Grundtvig, N. F. S. Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen

Poseidon og Amphitrite.

Alt hvad Stamtavlen melder os om Poseidon, den mellemste Kronide, er at han i Barndommen blev slugt af sin Fader Kronos, men kom dog op igien, hører, med sine Brødre Zeus og Pluto, til det store Kløverblad, hedder Bulderbasse, Jordklemmer og Jordryster, og er gift med Nereiden (Havfruen) Amphitrite, som har sin Styrke i at stille de oprørte Bølger, og har født Poseidon en guddommelig Søn ved Navn Triton, der boer hos sine kiære Forældre i det gyldne Slot paa Havsens Bund.

Heraf maae vi da slutte os til Poseidons kongelige Indflydelse paa Havet, thi hverken finder vi i Stam66tavlen Noget om den berømte Deling af Herredømmet, ikke heller spores engang den vældige Trefork, som altsaa synes at være et senere Arbeide. Da nu desuden den gamle Okeanos, efter Mytherne, maa tænkes i fuld Besiddelse af sin forrige Værdighed, og vi heller ikke høre noget til at Uranos-Broderen, den ældgamle Pontos, har taget Deel i den store Strid, saa maa vor Forestilling om Poseidons Stilling være temmelig forvirret, til vi besinder os paa, at det var dog egenlig Menneske-Naturen, de Græske Guder enten stredes eller stræbde at enes om, i den Forudsætning, at Resten maatte følge af sig selv. Naar vi derimod lægge Mærke til de indvortes Opbrusninger og Rystelser, som har deres Billede i Jordskiælvene og det oprørte Hav, da seer vi, at Lidenskabeligheden udgiør Poseidons naturlige Kongerige, hvis Grændser vel, som Havets, er vanskelige at sætte, men hvis Virkelighed dog er sikker, og hvis Beskaffenhed er kiendelig nok. Herpaa hentyder da ogsaa baade Poseidons Navn og den Voldsomhed, der er i alle hans mythiske Bevægelser, selv naar de skal være af det kiærligste Slags, og naar vi lægger vel Mærke til, at det er Amphitrite, som, med sine Systre Kymodoke (Bølgefavnerske) og Kymatolege (Bølgejævnerske), beroliger baade Stormen og Havets Brusen, da seer vi, han var godt gift, thi uden saadan en Medhjelp bliver al Lidenskabelighed grændseløs ødelæggende. Sønnen Triton, om hvem vi mythisk slet ikke veed Andet, end at han kiønt blev hjemme hos sine kiære Forældre og i det Høieste blæste Bølgerne et Stykke i sin Muslingskal, udtrykker da 67Beroligelsen selv, som Frugten af det lykkelige Ægteskab, og Amphitrites Navn lader sig oplyse af de tre Verdensdele, der ikke blot omringe 📌Middelhavet, men ogsaa beroliger det i Sammenligning med den 📌Spanske Sø; thi det Samme giør hun ved at omfavne Poseidon.

Vil vi nu see nogle voldsomme Udbrud af Poseidons Lidenskabelighed, der i Menneskelivet svare til Jordskælv og Havets Oprør, da stiller Mytherne os dem for Øie i hans Sønner: de formastelige Aloider: Otos og Ephialtes, samt Orion, som havde sin Gang paa Havet, og med den Sidstes Moder Euryale (Vidflakke), som var en af Gorgonerne, skal vi nu strax stifte nærmere Bekiendskab.

Selv Treforken, hvormed Poseidon siges at oprøre Havet, er ingenlunde grebet af Luften, thi den voldsomme Lidenskabelighed, der oprører Menneske-Naturen, har virkelig tre Grene, eftersom Magt, Ære og Fornøielse indslutter i sig Alt hvad man kan rase for.