↩ Nu at nævne en Skjald ►ved Siden, hos hvem jeg tør sige, ►Idunne kom tilbage i ►Svaleham og omfavnede ►Brage, det er jeg vel lidt betænkelig og halv undseelig ved; men har jeg sagt A, maa jeg ogsaa sige B; har jeg nævnet 👤Adam Oehlenschläger, som ►Brage-Skikkelsen for Øieblikket, da maa jeg ogsaa nævne 👤Bernhard Ingemann som den nærværende ►Idunne-Skikkelse i Mythe-Kredsen, og da jeg er vis paa, baade at Damerne veed, at Folket er forelsket i “►Valdemar Seier” og at De er enige med Folket, saa skal jeg blot bede Dem, hvis De endnu savner lidt af Ligheden med ►Idunne, da at lade de unge Herrer læse høit for Dem i “►Valdemar den Store”, fra Først til Sidst; saa bliver vi nok enige om, at, som Skjald, er 👤Ingemann virkelig en ►Muse, men en Dansk ►Muse, der godt kan gaae for To af de Græske, altsaa for ►Idunne med Guld-Æblerne, og at det har sin Rigtighed med “Omfavnelsen”, tør jeg, som Historiker forsvare mod hele 📌det hellige Romerske Riges Magt, som da, historisk talt, ikke heller har stort at sige.