►Hestia.
✂ Skiøndt ►Stamtavlen nævner ►Hestia først mellem ►Kronos-Døttrene, synes hun dog siden glemt som en gammel Jomfru, død for Verden, saa man finder end 60ikke et offenligt Billede af hende nævnt i 📌Grækenland, undtagen i det mageløs fromme 📌Athenen, som 👤Pausanias kalder det, hvor baade ►Heleos (Barmhjertighed) og ►Ædos (Undseelsen) havde deres Altre.
✂ Efter en af de saakaldte Homeriske Hymner til ►Aphrodite havde imidlertid baade ►Apol og ►Poseidon beilet til ►Hestia, men faaet Afslag, og da ►Hestia høitidelig ►tog Sløret, gav ►Zeus, paa hvis Hoved hun ved ►Nonne-Løftet lagde sin Haand, hende Høisædet i alle Guders og Menneskers Huse.
✂ Da nu ⓘ ►Hestia betyder Arnen, saa forklarer hendes Mythe forsaavidt sig selv, at man strax seer, det var Hjemligheden, der i hende forgudedes; thi at Arnen hos de Gamle var Husgudernes Plads, følger af sig selv; men at Hjemligheden, som noget indvortes Menneskeligt og Guddommeligt, er Hjerteligheden, det maae vi selv lægge til, thi det har ikke blot ►Mythographerne overseet, men det seer vi af Grækernes hele Historie, svævede kun meget dunkelt for dem.
✂ Det var derfor en følgelig Sag, at ►Hestia-Mythen maatte synes ufrugtbar, men naar vi betænker at Arnen, ►Hestias Høisæde, var i 📌Grækenland et Fristed for mange Ulykkelige og en Helligdom, ►hvor Vuggen gik baade med Giæste-Venskab og Fædrenelands-Kiærlighed, da seer vi dog, at Hjemlighedens Græske Gudinde, den gamle Husholderske allevegne, selv i 📌Delphi og paa ►Olympen, havde idetmindste smukke Pleiebørn og afslog kun de ringere Guders Haand, fordi hun følde sig hemmelig forbundet med den Høiere.