►Uranos og ►Gæa.
✂ I Begyndelsen var ►Chaos og dernæst den bredskuldrede ►Gæa med det store Moderskiød, og ►Eros, den Skiønneste af de udødelige Guder. ►Chaos fødte ►Erebos og ►Sortsmutten ►Nyx, og deres Børn var igien ►Æther og ►Hemera; men ►Gæa fødte først sin egen Mage, ►Uranos, som kunde overskygge hende og altid favne de salige Guder, hun fødte ogsaa ►Pontos, uden kiærlige Følelser, men, omfavnet af ►Uranos, fødte hun den dybtbevægede ►Okeanos, ►Köos, ►Krios, ►Hyperion og ►Japetos, ►Thea, ►Themis og ►Mnemosyne, den guldkrandsede ►Phøbe og den elskværdige ►Tettys, allersidst den snedige ►Kronos. Derpaa fødte hun de stolte ►Kykloper: ►Brontes, ►Sterops og den haardnakkede ►Argos, som havde kun eet Øie midt i Panden, men giorde deres Ting med Kraft og Styrke og Konst. Endelig havde ►Uranos med ►Gæa tre Sønner endnu, ubeskrivelige Uhyrer: ►Kottos, ►Briareus og ►Gyges, Vanskabninger, hver med hundrede Arme, halvtredsindstyve Hoveder, og saa med Væxt og Styrke derefter; men alle 2de forskrækkelige Børn hadede ►Uranos og lod dem ikke komme for Dagens Lys, men smed dem, saasnart de var født, i det mørke Hul. Derover sukkede imidlertid ►Gæa dybt i sit Inderste og opspandt onde Rænker, frembragde den graa ►Demant, skabde deraf en Segl, og opmuntrede sine Børn til at giøre en Ulykke paa deres Fader, som den, der først selv havde krænket Retten, og vel blev alle Børnene saa forfærdede ved den Tale, at Ingen vovede at knye, men endelig tog dog den snedige ►Kronos Ordet og lovede at følge sin Moders Raad. Ved Nattetid listede nu ►Kronos sig til at lemlæste sin Fader, men af Blodsdraaberne fødtes de frygtelige ►Errinnyer, og ►Uranos spaaede sine Børn, at det vilde gaae dem ilde for deres formastelige Udaad.
✂ Dette er ►Stamtavlens Begyndelse, med Udeladelse af hvad vi, især ved Sammenligning med ►Bibliotheket, kan see, er upassende Indskud, og vi seer strax, at det Eiendommelige ved denne Begyndelse er ikke ►Chaos eller det store Virvar, som allevegne møder os ved Tidens Ophav, men Maaden, hvorpaa Alt, baade det Synlige og det Usynlige, udledes deraf. Her er nemlig ingen Skabelse, men kun Fødsler og Ægteskaber, hvorved Alt af en hemmelig Grund-Drift udvikler og det Eensartede forbinder sig, og skiøndt den største Deel af denne Grund-Mythe maa være Ægyptisk og Phønicisk Arbeide, kun optaget af Grækerne som en død Forudsætning, saa har dog Sjælen deri behaget dem; thi saadanne Fødsler og 3Ægteskaber er aabenbar Sjælen i hele den Græske Mythologi.
✂ Begge Dele viser sig ogsaa strax i ►Bibliotheket, som giver os det Gængse, thi det begynder med ►Uranos (Himmelherren) og ►Gæa (Jordfruen), uden at nævne ►Chaos, ►Nyx (Natkonen), ►Erebos (Aftenmanden) eller engang ►Eros (Elskeren), men holder fast paa de tre Kuld Børn af ►Uranos og ►Gæa, og lader dem kun følge i en omvendt Orden, som vi maa kalde den Græske, saa først fødes ►Kykloperne og ►de hundredarmede Uhyrer, og sidst ►Gudebørnene; thi efter den Græske Tankegang maatte alt det Stygge, Vilde og Grændseløse fraskilles og udryddes eller bindes, før Skiønheden, rolig og afrundet, kunde udvikle og forplante sig.
✂ Ogsaa i Opregnelsen af ►Gudebørnene har ►Bibliotheket det for sig selv, at det indskyder ►Dione mellem de Kvindelige, men hun bliver da den Trettende, der ikke blot forstyrrer Parrene, men varsler ilde, saa ►Dione maa føres tilbage til ►Okeanos-Døttrene, hvor hun, efter ►Stamtavlen, har hjemme.
✂ Endelig giver ►Bibliotheket os Tal og Navn paa ►Erinnyerne, som vi, paa Latin, pleier at kalde ►Furier, saa de skal have været tre og hedt ►Alekto (Uro), ►Tisiphone (Hevnraab) og ►Megæra (Nidkiærhed), men saalænge vi hverken kiende Hjemmelen eller indsee Grunden, maae vi lade det staae ved sit Værd.
✂ Hvad nu Lemlæstelsen af ►Uranos angaaer, som vi allevegne møde, da passer den kun i ►Stamtavlen, 4hvor Gudebørnene fødes først og siden lutter Uhyrer, som Faderen raser imod, thi kun efter denne ægyptiske Tankegang kan det findes rimeligt at berøve ►Uranos Kraften til videre Forplantelse, og da ►Kronos skal være Tidsaanden, og hans Forhold til sin Fader altsaa afbilde Forholdet mellem Tid og Evighed, kan vi nok skimte, hvad de gamle Lurendreiere ved 📌Nilen ►havde bag Øret, at Evigheden jo paa en Maade maa afbrydes, for at Tiden og Tidsregningen kan træde i Kraft; men allerede ►Erinnyernes Fødsel ved denne Leilighed viser os, at Grækerne ikke havde den Betragtning, og vi skal siden see, at for dem svævede Tidsbegynderen ►Kronos kun som den himmelske Barndom. ►Uranos og ►Gæa vedbliver derfor ogsaa hos dem at staae i Baggrunden som et Par ældgamle, men dog guddommelige Aftægts-Folk, der vel ikke mere befatte sig med Verdens Bestyrelse, men holde dog Øie med deres Afkom og er til dens Tjeneste baade med Raad og Spaadom, naar de forlange det, saaledes som vi kan tænke os Forholdet, hvori Menneske-Aanden og Menneske-Hjertet i vore første Forældre staaer til alle fra dem nedstammende Folke-Aander og Hjertelag, et Forhold, der baade er dybt og sikkert nok, men for fjernt og dunkelt til ►uden ved overordenlige Leiligheder at kunne indtræde i Enkeltmandens eller selv i Folkeaandernes Bevidsthed.
✂ Hvorfor Gudebørnene (►Uranionerne) nu netop var sex Mandlige og sex Kvindelige, er ikke let at sige, da Indfaldet neppe er Græsk og røber sig derfor ikke ved Navnene, men vi seer dog heri Grunden til det almin5delige Sagn, at de egenlige Guddommes Tal var Tolv, thi naar dette ikke henføres til ►Uranionerne, tæller man aldrig saa tit, at man jo maa finde, der er Grund Nok til at tælle om igien. Ligesaalidt kan vi sige, hvorfor disse ►Uranioner kaldtes ►Titaner og ►Titanider, thi vel spiller ►Stamtavlen dermed paa et Græsk Ord, som betyder at stræbe og anstrænge sig, men det er et blot Ordspil, med mindre de skulde udtrykke ligesaamange Grund-Drifter hos Livet i deres mandlige og kvindelige Beskaffenhed, altsaa i deres Kraft og Kilde, Høihed og Dybde, Virksomhed og Omfang.