↩ Til Slutning maa jeg anmærke, at ►Phønix-Mythen, som dog har en høi Stjerne hos mig, har jeg med Flid udeladt, fordi den hører til en ganske anden Mythe-Kreds end baade den Græske og Nordiske og fandt derfor ikke i Bogen passende Selskab. Vel er jeg nu nær ved at angre Udeladelsen, især, fordi det slaaer mig, at Ungdommen sjelden eller aldrig læser Fortaler, men nu er herved ikke andet at giøre, end, som jeg havde betænkt, kort at fortælle, man har en gammel østerlandsk Mythe om Solens deilige Sangfugl, der, efter et tusindaarigt Liv, bygger sig en Rede, fuld af hele Planterigets Vellugt, og opbrændes ved ►Solilden tilligemed den, men kryber saa dog ud af Asken paany, som en ►Glimmer-Orm, der næres med Dugg og forvandles efterhaanden til en ung ►Phønix-Fugl, den Gamle op ad Dage.