Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen

Bortførelsen, siger man, skedte paa en Guld-Vogn med sorte Heste for, da Persephone engang gik i Enge og plukkede Blomster, og Alting gik saa hemmeligt af, at Demeter kun forgiæves løb Verden rundt med Fakler og ledte om sin Datter, indtil hun endelig fik Helios i Tale, som var den Eneste, der havde seet det. Da hun imidlertid ikke kunde faae Ret over Røveren, blev hun saa vred, at hun forlod Olympen, skabde sig om til en gammel Kiælling og skjulde sig, enten i 📌Eleusis, eller i en anden Afkrog, hvorpaa der blev Misvæxt allevegne, og Guderne selv var utrøstelige, til de endelig opdagede hendes Smuthul og fik hende, efter lang Underhandling, formildet paa det Vilkaar, at hun skulde faae sin Datter at see, og hvis hun ikke havde nydt Noget hos Pluto,

37da ogsaa beholde hende. Pluto havde imidlertid lokket Persephone til at spise nogle faa Kierner af et Granat-Æble, saa hun kunde ikke mere blive ham kvit, men maatte tilbringe en Tredie-Deel af hvert Aar hos ham.