Grundtvig, N. F. S. Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen

Io og Trochilos.

Efter Bibliotheket var Io en Argivisk Prindsesse af uvis Byrd, som tjende i Heres Tempel, men blev af hende mistænkt for Zeus og desaarsag forvandlet til en hvid Ko og bevogtet af Argos Panoptes (Lutterøie). Hermes fik imidlertid Befaling af Zeus til at stjæle Koen, som stod bundet til et Olietræ i 📌Mykene, men blev røbet af Hierax (Høgen), og erhvervede sig nu, ved at dræbe Argos, sit Kiendingsnavn Argophontes (Argosbane), uden at det dog hjalp Io, da Here nu satte en Brems paa hende, saa hun bu87sede al Verden rundt, og stædtes først seent ved 📌Nilen, hvor hun fødte Epaphos og blev i sin oprindelige Skikkelse gift med Telegonos.

At nu dette er en forvirret Tale, som i Bibliotheket end bliver galere ved at Io aabenbar forblandes med den ægyptiske Isis, det kan man see med et halvt Øie, men det er knapt nok, man med hele to Øine kan skimte den rette Sammenhæng, saa til at see den klarlig maatte man i det mindste have Fire, ja, med Hensyn paa Argos Panoptes, ventelig have et Øie paa hver Finger.

Naar man imidlertid blot veed, at Io betyder Glæde, har, som Heres første Præstinde, Tilnavnet Kallithya (Skiønoffer), og kaldes, blandt andet, Datter af Okeaniden Pitho (Tryllemund), da seer man strax, at det er Levninger af en Olympisk Mythe om Glæde-Disens Fødsel, som blev det store Tvistens Æble mellem Zeus og Here, og Argos Lutterøie er naturligviis Mistænkeligheden, medens Olietræet, Io tøires ved, som Fredens Sindbillede, vel maa betegne hvad Zeus taalde for Hus-Freds Skyld. Da nu ogsaa Sønnen, som Kallithya fødte Zeus, ensteds kaldes Trochilos (Kredsløb eller Rund) saa passer det ret godt paa den Svimmelhed, overdreven Glæde pleier at avle, og der behøves da ingen anden Brems til at stikke den hvide Ko, saa hun bisser.

At derimod Hermes virkelig skulde have slaaet Argos Panoptes ihiel, det maae vi, trods Tilnavnet Argosbane, benægte, da vi veed, han er lyslevende 88endnu, og kan i det Høieste indrømme, hvad andensteds findes Spor af, at Hermes lukkede hans Øine med sit Spil, mens han gjorde hvad han vilde; thi det Samme kan endnu stundom lykkes Literaturen med Censuren.

Hvad endelig Ios ægyptiske Udskeielse angaaer, da er det en fortvivlet Sag, med mindre man forudsætter, at der har været en folkehistorisk Mythe om en argivisk Prindsesse Io, som Mythographerne har sammenblandet med den Olympiske; men en saadan spore vi ogsaa tydelig hos 👤Herodot, ja, høre af ham, at Grækerne betragtede den argiviske Prindsesse Ios Bortførelse af Phønicierne til 📌Ægypten, som Grunden til den store og langvarige Splid mellem 📌Europa og 📌Asien, som Perser-Krigen satte Kronen paa. Da vi nu paa den anden Side veed, at det gamle 📌Ægyptens sidste Tidsrum, fra 👤Psammetik til 👤Amasis, var halvveis forgræsket, saa kan vi netop skimte den argiviske Prindsesse Ios Formæling med den ægyptiske Kong Telegonos (Skrabekage), og dermed faaer vi at nøies.