↩ 555 (US) At for Resten Græker-Aanden, hvad der saa end var Tilfældet med ►Niobe, dog virkelig havde Øie paa den urimelige, desværre, baade gamle og ny, Misundelse og Rangstrid mellem Poesien og Musiken, der dog altid smukt burde følges ad som Kiæreste-Folk eller dog som gode Venner og Veninder, og at Græker-Aanden, naar det kom til Stykket, ►gav Poesien vundet, det seer man grandt af den naragtige Fortælling om ►Marsyas, der vel ikke havde opfundet Fløiten, men dog fundet den, da ►Pallas Athene smed den bort, fordi hun saae i Speilet, at de oppustede Kinder klædte hende stygt. Samme ►Marsyas blev nemlig saa kæphøi, at han udæskede 78►Apollo til en musikalsk Væddestrid, men da ►Apollo vendte op og ned paa sin ►Guitar og ►Marsyas naturligviis ikke kunde giøre ham det efter med sin Fløite, maatte han ikke blot give tabt, men blev hængt i det næste Træ og flaaet. Det Sidste er nu slet ikke smukt, skiøndt det er Græsk, men jeg formoder ogsaa, det er kun en plump Misforstaaelse af Grammatikerne, saa Digteren har kun sagt, at ►Marsyas “►gik ud af sit gode Skind,” og dermed meent det Samme som En af os, og det var rimeligt nok, naar den stakkels Spillemand skulde vende Fløiten, og det var, i mine Øine, ikke nær saa urimeligt et Forlangende af ►Apollo, som det ved første Glimt kan synes; thi det giver os virkelig et Billede af den “Frihed”, som Poesien aabenbar har forud for Musiken, og som falder bedst i Øinene, naar de Begge bruger “Haand og Mund”, og det gjorde jo baade han, der spillede paa Fløite og han, der sang til ►Guitaren!