Grundtvig, N. F. S. Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen

Zeus og Here.

De tre Kronos-Døttre Hestia, Demeter og Here skal aabenbar svare til de tre Kronos-Sønner Pluto, Poseidon og Zeus, og maae da sagtens betyde Hjemligheden, Travlheden og Høitideligheden, der ogsaa kiger ud af deres Navne; men skiøndt man da kan finde det rimeligt nok, at Zeus, som den herskende Indbildnings-Kraft, vælger den guldskoede Here, som hun alene kaldes, til sin Dronning, saa høre vi dog, at det holdt haardt, før Giftermaalet kom istand, og at det, som hvad man kalder et Fornuft-Giftermaal, eller rettere et Stats-Ægteskab, ikke var af de Lykkeligste. Vel staaer de Homeriske Digte, hvorefter Zeus og Here lever med hinanden som Hunde og Katte, mythisk talt, slet ikke til Troende, saa efter saadanne løse Rygter tør vi ikke beskylde Dronningen for den Majestæts-Forbrydelse at ville have bagbundet Kongen; men at hun, efter Stamtavlen, kun bliver hans Gemalinde til Syvende og 22Sidst, saa hun er slet ikke Moder til hans ypperste Børn, det røber noksom Kulden paa hans Side, og at hun havde enten alle sine Børn, eller dog sin Kiæledægge Hephæstos, paa sin egen Haand, det viser unægtelig, at Varmen paa hendes Side var heller ikke synderlig stor. Kommer nu hertil Heres grændseløse Mistænkelighed og rasende Skinsyge, som slet ikke kan dølges, da seer man let, at Zeus umulig kunde have nogen Husfred, uden at tage den med Staalhandsker, og det er derfor ikke urimeligt, at han engang, som Thetis fortæller i Iliaden, maatte lade den hundredarmede Briareus hente op for at holde Styr. Derfor, uagtet vi ingenlunde maae tænke, at dette naturlige Misforhold mellem Ungdoms-Aanden og den stive Høitidelighed, eller, som vi kalde det i jordiske Paladser, “Ceremoniellet” var Sjælen i den Græske Mythologi, saa nødes vi dog i det Følgende ofte til at berøre det, især ved alle de Forbindelser, Zeus knytter med Menneskens Døttre, da de naturligviis i Heres Øine er ligesaameget under hans Værdighed, som imod hendes Eneret.

I vore Øine er imidlertid Zeus's andre Forbindelser nok saa naturlige, som den med Here; thi overalt hvor Menneske-Livet skal røre og udvikle sig, veed vi af Erfaring at Indbildnings-Kraften er uundværlig, og kun som Despot kan den finde det nødvendigt at omgive sig med den stive Høitidelighed, hvormed den intet Stort kan udrette og hvoraf den nødvendig maa hindres i sin fri og kraftige Bevægelse. Det berømte Giftermaal mellem Zeus og Here er altsaa igrunden

23Mythens Overgang til Troes-Artikel, hvorved den kun vinder en vis Høitidelighed baade paa Sandhedens og Frihedens Bekostning, og bliver Skalke-Skjulet for et bestandig grovere og mere aandløst Afguderi, og det er Følelsen deraf, som har gjort Paafuglen til Heres Sindbillede, thi man behøver blot at tænke sig denne parret med Ørnen, som tilhørde Zeus, for at see det Olympiske Giftermaal i sit rette Lys.

Naar der saaledes gaaer et Lys op for os over det ulykkelige, men efter Omstændighederne uundgaaelige Ægteskab, da see vi, blandt andet, ogsaa Grunden til de forskiellige Meninger om Frugterne af Ægteskabet, da Somme paastod, at Here havde alle sine Børn, Andre, at hun havde slet ingen af dem med Zeus, thi da der naturligviis ingen "Aand" er i dem, kan man søge Grunden dertil enten i at de var Zeus uvedkommende eller i Giftermaalets Aandløshed.

Efter Stamtavlen var imidlertid baade den Olympiske Jordemoder Ilithya, Ares, den store Hugaf, og den guldlokkede Hebe Fælles-Børn, saa Heres eget Æg var kun Krøblingen Hephæstos, som et latterligt Sidestykke til Pallas Athene; thi da hun var født af sin Faders Hjerne, vilde Here vise, hun var ogsaa selvstændig og fødte den store Konstner, som kun havde Vinden til Fader.

At der nu ogsaa er ganske god Mening i denne Mythe, seer man let, thi naar den mythiske Høitidelighed vil være selvstændig, da forstener den sig ganske rigtig i et aandløst, grovt Afguderi, som paa et Haar 24ligner Kulfusten, lam paa begge Been, der bygger Kobberhuse til Olympens Guder, og er da virkelig, mythisk talt, født hen i Veiret, enten saa den storagtige Gude-Dronning har snydt ham ud af Næsen eller bragt ham for Lyset ved selv at slaae Ild af sine Øine.