Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Lykønskning til Danmark med Det Danske Dummerhoved og Den Danske Høiskole

Den ansete tyske historiker 👤Friedrich Christoph Dahlmann var siden 1842 professor i Bonn, tidligere docent i København og professor i Kiel og Göttingen. Han havde i en række værker beskæftiget sig indgående med hertugdømmernes historie. Han var oprindeligt tilhænger af den danske helstat, men ansås på dette tidspunkt (og anses stadig) for at være den slesvig-holstenske bevægelses ideologiske ophav. Som hans hovedværk regnes Geschichte von Dännemark, der udgaves i Hamburg 1840-1843; værket udkom desuden i dansk oversættelse fra 1841: Danmarks Historie indtil Reformationen; tredje dels sidste hæfte forelå på dansk netop i 1847.