Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen

Vende vi nu tilbage til den milde Frey, hvis “Lyst er at løse de Lænkebundne,” da er det især Alfegaven Skibbladner, som maa tildrage sig vor Opmærksomhed, thi der staaer i Gylfelegen, at dette Skib kan føre alle Aser i fuld Rustning, har altid Bør, hvorhen det stævner, og er derhos saa konstig gjort, at det kan svøbes sammen og puttes i Lommen. Denne Beskrivelse, seer man nemlig strax, passer godt paa “Lykken,” og at Lykken sjelden fattes, hvor Kraft og Mildhed følges ad, det er en verdenshistorisk Kiendsgierning, som blandt andet burde lære os i 📌Norden at afskaffe alle Tvangsmidler for Aand og Hjerte, der kun giør Ulykker paa begge Sider.