III
Fortale.
✂ En kort Mythologi for Ungdommen er det, Forlæggeren har ønsket fra min Haand, og da nu baade smaa Bøger er de vanskeligste at skrive og de yngste Folk vanskeligst at undervise godt, saa har jeg ingen Umage sparet, men om Bogen derfor er blevet bedre til sit Brug, det kommer an paa en Prøve. At jeg for Korthedens Skyld har beskaaret min ►Udsigt baade over det Græske og Nordiske Helteliv, haaber jeg, skal ei medføre anden Ulæmpe end at man hist og her finder Noget lovet, som udebliver.
✂ Tre Fortrin har jeg imidlertid stræbt at give denne lille Bog, i det jeg forbandt 📌Nordens Myther med 📌Grækenlands, øste dem udelukkende af de bedste Kilder og ►lagde an paa virkelig at fortælle dem, saa de kunde nytte og fornøie.
✂ Hvem der endnu, midt i 📌Norden, anseer Alt hvad der ikke er Græsk eller Romersk, og især alt ægte IVNordisk for Barbarisk, maa nemlig ►vel kalde det en Hovedfeil, at 📌Nordens Guder her kiækt stilles ved Siden ad 📌Grækenlands, men jeg kalder det ligefuldt et væsenligt Fortrin, som den Nordiske Ungdom, hvis Bogen ellers tiltaler dem, vil takke mig for.
✂ Hvem der saa aldeles forguder Latinen, at de endog vil have den Græske Mythologi fortrinlig øst af Latinske Bøger, skiøndt den derved aabenbar forvirres og forvanskes, de vil sagtens ansee det for et nyt Beviis paa mit gruelige ►Romerhad, at jeg kun har udspurgt Grækerne selv om deres Guder og Helte, men det er jo desuagtet det eneste Rigtige, og, ved i Indholdslisten at tilføie de gængseste Latinske Navne paa Græske Guddomme, har jeg læmpet mig det meste muligt efter gammel Slendrian.
✂ Hvem der endelig endnu troer, at de mørkeste, tørreste og kiedeligste Skolebøger er de bedste, maa vel ogsaa misbillige min Hensigt: at giøre denne lille Bog saa tydelig, morsom og livlig, som jeg kunde, men da det sagtens kun maadelig er lykkedes, saa den kan være dunkel, tør og kiedelig nok, vil jeg ikke her videre bekæmpe den Latterligste af alle Latinskolens Indbildninger.
✂ Hvad nu Kilderne angaaer, da har jeg vel, som Kyndige vil mærke, stræbt med egne Øine at eftersee Alt hvad her kunde komme i Betragtning, men dog, baade for Kortheds og ⓘ Rigtigheds Skyld, næsten udelukkende i den Græske Mythologi holdt mig til 👤Hesiods ►Theogoni (►Stamtavle) og 👤Apollodors ►Bibliothek, og i den Nordiske til ►Eddasangene og den saakaldte V►Snorros Edda eller ►Gylfelegen, ►Bragesnakken og ►Skalda; og det igien saaledes, at jeg har stræbt at give hele det mythiske Indhold af ►Theogonien og ►Vøluspa, som Hoved-Kilder, med det Vigtigste af Hjelpe-Kilderne.
✂ Vil man nu sige, at en Oversættelse af 👤Apollodors ►Bibliothek og ►Snorros Edda vilde være de bedste Mythologier for Ungdommen, naturligviis til at ►lære indenad, da er jeg nærved at troe det Samme, men spørger man, hvi jeg ikke har stræbt at give noget Lignende, da var det ingenlunde blot Rum dertil, jeg fattedes, thi det kunde jeg under ingen Omstændigheder giøre, fordi jeg har en bestemt Overbeviisning baade om Mythologiens ægte Kilder og om de ægte Mythers Vigtighed.
