►Thor og ►Thrym.
✂
►Ving-Thor sprang op i Vrede,
Da vaagnende han saae,
Omsonst det var at lede,
Hvor før hans Hammer laae.
✂
202Sit Bedste nu han gjorde
Og lukde Munden op,
Og saa tog han til Orde:
Har en forvoven Krop
Nu stjaalet ►Asers Hammer!
Ei Mage til den Jammer
Har før man hørt og ►spurgt.
✂ Saaledes begynder Thrymskviden og melder saa, at, efter Raadførsel med ►Loke, gik ►Thor til skiøn ►Freia og bad hende laane sig hendes ►Fjederham for at faae ►Mjølner ledt op, hvortil ►Freia svarede mildt:
✂
Var den af Sølv det klare,
Jeg spared den ei nu;
Var den af Guld det røde,
Jeg gav den med god ►Hu.
✂ Saa fløi da ►Loke i ►Freias ►Fjederham fra ►Asgaard til ►Jotunheim, hvor han fandt ►Thussedrotten ►Thrym, som sad paa en Høi og snoede Guld-Halsbaand til sine Hunde og jævnede Mankerne paa sine Heste, og saasnart han saae ►Loke, spurgde han:
✂
Hvad Nyt hos ►Aser, hvad Nyt hos ►Alfer,
At os du giæster i ►Jotunheim?
✂ ►Loke svarede meget aabenhjertig:
✂
O vee nu ►Aser! o vee nu ►Alfer!
►Hlorridas Hammer du har i Skjul.
✂ Ja, sagde ►Thrym, det har jeg rigtig nok, og den ligger vel forvaret, otte Mile under Jord, saa den kommer aldrig meer for Dagens Lys, uden jeg faaer skiøn ►Freia til Brud.
✂ 203►Loke fløi nu hjem med den Besked, og saasnart ►Thor hørde det, faldt han med Dørren ind i Huset til skiøn ►Freia og sagde:
✂
Ifør dig brat din Brudeklædning!
Saa ager vi til ►Jotunheim.
✂
Da var tilgavns jeg giftesyg,
Om jeg stod Brud i ►Jotunheim,
✂ og dermed fnøs hun, saa ►Asgaard bævede og ►Brysing-Smykket vendte sig.
✂ Nu var gode Raad dyre, og af alle ►Aser og ►Asynier var der Ingen uden ►Heimdal den Oprigtige, ►forklog som andre ►Vaner, der vidste nogen Udvei, men han foreslog, at de skulde smykke ►Thor til Brud med ►Brysing, med ►Hoved-Sæt og ►Nøgle-Knippe, og lade ham spille ►Freia i ►Jotunheim. Vel blev ►Thor rasende, og sagde: da maa ►Aser kalde mig Mads, om jeg tager Skiørter paa; men da ►Loke bemærkede, at kom ikke ►Mjølner igien, vilde ►Jetterne snart boe i ►Asgaard, saa fandt ►Thor sig taalmodig i sin Skæbne, og med største Fornøielse klædte ►Loke sig ud som hans Terne.
✂ ►Thussedrotten blev sjæleglad, da han saae ►Thors-Kerren med Brude-Stads, og raabde til ►Jetterne:
✂
►Glæder eder alle, som det sig bør!
Kulsorte Oxer og guldrøde Kiør,
Smykker og Skatte i Mængde har jeg,
Savned dog immer skiøn Syster til ►Frey!
✂ Vel kunde ►Thor snart røbet sig, ved det han aad og drak saa forskrækkelig, at ►Thrym ►huede ilde til, men den 204►vittige Terne var strax ved Haanden og fortalde ham, at ►Freia var kun saa ►tidig, fordi hun hverken havde spiist eller drukket i otte Dage af Længsel efter ►Jotunheim. Da nu ►Thussedrotten blev kyssesyg, og tittede ind under Brudesløret, blev han vel ogsaa to gloende Øine ►vaer, som holdt ham meer end tre Skridt fra Livet; men den ►vittige Terne vidste godt at berolige ham med den Oplysning, at ►Freias Øiekast var kun saa skarpt, fordi hun havde ikke sovet i otte Nætter af Længsel efter ►Jotunheim.
✂ Omsider blev da ►Mjølner gravet op, bragt ind og lagt i Brudens Skiød til Morgengave, og da ►maatte ►Thors Lomme lee, thi brat kom Fingre ihu hvad fordum gjordes, saa i en Haandevending laae baade ►Thrym og hans Syster, som krævede ►Stikpenge, og alle ►Jettegiæsterne, under Bordet.
✂ Saaledes fik ►Odins Søn sin Hammer igien, dermed slutter Hymerskviden, og hvor lystelig den har klinget i 📌Nordens Øre, kan man høre paa ►Kæmpevisen om ►Thor fra ►Havsgaard (►Holmgaard) og ►Tossegreven, som har gienlydt i 📌Norden giennem hele Middelalderen, og synges vel endnu i 📌Norge, saa det er uforklarligt, at man hverken i Gylfelegen eller i Skalda finder Spor af ►Thryms-Mythen.
✂ Vil vi nu finde Hammer-Hentelsen (►hamarsheimt) i Verdens-Historien, da maae vi søge den efter Reisen til ►Geirrodsgaard, thi naar det hedder, at ►Thor lader ►Mjølner ligge hjemme, da er det naturligviis, fordi han ikke har den, ligesom naar ►man rei205ser ad By og lader sin Mund ligge hjemme.► Vist nok var det nu med Christendommens Indførelse i Verden, at den store Hammer-Hentelse gik for sig, hvorved Historiens Aand paany fik forenede Kræfter til sin Raadighed, og man seer allerbedst ►Thryms-Mythens Dybde, ved det Christendommen virkelig verdenshistorisk ligner en ►Thor i ►Freias Klædebon; men det er dog meer end Mythen kan bære, og den venter da endnu paa sin ret passende Forklaring, der kommer af sig selv, naar med det Første, som vi haaber, Folke-Kraften, især i vort 📌Norden, paany bliver virksom i Folke-Aandens Høirehaand. At nemlig denne ►Bladvending vil være en stor og i det Hele glædelig Verdens-Begivenhed, seer man strax, naar man har mindste Øie for Tidens Tarv og Savn; at den er i Giære, seer man ogsaa grant paa Opvaagnelsen af Modersmaalene, ►Arildsminderne og den Folkelige Bevidsthed; og at Hammer-Hentelsen hos os vil have en giennemgribende Lighed med ►Thryms-Mythen, det lader sig alt skimte, og følger af sig selv.