►Braavalle-Slaget.
✂ Da den Danske Kong ►Harald Hildetan, hvem ►Odin selv havde lært at fylke, blev ældgammel, yppedes der en ►svar Kiv mellem ham og hans Systersøn, Kong 270►Ring i 📌Sverrig, som førde til det store ►Braavalle-Slag østenfor 📌Øresund, hvor hele 📌Nordens sidste Helteslægt samledes, ligesom 📌Grækenlands ►for 📌Troja, hvor ►Stærkodder øvede sit sidste Storværk, og hvor ►Harald Hildetan blev dræbt af sin egen Kiøresvend.
✂ Om Grunden til alt dette har man to Fortællinger, saa efter den Ene paaførde den gamle ►Harald sin Systersøn den store Krig, blot fordi han var kied ad Livet og vilde ikke døe Straadød, men, efter den Anden, var ►Odin, som nu ei længer gad være 📌Danmarks Skytsaand, Skyld i det Hele. Begge Kongerne, siger man nemlig, havde et ►Mellembud, ved Navn ►Brun, som de betroede Alting, og da han engang druknede underveis, tog ►Odin sig hans Skikkelse paa, satte Splid imellem Kongerne, kiørde selv for ►Harald i det store Slag og dræbde ham med hans egen Stridskiølle.
✂ Ogsaa dette Sagn, som fuldstændig kun findes hos 👤Saxo, hører vi paa ►Islænderne, har været gængs over hele 📌Norden, og det er den virkelige ►Hildetanske Runeskrift, om hvis Skygge paa 📌Runamo det ei er værdt at trættes; thi ►Braavalle-Slaget er aabenbar ligesaavel poetisk, som folkehistorisk, ►Bjarkemaalets ►Ragnaroke, hvormed ikke blot Versene hos 👤Saxo, men ogsaa de ►Dansk-Gothiske Oldsagn ophører og afløses af de Norsk-Islandske, som begynder med ►Rings Søn, ►Regner Lodbrog.