblå blomster; (her poetisk) kære minder eller noget, som bærer præg af beskedenhed, troskyldighed o.l. Grundtvig gør desuden ordet til et symbol på (kærlighed til) den danske fædrelandshistorie.

dansk form af 👤Absalon, som i 1162 lod sin families benediktinerkloster i Sorø omdanne til en cistercienserstiftelse. Han ligger begravet i Sorø Kirke.

Kirken var opført som den magtfulde Hvide-slægts gravkirke og blev fra 1300-tallet også kongelig gravkirke.

En malet skjoldfrise i Sorø Kirke, påbegyndt ca. 1290 og suppleret frem til reformationen, gengiver navne og våbenskjolde på en lang række af klosterets og kirkens velgørere. Grundtvig havde tidligere nævnt frisen i digtet ►“Sorø Kirke” (skrevet 1810, udg. 1811).

dronning fra arilds tid, dvs. ældgammel tid.

Begrebet ‘nytår’ har, jf. titlerne på ► Nyaars-Morgen og en lang række andre skrifter hvori ordet indgår, for Grundtvig vide, symbolske betydninger: menneskelig, folkelig, national og/eller åndelig genfødsel.

det tyske folk.

svaghed, elendighed.

medtagne, mishandlede.

nedrakkede, uvenligt eller småligt kritiserede.

(studiet af) den klassiske kultur og de klassiske sprog, dvs. latin, græsk og hebraisk.

(studiet af) de levende sprog og de matematisk-naturvidenskabelige fag.

siden den lutherske reformation i Danmark 1536.

her: bagvendt, kunstlet, unaturligt.

med stridt rødt hår (og skæg).

en i Europa dannet betegnelse for Kina.

snu, lumsk.

(bælte med) tømmelignende bånd, hvormed et barn ledes for ikke at falde, før det lærer at gå, gangsele; (overført) udtryk for, at en person lader sine handlinger bestemme af en anden.

(ty.) torden og lynild!

(ty.) de dumme danskere! udtryk af ukendt oprindelse, der kan spores tilbage til midten af 1700-tallet. Det lægges traditionelt i munden på en tysker, men er næppe af tysk oprindelse.

dyr, kvæg.

(strenge, pedantiske) lærere i den lærde skole.

belært eller opdraget.

hentydning til den tyske idealisme, dvs. den tyske filosofi efter 👤Kant (👤Fichte, 👤Schelling og 👤Hegel), som ville forstå det enkelte og individuelle på baggrund af det evige og uendelige af åndelig karakter.

fortabte.

ædelsindighed eller (her snarere) hovmodighed.

sæler; her hentydning til tyske idéer om, at Danmark skulle være en tyskdomineret flådemagt i Østersøen, en ‘admiralitetsstat’ for Det tyske Forbund. Disse tanker optog den danske offentlighed i begyndelsen af 1840'erne.

ironisk hentydning til de tysk-romerske kejsere. Disse var overhoveder for Det Tysk-romerske Rige, fra 1700-tallet uden stor politisk betydning eller sammenhængskraft, opløst i 1806.

overdrevent skrivelystne.

De tyske begreber Volkstum og Volkstümlichkeit er dannet af tyske romantiske tænkere i sidste halvdel af 1700-tallet. Om Grundtvigs møde med og anvendelse af begreberne, se ►Bugge 1965, s. 200-204.

Grundtvigs deling af ordet skal pointere det danske folks ligeværdighed med det tyske.

Enkelte af de danske middelalderkonger, blandt andre kong 👤Niels, havde efter stridigheder med den tysk-romerske kejser været nødt til at sværge lensed (troskabsed, som en lensmand aflagde til lensherren) til ham. Dette er af nogle tyske historikere blevet udlagt således, at Danmark var en del af Det Tysk-romerske Rige. Se indledningens afsnit om “Historikerstriden Dahlmann versus Wegener”.

Ordet mark betyder oprindeligt grænseområde eller grænseland (ofte bestående af nyerobret land), gerne organiseret med vidtstrakt myndighed til en markgreve. Suffiksen -mark i stednavnet Danmark har samme etymologiske oprindelse, men betydningen er her blot område eller hjemsted.

ved tidernes uretfærdighed, pga. ugunstige tider (latin). Vendningen kan spores tilbage til 👤Ciceros ►Epistulae ad familiares, VI,10,4.

Det geografiske Jylland bestående af Jylland, Slesvig og Holsten.

samfundsmæssig eller statsborgerlig.

i stand til.

egentlig om tysk rigs- og skriftsprog (i modsætning til tyske dialekter); her i afledt, negativ betydning: ‘hovmodigt tysk-nationale’.

en lensherres rettigheder i forhold til lenet eller til lensmanden.

