↩ Nu seer vi af den ► 📌Danmarks Krønike, som 👤Saxo skrev for sexhundrede Aar siden, i 👤Valdemar Seiers Dage, at vore Danske Stamfædre havde saa rigt og lysteligt et Eftermæle, som Nogen, thi at Saxo især skrev ud af Folkemunde, det har han ikke blot forsikkret os, men vi kan selv føle, at det Meste er ►Kiød af vort Kiød og Been af vore Been, saa det er en stor Ulykke og Bedrøvelse, at den gamle Strøm holdt op at flyde. Ligesom det nemlig vidner om at Fædernelands-Kiærligheden kølnedes, saaledes blev det Aarsag til at den hentørredes, men kunde vi bringe Eftermælets Strøm til at flyde naturlig paany, da vilde det ogsaa være en sand Lykke og Glæde, og jeg er vis paa, det vil findes mueligt i 📌Danmark, langt over hvad Nogen skulde tænke, naar blot Enkelte af os har saamegen Varme for Fædrene, at deres Eftermæle, som kom frossent til os, kan giennem os komme flydende tilbage til Folket. I min Ungdom tænkde jeg, at det kunde skee blot ved ►at oversætte 👤Saxos Latin nogenlunde folkelig paa Dansk, men skiøndt det vist ikke var af Veien, saa var det dog saa langt fra Maalet, som Pennen er fra Munden, og man veed dog vel, der kan være gaaet mange liflige Ord igiennem en Pen, uden at Folk dog faaer andet end en sur Smag i Munden ved at suge paa den. Det lærde Erfaringen mig ogsaa snart, og da faldt min Tanke paa en Dansk ►Høiskole, hvor man kunde give Folk det ligesaa varmt, som man selv havde det, og jeg tør nok vædde, at kunde jeg paa en Saadan talt med den Danske Ungdom om deres Fædre i de tredive Aar, jeg har tænkt derpaa, da vilde det nu see meget bedre ud i 📌Danmark ikke blot med Fædrenes Eftermæle, men med alt Dansk, end det giør. Det skulde nu imidlertid ikke saa være, og jeg troer, det kan Altsammen blive godt endnu, naar 247 (Gskv) vi skynder os lidt, og slaaer en Streg over alle Betænkeligheder, som kun skæmmer Talen og spilder Tiden, fortæller Folket rask Alt hvad der huer os af 📌Danmarks ►Krønike, og lader hænge ved hvad der kan, lade ►hver nyde, som han nemmer.