↩ Dog, skal Danske Folk forstaae, hvad jeg egenlig mener, faaer jeg vel gaae lige til Meningen og sige, det gaaer os Danskere med vor gamle ►Krønike, som den staaer at læse hos 👤Saxo, i en Lignelse, ligesom med ►fattig “Pær Eriksen,” der, da Hytten var nær ved at falde ned over ham, og han vilde hjelpe lidt paa den, hittede ►en umaadelig stor Skat, mest af ældgamle Guldpenge, som der stod noget paa, han slet ikke kunde læse, skiøndt han tog sine Briller paa, og Moer Ellen ikke heller, skiøndt hun ellers var skrap nok til at læse i Bog, baade Dansk og Latin. Fattig Pær Eriksen gik længe og grublede over, om han ogsaa turde beholde alle disse mange Penge, og hvad han saa skulde gjøre med dem, og om ingen af Delene kunde han blive enig med sig selv; men saa tilsidst blev Moer Ellen vred og sagde reent ud af Posen: Pær! du er jo dog et Dummerhoved med al din Studering, som jeg saa tit har sagt, for kan 248 (Gskv) du ikke nok begribe, at du skal beholde Pengene og hverken lade Jøder eller Græker narre dig dem fra, og det er Hovedsagen, for Pengene æder ikke Brød, og kommer nok til Nytte, om ikke for os, saa for vore stakkels umyndige Børn, og du har jo fortalt mig 42saa tit, at Hytten har været i din Slægt fra umindelige Tider, og at hist oppe paa Banken stod dine Forfædres Herregaard, som er revet ned i ►Fiendetid, saa alt hvad vi kan hitte i Hytten, det er Guds og vort eget. Sølvet vil vi bruge til at faae Hytten bygt op og til Alt hvad vi ellers behøver, mens vi lever, og alle Guldpengene, dem gjemmer jeg til Børnene, og naar Søren kommer hjem, som er til Søes og har seet meget, faaer vi kanskee bedre Oplysning om hvad de duer til, og bryd du dig aldrig om, hvad Folk siger, for de giver os ikke noget, naar vi Intet har, og vil de ikke troe, du har hittet Skatten paa dit Eget, saa siig kun du: da har jeg dog ikke stjaalet den fra jer, og hvad kommer det jer ved, om 455 (VU) jeg har en Kone, der kan giøre Penge? Saadan skal du sige og gaae din Vei og lade dem snakke, saa bærer du dig ad, som en fornuftig Mand. Moer Ellen fik naturligviis Lov til at raade og dermed er den Historie ude, men der er mange af samme Tønde, som man vil faae at høre paa den Danske ►Høiskole, naar den ikke blot kommer i Stand, men kommer i Gang, og for at den kan det, maae vi blandt andet bære os ad med vore Danske ►Oldsagn, fra Kong ►Dan til ►Harald Hildetan og ►Stærkodders Død, som Moer Ellen med de gamle Guldpenge, saa vi giemmer dem, og det paa det rette Sted, som ikke er i Boghylden, men i Folkets Hjerte, hvorfra de da bestandig vil blive lyst op i Folkemunde, til man bliver klog paa dem.