Tilhængerne af den slesvig-holstenske bevægelse mente, at Slesvig og Holsten hørte sammen, og at hertugdømmerne skulle have større selvstændighed i forhold til kongeriget Danmark eller helt løsrive sig. Se indledningens afsnit om “Historikerstriden Dahlmann versus Wegener”.

hentydning til den formular, hvormed kongen på et opslag, en plakat el.lign. henvendte sig til undersåtterne, og som indledtes med ordene: “Vi gøre alle vitterligt, at …”.

Ved Sønderjylland forstås her Slesvig.

Øvrighedspersoner, især i byerne og i den sydlige del af Slesvig, var ofte kun tysktalende, hvilket førte til episoder, hvor borgere beklagede sig over forholdene og stillede krav om indførelse af dansk som øvrigheds- og retssprog samt kirke- og skolesprog i de dansktalende områder af Slesvig. En petition med ønske om indførelse af dansk embeds- og rettergangssprog blev således indsendt til Stænderforsamlingen i Slesvig i juli 1838 og blev vedtaget med snævert flertal (21 stemmer imod 18). Dette førte til, at 👤Christian 8. den 14. maj 1840 udstedte et ‘Sprogreskript’. Heri hedder det bl.a.: “I de Districter af Vort Hertugdømme Slesvig, hvor det danske Sprog er Kirke- og Skolesprog, skal for Fremtiden i alle Regjerings- og Retssager det danske Sprog bruges istedetfor det tydske, til hvilken Ende alle Embedsmænd i bemeldte Districter skulle være pligtige til ved alle deres Udfærdigelser, saavel i Administrativ- som i Retssager, at betjene sig af det danske Sprog”, ►Collegial-Tidende for Danmark 1840, s. 566 f.

Det tyske rigs- og skriftsprog (i modsætning til tyske dialekter).

fortsætte ad den vej, vi er begyndt på; gå roligt frem.

fremlyse.

opfører, arter.

agtværdige (især gifte) danske kvinder.

findes noget af, overhovedet findes.

egl. et strås bredde; overført: en ganske lille smule, hårsbred.

“Fryhedh ær beder en noger guldh / thet werdhen all wore ther aff fuldh”, ►Den danske rimkrønike, Ghementrykket 1495 med variantapparat (1961), 1, s. 10.

Det har ikke noget at betyde, det duer ikke, det fører ikke til noget.

tåbelighed.

blufærdigste, sarteste, dvs. som let går i stykker.

Begrebet betød blandt samtidens historikere i almindelighed en episk, fortællende fremstilling af patriotisk-moralsk karakter snarere end en strikt faktuel fremstilling.For Grundtvig betød poesi her (efter sin oldgræske oprindelse) skabelse eller tilblivelse; verdens skabelse var for ham en fortsat begivenhed i både det enkelte menneskes liv og i samfundslivet. Oplysning om livet burde derfor ikke basere sig udelukkende på et logisk-videnskabeligt eller naturvidenskabeligt (reduktionistisk, kausalt) syn på mennesket og historien.

►Mau nr. 10.703. Dvs.: al vores ulykke eller modgang kommer fra Tyskland.

(nedsættende) hvad der hører til den katolske kirke, den katolske tro osv.

Titelpersonen i 👤Cervantes' roman ►Don Quixote havde forlæst sig på ridderromaner og bildte sig ind, at han i sin egen tid kunne øve samme bedrifter.

overdrevne passion, mani.

studentereksamen, som dengang aflagdes på Københavns Universitet eller ved Sorø Akademi. Examen artium blev indført på Københavns Universitet i 1630, fra 1813 desuden ved Det Kongelige Frederiks Universitet i Christiania (Oslo), men kendtes ikke som universitseksamen andetsteds.

Filosofikum eller den almindelige filologisk-filosofiske eksamen, som dengang aflagdes på Københavns Universitet eller ved Sorø Akademi, skulle aflægges af alle studerende og førte til den laveste akademiske grad, ex.phil. Denne eksamen blev indført på Københavns Universitet i 1675, fra 1813 desuden ved Det Kongelige Frederiks Universitet i Christiania (Oslo), men kendtes ikke ved andre universiteter. I 1847 blev filosofikums faglige indhold bestemt til at være logik, psykologi, etik og filosofihistorie.

egenskaber eller besynderligheder.

latin, græsk og hebraisk.

I perioden 1805-1809 var latinskolen blevet omdannet til en bredere humanistisk forskole til universitetet. Latin, græsk, hebraisk og religion var stadig hovedfag, men hertil kom nu også bl.a. dansk, tysk, fransk.

uægte, prangende.

muligvis: artium (kaldet første eksamen), filosofikum (kaldet andet eksamen) og attestats (embedseksamen).

allerede.

mulig hentydning til tyske reformpædagoger, f.eks. 👤Basedow.

egl. træstykke øverst på spinderokke; her i nedsættende betydning om folk, der let skifter mening, lader sig rokke.

sjællænderen (gammeldags).

her i overført betydning: (ulidelig) skolegang. Egentlig en børneleg også kaldet ‘børnene går af skole’: Gnisterne, der løber hen over et næsten udbrændt stykke papir, kaldes skolebørnene, og den allersidste gnist kaldes skolemesteren, som det gælder om at smække, før den går ud af sig selv.

skelsår, egl. den alder, hvor en person er voksen og moden nok til at træffe beslutninger og tage ansvar for sine handlinger.