✂ Tænkde jeg nemlig, som vel endnu de Fleste, at Mythologi og Afguderi var hip som hap, og at Mytherne ei havde andet at betyde end hvad vi Allesammen veed og kan udtrykke langt kortere og klarere, saa man skal kun lære Mythologi for at vide, hvad det er Digterne spiller paa og de andre Konstnere har villet afbilde, da spildte jeg naturligviis ikke Tid og Flid paa nogensomhelst mythologisk Fremstilling. Nu derimod, da jeg veed, at alle ægte Myther er de tilsvarende Folke-Aanders ►Liv-Udtryk, saa Grækers og Nordboers Mythologi har netop ligesaameget at betyde, som de har selv, i hele deres Levnetsløb, og at den staaer væsenlig i samme Forhold til det grove Afguderi, som den oprindelige Christendom staaer til ►Billeddyrkelsen VIog alt ►Papisteriet, nu maa jeg ansee det for et af Folkelivets store Anliggender, at Ungdommen igien bliver bekiendt med sine Fædres og Frænders Myther, og skal jeg fremstille dem, maa det være i den ægteste Skikkelse, jeg kiender.
✂ Men burde jeg dog ikke helst udeladt Forklaringerne?
✂ Herover har jeg selv grublet endeel, da jeg ikke har mindste Lyst til at føde Eftersnak, men kun til at vække Eftertanke, og, i det Hele taget, fandt jeg Spørgsmaalet tvivlsomt, men det blev mig klart, at enten maatte jeg opgive at skrive en Mythologi for Ungdommen eller tilføie mine Forklaringer. Dels kunde jeg nemlig ikke forsvare, at give Ungdommen Fortællinger, der tit klinge meget stygt, uden at sige, hvad der forsonede mig med dem, og dels kunde jeg ikke fortælle med Liv uden idelig at pege paa, hvorledes Menneske-Naturen for mine Øine speiler sig i de Græske og Menneske-Historien i de Nordiske Myther. For Resten, ►saa da man i alle Mythologier for Ungdommen finder et Slags Forklaringer, maae de vel, om de end igrunden helst skulde blevet borte, nu og herefter ansees for et nødvendigt Onde, man kun maa stræbe at giøre saa lidet, som muligt. Derfor har jeg stræbt baade at stække Vingerne paa mine Forklaringer og at skille dem fra Fortællingen, saa de, efter Behag, kan medtages eller overspringes, og Saameget er vist, at naar vi, under Navn af Forklaring, tilskrive vore Stamfædre vore laveste og løseste Hverdagstanker, som Noget, de opflammedes af og henVIIreves til at forgude, da bærer vi os ad som ►vanartige Børn, der vilde forære vore gamle Forældre vore forslidte Hverdagsklæder til at ►krye sig af, fornøie sig og stadse med, alt under det smukke Paaskud, at kun Old-Sager passe til de Gamle.
✂ De Afbildninger, som følge med Bogen, har jeg vel egenlig intet Ansvar for, men da det dog har beroet paa mig, hvilke Fremstillinger det skulde være, har jeg sørget for, at de til den Græske Mythologi blev uanstødelige og, saavidt muligt, ægte Græske, og at de til 📌Nordens Mythologi, saavidt muligt, fik en Nordisk Retning.
✂ Til Slutning maa jeg anmærke, at ►Phønix-Mythen, som dog har en høi Stjerne hos mig, har jeg med Flid udeladt, fordi den hører til en ganske anden Mythe-Kreds end baade den Græske og Nordiske og fandt derfor ikke i Bogen passende Selskab. Vel er jeg nu nær ved at angre Udeladelsen, især, fordi det slaaer mig, at Ungdommen sjelden eller aldrig læser Fortaler, men nu er herved ikke andet at giøre, end, som jeg havde betænkt, kort at fortælle, man har en gammel østerlandsk Mythe om Solens deilige Sangfugl, der, efter et tusindaarigt Liv, bygger sig en Rede, fuld af hele Planterigets Vellugt, og opbrændes ved ►Solilden tilligemed den, men kryber saa dog ud af Asken paany, som en ►Glimmer-Orm, der næres med Dugg og forvandles efterhaanden til en ung ►Phønix-Fugl, den Gamle op ad Dage.
✂ Denne Mythe forklarer jeg naturligviis om Menneske-Aanden, hvis Deilighed giennemskinner og hvis VIII►Høisang giennemtoner alle Oldtidens ægte Myther, hvis skjulte, sødt hensmeltende Liv giennemdufter hele Middelalderens hjertelige Poesi, hvis ►Ormehamm ►alt længe har været prist i ►Nyaarstidens ►Bogorme-Væsen, og hvis ►Forklaring i sin oprindelige Fugle-Skikkelse vi haabe, den Nordiske Ungdom hos sig selv skal opleve og for al Verden bevise!!!