Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen

Derimod har vi et længere og meget deiligt Angelsk Sagn, hvorefter han, som en lille Dreng, sovende paa en Kornneg, kom drivende tillands paa et folkeløst Skib, ladet med allehaande Vaaben og Klenodier, og blev modtaget som 📌Danmarks Skytsaand, da Folket netop var i Trang for en Konge. Dertil blev den Lille da, under Navn af Skjold, opfostret, og var ligesaa elsket af Folket for sin Livsalighed, som æret og frygtet af Naboerne for sin Vælde; men da han blev gammel, befalede han sine Venner, at saasnart han var død, skulde de udruste et Skib aldeles som det, han var kommet med, lægge hans Lig under Masten og lade Snekken gaae for Vind og Vove. Som sagt, saa giort, han svandt, som han kom.