(streng, pedantisk) skolelærer.

skoleform som forberedte til studentereksamen.

fint brug (ved særlige lejligheder).

moret sig i smug.

her i nedsættende betydning: ‘hovmodig tysker’. Egentlig en person, som taler det tyske rigs- og skriftsprog.

Ordet findes ikke i ►Ordbog over det danske Sprog; det er Grundtvigs substantivering af adjektivet ‘stiverlig’, dvs. alt for stiv.

en skolestraf bestående i slag i den flade hånd med et ris, et tov eller en ferle.

latinsk begyndergrammatik, efter den romerske grammatiker 👤Aelius Donatus; også som synonym for begyndergrammatik i andre sprog, jf. bogtitlen ►En dansk Donat for Børn, indeholdende de første og almindeligste Sprog-Grunde; viiste i det Danske, og tienende som en Forbedredelse til at lære fremmede Sprog (1761) af præsten 👤Nicolai Nannestad.

►Aurora latinitatis, en latinsk begyndergrammatik af filologen 👤Thomas Bang, som udkom i mange oplag 1638-1789.

embedseksamen.

Til sin afsluttende embedseksamen 25. oktober 1803 fik Grundtvig karakteren laudabilis (rosværdig), også kaldet første karakter. Den bedste karakter var imidlertid laudabilis præ ceteris (rosværdig frem for andre, dvs. med udmærkelse), der blev givet for den ekstraordinært gode præstation.

drengeleg, bestående i at en dreng sætter sig, griber korsvis om tæerne, bøjer sig frem og triller hen ad jorden som et hjul.

slå vejrmøller.

slå kolbøtter.

i alkymien et stof med magiske kræfter, f.eks. evnen til at forvandle uædle metaller til guld; (her overført) den rette eller geniale løsning på et givet problem.

Ordet findes ikke på dansk, men er Grundtvigs fordanskning af 👤Herders begreb “Volksart” om et folks identitet som forankret i dets modersmål, kultur og historie.

brugt, forødet, sat til.

kredse af tanker. Også om tankegange, der vender tilbage til deres eget udgangspunkt, kredsslutninger.

egl. bearbejde, kæmme (hør eller smør); her i overført betydning: kritisere, give ondt af sig, eller udføre et kedeligt og ørkesløst (åndeligt) arbejde.

egl. bearbejder, kæmmer (hør eller smør); her i overført betydning: kritiserer, giver ondt af sig, eller udfører et kedeligt og ørkesløst (åndeligt) arbejde.

👤J.M.Z. Dase optrådte fra sit sekstende år på turnéer i Tyskland, Østrig og England med sine usædvanlige færdigheder i hovedregning.

vordende, kommende.

En hård vinter i Irland 1846-1847 forværrede den hungersnød (“The Great Famine”), der havde plaget landet siden 1845.

dvs. hegle (voldsomt); egl. bearbejde, kæmme (hør eller smør); her i overført betydning: kritisere, give ondt af sig, eller udføre et kedeligt og ørkesløst (åndeligt) arbejde.

Åb 21,1-8, her ironisk.

bibelsk vending om det salige efterliv, jf. ►Matt 25,21-23, her ironisk.

almindeligt ordsprog om, at man skal arbejde for føden: ‘man skal stå længe og gabe, før en stegt due flyver en i munden’, ►Mau nr. 1.433.

ordsprog om (ikke) at være bange, ‘skyhårene (dækhårene) er taget fra ham’ m.fl., ►Mau efter nr. 8.172.

Biskop 👤Thietmar af Merseburg skrev i sine sidste leveår et omfattende historisk værk, af ham selv kaldet Cronica Thietmari. På Grundtvigs tid udkom værket i Nürnberg 1807 under titlen ►Dithmari, Episcopi Merseburgensis, Chronicon. Henvisningen eller citatet har endnu ikke kunnet stedfæstes.

Grundtvig bruger det samme udtryk i ►Haandbog i Verdens-Historien, 2, s. 290. Det har endnu ikke kunnet stedfæstes, men er muligvis et citat fra 👤Thietmar af Merseburg.

selvfølge.

ordsprog om noget ondt, som snart overståes og glemmes, ►Mau nr. 7.297.

straks.

på deres måder.

ordsprog om, at den, det går dårligt, oven i købet bliver spottet, ►Mau nr. 8.660.

overgå.

midtpunktet, her med allusion til det arkimediske punkt, dvs. det faste punkt, hvorudfra verden ifølge oldgræsk kosmologi kan bevæges.

skjult, hemmeligt.

kan forsvares (militært).

allusion til Jyske Lovs fortale: “Med lov skal man land bygge. Men vilde hver især nøjes med sit eget og lade andre nyde retfærdighed, så behøvede man ikke nogen lov”, ►Den jyske Lov, s. 3.

