Forord.
✂ Forsaavidt Kongens Haand, ei blot med Pen og Blæk, men med den bedste Villie og alle de verdslige Midler, som høre til, kan giøre det, forsaavidt er der nu, allerede fra den Syvogtyvende i ►Thormaaned 1847, en Dansk ►Høiskole i 📌Sorø; thi skiøndt ►Kongebrevet ei stempler, men ►omskriver Navnet til “Real-Høiskole,” saa giør det dog igrunden langt mere ved at nævne Fædernelandets, altsaa gamle 📌Danmarks, ►Sprog, Historie, Statistik og Statsforfatning, de for Borgeren i private Stillinger vigtigste Dele af Lovgivningen, og de administrative og communale Forhold, som det, der tilbunds skal oplyses paa ►Høiskolen, samt ►ved at aabne denne for Alle dem, der ønske at benytte den.
✂ Rigtignok staaer der ogsaa i ►Kongebrevet, at ►Real-Høiskolens almindelige Formaal skal være at forskaffe dem, der har erhvervet sig den Fordannelse, der er Maalet for ►det realvidenskabelige Skolecursus, en høiere og mere fuldendt ► realvidenskabelig Uddannelse, hvad let kunde tages saaledes, at der blev slet ingen folkelig ►Høiskole, og, da ►Ingen har giennemgaaet hele det realvidenskabelige Skolecursus, blev slet Ingen at anlægge den ny ►Høiskole for; men dels derfor, og dels fordi ►“almindeligt Formaal” her modsættes hvad der “i 4 Særdeleshed”► skal læg 424 (VU) ges an paa, maa det nødvendig forstaaes som “over 211 (Gskv) hovedet og igrunden,” saa der vel overhovedet skal tages Hensyn paa hvad de, der kom fra ►Realskolerne, kunde behøve, men dog kun igrunden sørges for at Alle faaer Leilighed til, hvad alle Danske behøve, som er fortrinligt Bekiendskab med Modersmaalet og Fædernelandet i alle Henseender.
✂ Kun under denne Forudsætning er det, jeg kan glæde mig over Oprettelsen af den saakaldte ►Real-Høiskole, som den Danske ►Høiskole, jeg i en heel Menneske-Alder, paa Fædernelandets Vegne, har savnet, sukket efter, bedet om, stræbt at forestille mig i levende Virksomhed, og spaaet en ligesaa ærefuld, som velgiørende Indflydelse paa hele det Danske Folk og alle 📌Danmarks Forhold, og kun under samme Forudsætning er det naturligviis, jeg her vil bidrage min Skærv til Bortryddelsen af de Hindringer, der staaer en ægte Dansk ►Høiskoles Oprettelse iveien, og til at ►klare Forestillingen om en saadan Dansk ►Høiskole, som jeg har mærket, er hos ►Læser-Folket meget baade mat og taaget.
✂ Fremdeles forudsætter jeg, at alle ►Dannemænd dog er enige med mig om, at af Skoler for Døden har vi mere end Nok, saa det er kun ►Skolen for Livet, som fremforalt selv maae være lyslevende, vi fattes, og at den Oplysning og Dannelse, der kun duer til at ►stadse med, til at finde Feil og rive ned, og som man ovenikiøbet maa have et Levebrød for i nogen synderlig Grad at erhverve sig, den Oplysning og Dannelse lønner det ikke Umagen at drive videre, medens en Oplysning og Dannelse i Folkets Aand og efter Folkets Hjerte, som i alle Stillinger opmuntrer, forædler og forsøder Livet, og fra alle Sider kaster Glands paa Fædernelandet, en saadan Oplysning og Dannelse kan hverken savnes for dybt, eftertragtes for varmt eller kiøbes for dyrt.
5✂ Kun under denne Forudsætning tør jeg haabe, det dog tilsidst skal lykkes mig, hvad hidtil glippede, at vise mine Landsmænd, at det er ingenlunde et Luftkastel, jeg stirrer, eller et ►Luftskib, jeg seiler paa, naar jeg taler om Danskhedens Forklaring, enten under Billedet af en gammel Dane-Dronnings 212 (Gskv) ny Thron-Bestigelse, eller en uskyldig forskudt Dansk Prindsesses velfortjente Opreisning, eller hvilke andre Billeder, det var Danske Skjaldes Viis fra Arildstid at opmuntre og forlyste Folket med, men at det igrunden slet ikke er Andet i det Større, end hvad enhver god ►Dannemand giør i det Mindre, naar han seer til at faae sin Jordlod ►udskiftet og indhegnet, faae alle sine Eiendele, baade levende og døde, mærkede fra Naboernes, og sætter sig fast for, herefter, uden at komme Andre for nær, men ogsaa uden at bryde sig om, 425 (VU) hvad Andre synes og Andre giør, at indrette Alting i sit Huus og paa sine Enemærker, efter sin Lyst, sit eget Hoved og sin Bekvemmelighed.
✂ Min Skyld skal det herefter ikke være, hvis man savner en meget jævn dansk Mening i ►hvad jeg har skrevet om den Danske Høiskole, og jeg vil rolig slutte med de sidste Vers af min dristige ►Bøn derom ved Majestætens Thronbestigelse:
✂
Der er ►en Løvsal i Dit Kongerige,
I 📌Sællands Hjerte ved den blanke Sø►,
Lad der i Mag den Yndige bestige
Sit grønne Dronning-Sæde ►under Ø,
Med Hynde blødt af blinkende ►Kiærminder,
Som blaane lyst, saalænge Blodet rinder
Og Bølgen ruller hos vor Moders Børn!
✂
Hvor
►Axel
blunder under hvalvte Bue,
Og ►
📌
📌Danmarks
Adel har sin ►Vaabenkrands,
Lad Folket der sin ►Arilds-Dronning skue,
Forynget skiønt i ►Nytaarstidens Glands!
Lad sammensmelte der paa 📌
📌Danmarks
Tunge
De gamle Hjerte-Toner med de Unge,
Til Dronningens og Dane-Kongens Priis!
✂
Ja, hvor i Glands vor Arilds-Dronning throner,
I Bøgelunden paa ►Kiærminder blaa,
213
(Gskv)
Der Kongens Pris i Folke-Sangen toner,
Som Lærker og som Nattergale slaae,
Der, som i
►Folkvang,
leve op de Døde
Hver Morgenstund ved Hjertetoner søde,
Og bænkes trindt om Bord hos
👤Christian!