►Prometheus og ►Atlas.
✂ Efter ►Stamtavlen var baade den snu og smidige ►Prometheus, den stivsindede ►Atlas og den ►vindgale ►Epimetheus Sønner af ►Titanen ►Japetos og ►Okeaniden ►Klymene, og siden de ikke nedstyrtes til ►Tartaros med deres Broder ►Menøtios og de øvrige ►Titaner, maae de være gaaet over til ►Olympierne, men at dog ►Prometheus ►havde Skielmen bag Øret, kom snart for Dagen. Under den store Krig var nemlig Menneskens Børn raget uklar med ►Olympierne i ►Mikone (►Valmudalen), og da narrede ►Prometheus paa deres Vegne ►Zeus ved Offringen, i det han paa den ene Side lagde Benene smukt tilrette, dækkede med Fedt, og paa den anden Side Kiødet i Huden, skjult med Vommen. Vel stod nemlig Valget til ►Zeus, og han tog, siger Stam12tavlen, feil med Villie, men han skrev det dog bag Øret og straffede strax Menneskene ved at nægte dem den himmelske Ild, og saa stjal ►Prometheus den til dem fra Solen i en ►Trøskeplante (►Narthek), hvorover ►Zeus blev saa forbittret, at han med faste Baand lod ►Prometheus fængsle til en Steenstøtte og lod en Ørn bestandig udhakke hans Lever, som, fordi han var udødelig, fornyedes hver Nat til at fortæres om Dagen.
✂ Først maae vi nu lægge vel Mærke til, hvad ►Mythographerne har overseet, at dette er et Mellemspil i ►Titan-Krigen, og at den Ild, ►Prometheus stjæler fra Solen, ligesom ved et Brændeglas, er den Ild fra Himlen, der skulde antænde det velbehagelige Offer; thi først da seer vi, der er Mening og Sammenhæng i Mythen, som har laant Skikkelse af ►Sandsagnet om ►det første Offer.
✂ Dernæst see vi, at Mythe-Smeden har havt Øie paa Barne-Klogskaben, der ved sit troskyldige Udseende og den tilsyneladende Føielighed bedrager Ungdommen, og synes derfor at maatte bindes, før ►Zeus kan sidde fast i Sadelen, og dette, at Fængslingen af ►Prometheus var nødvendig for ►Olympens Fred, skal ventelig betegnes derved, at hans Baand, efter ►Bibliotheket, var af ►Oliekviste.
✂
Det blev imidlertid et almindeligt Sagn, at ►Herakles blandt sine mange Heltegierninger ogsaa giorde den at løse ►Prometheus og skyde Ørnen, som hakkede hans Lever, og skiøndt det sagtens er senere indskudt, staaer det nu udtrykkelig i ►Stamtavlen, med den Bemærk
13ning, at ►Zeus tillod det for at ►Herakles kunde vinde ►desstørre Ære og Berømmelse. At nu dette er en meget daarlig mythologisk Grund, har Grækerne selv følt, og derfor snart giættet paa at ►Prometheus forsonede ►Zeus ved en vigtig Spaadom, og snart fortalt, at ►Prometheus, efter Skæbnens Villie, skulde løses, naar en Udødelig vilde døe for ham, og at det skedte, da den udødelige ►Chiron blev kied af Livet. Det Sidste seer man nok, er reent hen i Veiret, da Udødeligheden ikke var den bundne ►Titans Savn, men ligesaavel hans Plage, som den ulægelig saarede ►Chirons, og den eneste rette Forklaring bliver da nok den, at i ►Herakles-Tiden, da ►Zeus aabenbar gik i Barndom, har han ventelig glemt sit Nag til ►Prometheus og maatte i alt Fald, som en afmægtig Sultan, taale Alt hvad der behagede hans vældige ►Storvezir ►Herakles. Det gik nemlig med de senere Græker, ligesom nu med os, at alle haarde Straffe ►syndes dem grusomme og i Aandens Verden nemme at afskaffe, derfor lod de ►Herakles løse ►Prometheus og ►syndes, det var deres Pligt, da, som vi seer af ►Bibliotheket, Ordet gik, at ►Prometheus var faldet i Unaade hos de nidkiære Guder for Menneskenes Skyld, som han baade havde skabt og skiænket den dem uundværlige Ild, som Guderne misundte dem. ►Prometheus-Mythen var desuden vist oprindelig ægyptisk, saa Grækerne har maaskee aldrig forstaaet og havde da nemt ved at forkvakle den.
✂ Om den stivsindede ►Atlas siger ►Stamtavlen, at han staaer ved Verdens Ende, hos ►Hesperiderne med 14den ►skingrende Stemme, og bærer Himmelen paa sit Hoved og sine utrættelige Hænder, som det er ham af ►Zeus beskaaret.
✂ Ogsaa denne Mythe er sikkert Ægyptisk, ei blot fordi man finder denne Himmelbærer mellem Hieroglypherne, men især fordi Fremstillingen er smagløs, dog kan ►Atlas-Navnet ogsaa paa Græsk betyde “Taalmodigheden,” der, som det Stærkeste af Alt, er den naturlige Himmelbærer. Naar vi i ►Bibliotheket høre, at ►Herakles afløste ►Atlas, mens han hentede ►Hesperidernes Æbler, og at han siden maatte narre ►Atlas til igien at paatage sig den svære Byrde, da beviser det kun, med saameget Andet, at i ►Herakles-Tiden meende Grækerne, at Legems-Styrke og Snildhed kunde bøde paa alle Savn og udrette hvad det skulde være.