►1 Mos 2,23.

talemåde om at være bange.

omtrentligt citat fra Grundtvigs ►Sang i det Grønne (1843) (“Velkommen i den grønne Lund”), strofe 7, vers 1-4: “Vi føre Løver i vort Skjold, / Af Hjærter tæt omsatte, / Dem førte vi fra Hedenold, / Og ingen Abekatte.” Der alluderes til det danske rigsvåben.

sandsynligvis hentydning til Grundtvigs ►Sang i det Grønne (“Velkommen i den grønne Lund”), strofe 7, vers 1-2: “[Vi føre Løver i vort Skjold, / ] Af Hjærter tæt omsatte”. Der alluderes til det danske rigsvåben.

næppe noget citat, men en almindelig folkevisevending.

sandsynligvis hentydning til første linje af Grundtvigs ►Sang i det Grønne (1843): “Velkommen i den grønne Lund”.

næppe noget citat, men en almindelig folkevisevending.

som den fredelige tid under ►Frode Fredegods styre.

allusion til ►Joh 20,19.

sandsynligvis hentydning til Grundtvigs salme ►“Naar jeg betænker den Tid og Stund”, strofe 1, vers 1-4: “[Naar jeg betænker den Tid og Stund, / Jeg skal fra Verden fare, / Min Sjæl sig fryder saa mangelund, / ] Som Fugl ved Dag hin klare”.

allerede.

den kongelige resolution af 27. marts 1847 “Angaaende den fremtidige Organisation af Sorø Academie”.

Hentydning til fortalen til ►Saxos Danmarkshistorie, (2000) s. 17, hvor Sjælland “fremhæves for sin usædvanlige rigdom på alle fornødenheder. Denne ø er smukkere end nogen anden del af riget, og man siger at den ligger midt i Danmark med lige lang afstand til alle landets yderkanter.” Sjælland kunne siges at ligge midt i riget, fordi Skåne, Halland og Blekinge ind til 1658 hørte med til kongeriget Danmark.

👤Absalon førte an i Valdemarernes korstogspolitik (vendertogene), som efterhånden gav Danmark herredømmet over store dele af Nordtyskland og det indre Baltikum.

her i overført betydning: lovprisning.

ordsprog, ►Mau nr. 9.127.

Nogle af Grundtvigs kritikere og modstandere kaldte ham i nedsættende betydning profet, men han sammenlignede undertiden også sig selv med de gammeltestamentlige profeter.

billede på Danmark i 1. strofe, vers 1-2 af 👤Laurids O. Koks ►Danevirkevisen eller “Danmark deiligst vang og vænge” (trykt 1695; mel. af 👤P.E. Rasmussen 1810). Grundtvig udgav mellem 1816 og 1848 fire bearbejdelser af denne sang.

(god) forstand, klogskab.

vrøvle.

i kongeriget, nord for Kongeåen.

hals- og håndsret, dvs. uindskrænket magt over nogen eller noget.

rimelige.

allusion til Jesu ord i Mark 12,31: “Du skal elske din næste som dig selv.”

over stregen, for vidt.

anekdoten har ikke kunnet stedfæstes.

variant af almindelig forbandelse, ‘gid han må få en ufærd (ulykke)!’, dvs. gid han må komme ud for en ulykke, efter ►Mau nr. 10.957.

tønde med småtskåret strå til kreaturfoder.

rimeligere.

variant af ordsprog om, at hvert menneske har sin egen mening, så folk bliver ikke enige, ►Mau nr. 8.623.

ordsprog om, at smag og behag er forskellig, ►Mau nr. 2.578.

ordsprog om, at når man nøjes med sit eget og ikke forgriber sig på andres ejendom, går det retfærdigt til, ►Mau nr. 1.925.

mere ligesom.

narrestreger.

forblændelse, synsbedrag, hallucination.

hebraiske.

i hvert fald.

hentydning til den kongelige resolution af 27. marts 1847 “Angaaende den fremtidige Organisation af Sorø Academie”.

(nedsættende) kritikere.

👤Christian 8.

(her med betydningsafsmitning fra verbet at ‘hovmesterere‘) folk, der er belærende, kritiserende, formynderiske.

et samfund af lærde, f.eks. et universitet.

mængden af økonomiske, intellektuelle og andre værdier, der står til samfundets rådighed; ressourcer.

den anbefaling eller den indledende bemærkning.

parafrase af stk. 2.a i den kongelige resolution af 27. marts 1847 “Angaaende den fremtidige Organisation af Sorø Academie”.

højere læreanstalter eller universiteter.

livsvilkår.

den højere læreanstalts eller universitetets.

