Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Lykønskning til Danmark med Det Danske Dummerhoved og Den Danske Høiskole

Hvad nu det store Folk Chineserne vilde sige, hvis de, som ikke er meget nysgierrige og knap veed, vi er til, virkelig fik at vide, at vi Danske, der hidtil, især med vore Examener, saamange som mueligt og i saamange forskiellige Ting som mueligt, har baaret os saa chinesisk ad, som mueligt, havde oprettet en Dansk Høiskole, hvor vi aldeles fulgde vort eget Hoved, der er det Chinesiske ligesaa modsat, som Chinesernes og vore Fødder altid var hverandre; see, det veed jeg rigtig nok ikke, men giætter mig kun til, at Folk i 📌China vilde sige: det tænkde vi nok, at de “rødbørstede Barbarer” vilde komme galt fra at efterabe de guddommelige Indretninger i det “Himmelske Rige,” saa det kan være svinepolisk nok af dem at vælte sig i deres eget Søle.