Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Lykønskning til Danmark med Det Danske Dummerhoved og Den Danske Høiskole

Det skee! især for vor egen, for vore Fædres og vore Børns, for gamle 📌Danmarks Skyld, men dog ogsaa for at de Fremmede kan see, der er dog noget Dansk, som fortjener at efterlignes, thi saa kloge bliver Folk vel dog en af Dagene, at de seer, man har kun Skam af at efterligne gode Hoveder, og større Skam, jo bedre de er, men man har Ære af at efterligne gode Hjerter, saa daarlige Hoveder kan aldrig giøre noget Klogere end at være deres Skrøbelighed bekiendt, og paa denne Klogskab haaber jeg, vort Danske Folke-Hoved, netop fordi det ikke er nær saa daarligt, som Folk har tænkt og sagt, herefter vil give hele 📌Europa et lysende Exempel. Jeg veed meget godt, at man har Skinnet og tilsyneladende et Tidsrum af sex Aarhundreder i 📌Danmarks Historie for sig, naar man kalder dette mit Danske Haab mageløs urimeligt; men jeg veed ogsaa, at Skinnet bedrager ingensteds saa meget, som i 📌Danmark, og at de sex Aarhundreder, mellem 👤Valdemar Seier og 👤Christian den Ottende, er i saa ældgammelt og berømt et Folks Historie, som det Danske, kun for meget lidt at regne, ved Siden ad ikke blot de tolv Aarhundreder, men det grændseløse Tidsrum, hvis Danske Folkeliv speiler sig i 👤Saxos Danmarks-Krønike fra Begyndelsen til Enden, saa intet Haab paa hele Jorden er igrunden rimeligere end det, at et ældgammelt Folk, med en mageløs dyb og kiærlig Følelse, som selv da det, med en mageløs Selvfornægtelse, 61blot af Føielighed, trællede for de Fremmede, dog kiækt forsvarede sit Fæderneland, vil, naar det bliver sig selv og sit store Kald bevidst, udvikle en stille Kraft og fredelig Daadfuldhed, som man aldrig saae Mage til, og have den ikke glimrende, men mageløs gode og varige Lykke med sig, som selv den vantroeste Verden kan see, har fulgt 📌Danmark saalænge dets Navn var kiendt. Derfor har jeg ogsaa med Flid, i denne lille Bog, afklædt mit Danske Haab, lagt hele den Billed-Dragt tilside, hvori det, undseeligt som det Danske Folk, helst indhyller sig, og stillet det saa splitternøgent, som det er født til Verden, frem for Alles Øine, saa de kan see, det er, dyrisk talt, ligesaa let at slaae det ihjel, som at kvæle et spædt Barn i Fødselen, men at det ogsaa vilde være ligesaa stor og unaturlig, og Gud skee Lov! menneskelig talt, ugiørlig en Synd, som om en from, elskværdig, døende Moder skulde kvæle sin lille deilige Datter, sin Moders udtrykte Billede, i Fødselen. Ja, ved 📌Danmarks, vor elskelige Moders Navn, det maatte 📌Danmark giøre, hvis der ikke nu skulde fødes en levende, ægte Dansk Oplysning og Dannelse, og, det føler jeg dybt, det vil 📌Danmark ikke giøre!