De forslag om realskoler, der vedtoges på stænderforsamlingerne i Roskilde og Viborg i foråret 1836, betonede i almindelighed nødvendigheden af undervisning i de levende sprog samt de matematisk-naturvidenskabelige fag og anbefalede oprettelsen af ‘højere realskoler’.På denne baggrund fremlagdes 1837 en betænkning om en statslig videnskabelig realskole på samme faglige niveau og af samme varighed som den lærde skole, en plan som dog kun blev realiseret på lokal forsøgsbasis i Aarhus 1839-1853 og i Helsingør fra 1843. Grundtvig hentyder sandsynligvis til denne betænkning og den forudgående debat på stænderforsamlingerne.

beskæftigelsers, erhvervs.

frembringe, egl. om fremstillingen af mønter.

beskæftigelse, erhverv.

samfundsmæssige.

polemik imod de liberale rørelser og revolutionære bevægelser i Europa, i Danmark specielt den nationalliberale kritik af enevælden.

være til nytte, frembringe noget nyttigt.

ligesom de bedste, så godt som nogen.

hentydning til 👤Herders opfattelse, at et folks identitet er forankret i dets modersmål, kultur og historie.

finesser eller fortræffeligheder.

sandsynligvis sproghistorikeren m.v. 👤N.M. Petersen. Han frygtede, at det danske sprog var i færd med at uddø, men så en redningsmulighed i sproglig og kulturel sammenslutning med det øvrige Norden. Han var desuden talsmand for at erstatte latin med oldnordisk i den elementære sprogundervisning.

(hus)dyrets stadium.

Det er ikke klart, hvilken udtalelse af den i Kiel bosiddende tyske præst 👤Claus Harms, der hentydes til.

i kongeriget Danmark, nord for Kongeåen.

fortabte.

Det gammeldanske ord ‘almughe’ eller ‘almoghe’ er en sammensætning af ‘al’, dvs. hel, og oldnordisk ‘múgi’, dvs. masse, mængde.

her muligvis også i overført betydning: overlegen, stolt, hovmodig.

(nedsættende) det at rette stile, sproglige udtryk på en pedantisk måde.

rynkede.

bogstaverne, linjerne osv. til efterligning ved skriveundervisning, almindeligt brugt i almue- og borgerskolerne.

her i begrebets bogstavelige betydning og med underforstået ironisk brod imod det, begrebet betød i samtiden: Den Bell-Lancasterske Metode, en undervisningsform, der dominerede 1820-1850, hvor læreren med de dygtigste elever som hjælpelærere underviste et stort antal elever samtidig.

(her) tjenere, der udfører deres herres ordre i tavshed.

substantivering af ‘vrange’, dvs. det forkerte.

reference til den kongelige resolution af 27. marts 1847 “Angaaende den fremtidige Organisation af Sorø Academie”, stk. 2.a: “[…] i Særdeleshed skal den [realhøjskolen] give Leilighed til at erhverve grundig Kundskab i Fædrelandets Sprog […]”, citeret efter ►Grundtvig 1968, 2, s. 323.

rigdomme, kostbarheder.

egentlig hvad der kommer fra oldtidsriget Mesopotamien; her: fremmedartet, uforståeligt sprog.

bevis, attest.

vending fra ordsprog som f.eks. ‘somme kommer sovende til lykken’, ►Mau nr. 5.791.

variant af ordsproget ‘hellere sove for intet end slide for intet’, ►Mau nr. 9.956.

historie.

hulninger, sænkninger, ujævnheder.

hovedvej, landevej.

oldtidsforskere.

meget gamle sagn, sagn fra oldtiden.

oldtidsforskernes.

gjort for at bedrage.

mest bemærkelsesværdige.

Grundtvig havde siden 1809 udgivet forarbejder og prøveoversættelser af 👤Saxos Danmarkshistorie. 1818-1823 udgav Selskabet for Nordens Oldskrifter hans fordanskning af hele ►Danmarks Krønike af Saxo Grammaticus, 1-3. Oversættelsen var tilstræbt jævn og forholdt sig helt frit til 👤Saxos aristokratiske sølvalderlatin og klassicistiske stil, der formfuldendt efterlignede den romerske litteratur.

ordsprog, ►Mau nr. 6.964, efter det oldnordiske udtryk i flere eddadigte ‘njóttu ef þú namt, njóti sás nam’; ofte anvendt af Grundtvig og i grundtvigske kredse, undertiden med tilføjelsen ‘da ingen sker uret (eller fortræd)’: lad hver drage nytte af noget, sådan som han har forstået det til.

personer, der bestandig kritiserer, irettesætter og skælder ud; også: vrøvlehoveder.

helt ren eller klar; talemåde fra en gammel metode til at rense smør på, hvor man førte en kniv eller en hegle (et bræt med spidse metaltænder) på kryds og tværs gennem det nykærnede smør for at fjerne kohårene.

hentydning til overleveringen om den gordiske knude, dvs. den svært opløselige knude i Zeus-templet i Gordion. Det var spået, at den, der løste knuden, skulle herske over Asien; 👤Alexander den Store huggede den i stedet over med sit sværd.

bekendtgøre, kundgøre.

sandsynligvis hentydning til folkevisen ►“Germand Gladensvend”: “Der Germand vaar fulde Femtan Aar, / hannem lystet en Iomfru at loffue: / Kongens Datter aff Engeland, / den allerskøniste Iomfru” ( ►Danmarks gamle Folkeviser, bind 2, nr. 33F, strofe 22).

