↩ Hvorledes nu Ungdommens ►Ledere bedst skulde bære sig ad med at 420 (VU) opelske og udbrede folkelig Dannelse og Oplysning, er vist nok et meget vigtigt Spørgsmaal, men som først Erfaringen kan lære, thi hvor det giælder om at lære endel Bøger udenad for saa at overhøres i dem og faae “►godt eller slet” skrevet paa sit ►Skudsmaal, der kan man sagtens forud bestemme, i hvad Orden og under hvilke Former dertil skal arbeides, men hvor Opgaven er at vække og nære Ungdommens Fædrelands-Kiærlighed og Opmærksomhed paa Livet, og at veilede dem til en Dannelse og Oplysning, der skal være sin egen Løn, fører ikke til noget “Levebrød”, men maa selv forrente sig i Livet, der er det Tingen at finde dygtige, livfulde, paalidelige Redskaber og give dem al muelig Frihed til at prøve deres Kræfter og giøre deres Bedste. Især i Førstningen er dette aldeles nødvendigt, da selv de af os, der er klogest paa Livet og Lovene for dets Udvikling, maa bekiende vor Uvidenhed eller Uvished i mange Henseender, ja, kan tit vide, hvad der var det bedste, men fattes Evne til at udføre det.