►Alfer og ►Dværge.
✂ ►Aser og ►Vaner har vi nemt ved at skille ad, og kun ►ondt ved at samle, skiøndt Mythebøgerne har forligt dem; men med ►Alfer og ►Dværge er det netop omvendt, thi dem vilde vi have nemt ved at samle i eet Begreb, men har meget ►ondt ved at faae dem skilt ad, skiøndt Mythebøgerne nøder os dertil. ►Puslinger er de nemlig tilhobe, og hvor de stikker frem, er det sædvanlig med et eller andet Konststykke mellem Hænderne, saa vi hælde nødvendig til den Tanke, at det er kun to Navne paa det gamle 📌Nordens Konstnere; men naar vi 160hører, at ikke blot har ►Alfer og ►Dværge hver sine egne ►Norner, Runer og Billeder, men at ►Alferne deler sig i de ►Lyse høit oppe og de ►Mørke dybt nede, medens ►Dværgene er alle kommet tillive som Madiker i ►Ymers Kiød (Jorden), da seer vi strax, det gaaer slet ikke an at skiære dem alle over een Kam.
✂ Raadfører vi os nu først og fremmerst, som vi i slige Tilfælde altid maae, med Vøluspa, da finder vi der ►Alferne kun eengang nævnt i en nær men dunkel Forbindelse med ►Aserne, men om ►Dværgene hedder det:
✂
Guderne alle, de ►ginge paa Raad,
Om ►Dværgenes Skare at skabe ►tilgavns
Af ►blaalige Been og ►Brimers Blod,
Da Mandelignelser mange de gjorde
Af Jordens ►Dværge, som ►Durin sagde.
✂ Dette bestyrker aabenbar, hvad Gylfelegen melder, at ►Aserne skabde Madik-Dværgene om til Mandslinger med Bevidsthed, og lod dem boe i Jord og Stene og et tredie Sted, som jo maa være i Luften, og derved faaer vi den Forestilling om dem, at de i ►Asamaalet var hvad ellers kaldes ►Vætter, eller smaae Livskræfter i Alt hvad man sædvanlig kalder dødt, men sporer dog Virkninger af. Herved kan man vel ikke sige, der er berøvet ►Dværgene Muligheden af at blive Konstnere, men nærmest kommer man dog til at tænke paa noget Andet, især naar man i Dværge-Registeret, ved Siden ad ►Ny og ►Næde, finder ►Øster og ►Vester, ►Sønder og 📌►Nør, om hvem Gylfelegen melder, at dem satte ►Aserne i de fire Verdens-Hjørner til at bære Himlen.
✂ 161Om ►Alfernes Hjemstavn (►Alfheim) hører vi derimod i Grimnersmaal, at den gav Guderne, som her maae være ►Vanerne, ►Frey i ►Tandfæ (Faddergave); og ►Ivalds Sønner, der omtrent paa samme Tid gav ham den konstige Snekke ►Skibbladner, kaldes i Ravnegalderet udtrykkelig ►Alfer, saa det er en naturlig Tanke, at ►Alferne hørde oprindelig til den ►Vaniske Mythekreds, og smuttede med ►Frey ind i ►Asamaalet, hvor de vel var for fornemme til at blande sig med ►Dværgene, men forvexledes dog efterhaanden ofte med dem.
✂ Grunden til denne Forvexling har nu vel tildels ligget deri, at de ►Dværge, der var Stenbyggere, tidlig er blevet konstige Smede, men Hovedgrunden har dog vel været den, at ►Alfe-Mythen var omfattende nok til at optage ►Dværge-Mythen næsten heel i sig; thi at ►Alferne ikke blot var Konstnere, men ogsaa ►Vætter, seer vi deraf, at Angelsachserne havde baade Bjerg-►Alfer, Skov-►Alfer og Sø-►Alfer, og vi har endnu i ►Ælvefolkene en Levning af dem. Saadanne ►Alfer var sagtens ogsaa ►Bygver og ►Beile, som fulgde ►Frey til ►Ægersgildet, og allenfalds hørde hans berømte Sendebud ►Skirner, som en Luft-►Alf, til dem, saa vi tage neppe Feil ved ligeledes at ansee ►Delling og ►Nørve, ►Svasud og ►Vindsval for Dagens og Nattens, Sommerens og Vinterens ►Alfer, skiøndt ►Vafthrudner ei har sagt til hvad Slags Væsener han regner dem.
✂ Foruden ►Ivalds Sønner nævnes for Resten vel ingen andre Konst-►Alfer end deres ►Runemester ►Dva162►lin og deres Vingesmed ►Vølund, dog bør det ikke forties, at ►Idun i Ravnegalderet baade regnes til ►Alferne og kaldes ►Ivalds Datter, saa det er ikke urimeligt, at hun med Guldæblerne ogsaa havde hjemme hos ►Vanerne.
✂ Paa ►Dværgene har vi derimod, som sagt, et heelt Register, med deres Fyrster ►Modsøgner og ►Durin og deres ►Runemester ►Dain i Spidsen, men vil vi ►hævde dem Noget, som ►Alferne ikke har optaget, da maae vi forudsætte, at de, som havde faaet ►Mandevid af ►Aserne, derved ogsaa paa en Maade var indlemmede i Verdens-Historien, saa det egenlig var Dens Himmel eller høiere Anskuelse, ►Øster og ►Vester, ►Sønder og ►Nør bar paa Deres Hoveder. I Lighed hermed kan vi ogsaa antage, at ved ethvert enkelt Begreb, der historisk klarer sig, kommer en ►Dværg til Bevidsthed og bliver forsaavidt Konstner, som han er Mester i eensidig og eensformig at udtrykke og afbilde sit eget korte Begreb. Et mythologisk Exempel herpaa har vi i Alvismaal, hvor en lille næsviis ►Dværg drømmer sig alvidende, fordi han veed, hvad een og samme Ting hedder paa alskens Tungemaal, og det Slags ►Dværge er os historisk kun alt for vel bekiendte. Et andet nok saa mærkeligt Exempel har vi hos 👤Saxo i Sagnet om ►Bilvise og ►Bolvise (Retviis og Vrangviis), hvoraf den Første gav lutter gode og den Anden lutter onde Raad; thi at det var to berømte ►Dværge, seer vi af deres Gravskrift i den Tydske Middelalder.
✂ 163Hvad nu endelig Mythologiens berømte Konstværker angaaer, da har vi ►alt hørt, at ►Alferne var Mestere for ►Skibbladner, og skiøndt det ikke siges, maae de dog ogsaa have været det saavel for ►Freys berømte Sværd som for ►Freias Guldsmykke (►Brysingmon) og hendes ►Fiederham. Odins-Ringen ►Drypner, Odins-Spydet ►Gungner og Thorshammeren ►Mjølner maae derimod, efter Vøluspa, ►Aserne selv have gjort, mens de holdt Esserne varme paa ►Idasletten, saa det kan ikke regnes, at efter Skalda skulde ikke blot ►Gungner være smeddet af ►Ivalds Sønner, men baade ►Drypner og ►Mjølner være ►Dværgene ►Brok og ►Sindres Arbeide. ►Sifs Guldhaar, som Skalda ogsaa tilskriver ►Alferne, er derimod, som vi siden skal see, rimeligst et Værk af de konstige ►Dværge.