Fattig Per Eriksen, fattig Per Erik eller blot Fattigper er en fast figur i eventyr- og sagntraditionen.

Eventyr og sagn om nedgravede skatte er vidt udbredte, men denne variant har ikke kunnet identificeres og kan være digtet af Grundtvig selv.

tid, hvor fjenden står i landet.

udelukkende historiske, rent faktuelle; ordsammensætningen findes ikke i ►Ordbog over det danske Sprog.

kvad, dvs. gamle, højtidelige digte.

de rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger) i Danmark og hertugdømmerne, indført ved kongelig forordning af 28. maj 1831.

behandles flygtigt, gåes let hen over.

kølnes, gøres mindre ivrige eller lidenskabelige.

virker meget ubehageligt, provokerer.

her: den nyere tid. Begrebet ‘nytår’ har også, jf. titlerne på ► Nyaars-Morgen og en lang række andre skrifter, hvori ordet indgår, for Grundtvig vide, symbolske betydninger: menneskelig, folkelig, national og/eller åndelig genfødsel.

søger efter.

oldtidsforsker.

historiker der sigter (sier), dvs. som udvælger og sorterer kritisk, nøjeregnende.

Grundtvig havde i ►“Om Nordens videnskabelige Forening” (1839) og andre steder fremsat forslag om ét stort, fællesnordisk universitet, som skulle erstatte de fire eksisterende ‘latinske’ universiteter i København, Christiania (Oslo), Uppsala og Lund.

rimelig.

afstikkerne, svinkeærinderne, digressionerne.

redegørelse eller her muligvis: mønster, forbillede.

ægte tyske, helt igennem tyske.

Der sigtes til en af de anonyme forfattere af de angelsaksiske krøniker (annaler). Det følgende parafraserer krønikernes optegnelser vedrørende begivenheder i 1086.

👤Vilhelm 1. Erobreren lod udfærdige den såkaldte “Domesday Book” (færdig 1086), som opregnede værdien af hver enkelt ejendomsbesidders jord og husdyr i det meste af England og dele af Wales. Bogen skulle tjene som grundlag for skatteudskrivelse.

fejl, mangel, svaghed ved folket.

rummål for forskellige flydende og faste handelsvarer. F.eks. rummede en tønde øl ca. 131 liter, en tønde korn ca. 139 liter.

stangvægt med en krog eller skål i den ene ende og et forskydeligt lod i den anden.

sjællænder (gammeldags).

muligvis hentydning til Sorø Akademi; ►Fugl Føniks er siden 1747 hovedmotivet i akademiets våben.

fortrolige med.

beskæftigelser, erhverv.

bevægelsen, livsudfoldelsen.

oversigtstavlerne med stoffet ordnet i et kolonne- eller rubriksystem, almindeligt anvendt i undervisning.

nøje vurdering eller (nedsættende) kritik.

omløb i hovedet, god forstand.

skæbne.

egnede.

desto mere; ordsammensætningen findes ikke i ►Ordbog over det danske Sprog.

hentydning til den engelske, empirisk-praktiske pædagogiske tradition i modsætning til den kontinentale, teoretiske.

►Joh 11,9.

fuldstændig vanvittigt.

Tanken udfoldes i et manuskript med titlen “Academiet i Soer / en sød Drøm” (fasc. 343.2), hvor Grundtvig i en fremtidsdialog lader en ung akademist belære sig om en ny soransk bydel kaldet “Prøvestenen”, en “Byende med alle Værkstederne, hvor de nye Opfindelser gaae igiennem Skiærsilden, og hvor alle de unge Karle, der har lært at giøre Noget med deres Hænder, kan tjene Føden, mens de studere ved Academiet og tilmed gaae frem i deres Handtering”, ►Grundtvig 1968, 2, s. 304.

lærd pedanteri og pralen fra folk med ringe viden.

hentydning til de nationalliberales krav om en fri forfatning i betydningen: et konstitutionelt monarki. Tvistens æble: stridens æble. Oprindelig det gyldne æble med påskriften ‘Til den smukkeste’, som stridens gudinde ►Eris ifølge græsk mytologi kastede ind blandt de olympiske gudinder; herved lagde hun kimen til Den trojanske Krig.

Kongeloven af 14. november 1665.

Kongeloven af 14. november 1665.

Under de rådgivende stænderforsamlinger i 1840 pågik der en livlig ‘adressebevægelse’, hvor underskriftindsamlinger for og imod en fri konstitution tilgik de deputerede ved stænderforsamlingerne i Roskilde og Viborg. Adresser (skriftlige henvendelser), der gik imod forfatningskravet, udgik ikke mindst fra grundtvigske kredse. Forsamlingen i Roskilde indsendte sluttelig en moderat petition til kongen, hvor man i ubestemte vendinger anbefalede, at forsamlingerne i Slesvig, Nørrejylland og på øerne forenedes, at den således forenede samling tildeltes større virksomhed (læs: magt), samt at valgsystemet blev modificeret (læs: at valgretten og valgbarheden gjordes almindelig eller i det mindste bredtes ud) (►Jensen 1934, 2, 256-258). Ingen af delene skete.1846 stillede 👤Orla Lehmann på stændermødet i Roskilde direkte forslag om et konstitutionelt monarki, der også omfattede Slesvig, og om en fælles stænderforsamling. Forslaget blev straks afvist af den kongelige kommissarius (kongens repræsentant på mødet) som værende forfatningsstridigt, og det kom aldrig til afstemning (►Jensen 1934, 2, s. 428-435).

værdifuldt eller sjældent.

👤Frederik 6.

afgjorde sagen.

embedsmand i et kancelli, her danske kancelli, det statslige administrationsorgan, som indtil 1848 styrede justitsvæsenet, den indenrigske forvaltning, kirke- og skolevæsenet m. m.

En fæster eller fæstebonde havde tidsubegrænset brugsret over jord eller fast ejendom, som en jordejer bortfæstede til gengæld for afgifter i forskellig form. Der var i de første rådgivende stænderforsamlinger indvalgt enkelte fæstegårdsbønder. Fæstesystemet var fra 1830'erne genstand for heftig politisk debat og afskaffedes endeligt i 1919.

slog fejl.

hentydning til valgene i efteråret 1834 af deputerede til de første stænderforsamlinger.

tillempet citat fra 👤Johan Herman Wessels komiske versfortælling ►“Gaffelen”, strofe 6, vers 5-6: “I skulde ikke nys saa meget talt det Franske, / Saa havde I maaskee nu bedre vidst det Danske”.

variant af almindeligt ordsprog om, at den hjælp, der skal nytte, ikke må komme for sent, ‘mens græsset gror, dør horsemor’, ►Mau nr. 3.252.

med indførelsen af enevælden i 1660-1661.

enevælde.

hentydning til indførelsen af enevælden i 1660-1661.

‘glimrende’: prangende. Efter sin faders nederlag i Den Engelske Borgerkrig måtte den senere kong 👤Karl 2. Stuart i 1646 flygte til udlandet. Men ved diktatoren 👤Cromwells død i 1658 stod England uden fast ledelse, og stemningen svingede til fordel for en restauration af Stuart-monarkiet. 👤Karl 2. Stuart vendte derfor hjem for at overtage tronen og modtoges 1660 i London under almindelig hyldest.

tung pisk, undertiden lavet af en tyrepenis, brugt bl.a. af kvægdrivere.

Ordsproget har i ►Mau nr. 923 tilføjelsen: “(dette sagde mangen Herremand om Bønderne i deres undertrykte Tilstand)”; at ordsproget er ‘slavisk’ hentyder her til slaveri, ikke til de slaviske folk.

hentydning til indførelsen af enevælden i 1660-1661.

hentydning til valgene i efteråret 1834 af deputerede til de første stænderforsamlinger.

Juli-revolutionen 1830, hvor et folkeligt oprør (især mod indskrænkning af ytringsfriheden) efter tre dages kampe besejrede Paris' garnison, styrtede den siddende Bourbon-slægt og bragte Orléans-dynastiet på tronen.

de nationalliberale.

Betingelsen for at have valgret til de rådgivende stænderforsamlinger var bl.a. besiddelse af fast ejendom af en vis størrelse eller værdi, betingelsen for at være valgbar var besiddelse af fast ejendom af den dobbelte størrelse. Ud fra dette og andre kriterier var der i kongeriget og hertugdømmerne tilsammen ca. 32.000 stemmeberettigede vælgere, 2,8 % af befolkningen.

talsmænd.

De rådgivende stænderforsamlinger var ikke lovgivende og kunne derfor ikke afgøre noget, men kunne fremsende ‘petitioner’ (bønskrifter, anmodninger) til kongen.

Med det formål at beskære adelens magt tilbød Københavns borgerstand og gejstlighed i 1660 👤Frederik 3., at han kunne gøre monarkiet ikke blot enevældigt, men også arveligt. Dette stadfæstedes endeligt med Kongeloven af 14. november 1665.

Under de første stænderforsamlinger var det en mærkesag fra liberal side at give stænderforsamlingerne skatteudskrivningsret (kaldet ‘skattebevillingsret’); dette afviste den kongelige kommissarius (kongens repræsentant på mødet), 👤A.S. Ørsted, der anså noget sådant for at være et indgreb i kongens enevælde. Debatten om skattebevillingsretten strakte sig over flere år.

enevælden.

hentydning til valgene i efteråret 1834 af deputerede til de første stænderforsamlinger.

hentydning til indførelsen af enevælden i 1660-1661.

Rendebane (her): væddeløbsbane eller atletik-bane til løb med allusion til jernbaner. Billedet var sandsynligvis valgt, fordi anlægget af den første jernbanestrækning i kongeriget, den mellem København og Roskilde, var et af tidens store samtaleemner. Strækningen toges i brug 26. juni 1847, 14 dage efter udgivelsen af ►Lykønskning til Danmark.

ordsprog, ►Mau nr. 2.750.

Udsættelsen: kritikken, bebrejdelsen. Hentydning til følgende passage i ►Grundtvigs Saxo-oversættelse, bind 1, s. 17: “Imidlertid gav han [Skjold] dog een Forordning, som ei er at rose, thi da en af hans frigivne Trælle blev overbeviist om, at staae hemmelig Kongen efter Livet, befalede han, at alle Frigivne skulde være Trælle igien, som om det var Ret, at lade dem alle bøde for den Enes Brøde!”

citat fra ►Danske Lov, 5-1-5, s. 669: “Optinger Mand for nogen Sag Ustokket, Ublokket og Unødt, da er hand pligtig til det at efterkomme, som hand udlovet haver”, dvs. har man frivilligt, uden nogen tvang indgået en aftale, da har man pligt til at holde, hvad man har lovet.

fortabt.

være grænser for, blive småt med.

enevældens.

Under den første stænderforsamling i Roskilde 1835-1836 fremsattes der forslag om en ny almindelig ‘lovbog’, en civil- og kriminallovbog til afløsning af 👤Christian 5.s ►Danske Lov fra 1683. Heroverfor gjorde flere deputerede jurister gældende, at det især i et samfund under udvikling ikke var muligt at føre alle juridiske spørgsmål og bestemmelser ind under én lovbogs almindelige regler. Forslaget faldt med 49 stemmer mod 18 (►Jensen 1931, bind 1, s. 446 f.).

statsborgerlig.

den borgerlige lovbog ►Code civil des Français, udstedt som lov 21. marts 1804; efter kejserdømmets genoprettelse 1808 med den ny titel ►Code Napoléon.

de danske landskabslove for Jylland, Sjælland og Skåne, hvoraf flere var i kraft indtil 👤Christian 5.s ►Danske Lov fra 1683.

(nedsættende) nådesløse kritikere.

hentydning til romerretten (lat. ius romanum), et retssystem, som stammer fra det antikke romerrige. Som grundlag for det juridiske studium og for den retsvidenskabelige metode har romerretten spillet en afgørende rolle over det meste af Europa. Ved Københavns Universitet var der siden reformationen et professorat i romerret.

opklares, udredes.

indenfor.

forkortet variant af ordsprog som ‘‘Det går ud over de fromme,’ sagde Fanden, han slog øjet ud på en ledstolpe’, ►Mau nr. 2.428.

ordsprog, ►Mau nr. 3.339.

ordsprog, ►Mau nr. 3.643.

fratage, berøve.

almindeligt billede på Danmark hos digtere i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, således hos 👤Jens Baggesen og 👤Thomas Thaarup.

foretagsomheden, energien.

kongelig resolution af 27. marts 1847 “Angaaende den fremtidige Organisation af Sorø Academie”, stk. 2.a, ►Grundtvig 1968, 2, s. 323.

Indtil 1848 var enevældens statsadministration styret af 16 kollegier. Et kollegium administrerede i lighed med et moderne ministerium et afgrænset område, f.eks. universitetet og de lærde skoler, flåden, postvæsenet eller rigets forskellige landsdele, men til forskel fra i ministerialsystemet lå ledelsen ikke hos én ansvarlig minister, derimod hos en forsamling (et kollegium) af medlemmer, der traf sine afgørelser (indstillinger til kongen) ved afstemning.

sognefogeder.

i almindelig betydning forvaltninger, ledelser (her) af offentlige foretagender, f.eks. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, som indtil 1848 var et af statsadministrationens 16 kollegier (styrende organer).

rolige, beherskede, stive.

ikke.

beslutningen om oprettelse af rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlinger) i Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, indført ved kongelig forordning af 28. maj 1831, i funktion fra efteråret 1835.

indførelsen af enevælden i 1660-1661.

forstået, begrebet.

medlemmerne af den enevældige statsadministrations 16 kollegier (styrende organer).

skriftlig oversættelse fra dansk til latin, som var en hoveddisciplin i latinskolernes pensum.

hentydning til indførelsen af enevælden i 1660-1661.

hentydning til valgene i efteråret 1834 af deputerede til de første stænderforsamlinger.

(billedligt) uddannelsessted; ‘planteskole’ er den danske oversættelse af ‘seminarium’.

letfattelige, klare.

udelukkende, rent folkelige, nationale; ordsammensætningen findes ikke i ►Ordbog over det danske Sprog og er dannet af Grundtvig selv.

Kongeloven af 14. november 1665, som var gældende frem til vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849.

i en vens hænder, beskyttelse, varetægt.

prangende.