Grundtvig, N. F. S. Om Indretningen af Sorø Academi til en Folkelig Høiskole

Manuskripter

✂ Der er bevaret følgende manuskripter til værket, dels på Rigsarkivet, 👤Christian 8.s arkiv, kasse 133, dels på Det Kongelige Bibliotek, København, Grundtvig-arkivet, fasc. 355.1.a og b.

Tryk

✂ Nummer i ►Bibliografien: 741.

✂ Værket blev ikke trykt i Grundtvigs levetid, men først i 1889, da rigsarkivar 👤A.D. Jørgensen fandt det blandt 👤Christian 8.s papirer. Denne trykte udgave har siden haft en central position blandt forfatterskabets pædagogiske skrifter og udgives derfor af GV.

✂ ►Om Indretningen af Sorø Academi til en Folkelig Høiskole publiceredes første gang i en meddelelse af 👤A.D. Jørgensen, “Et højskoleskrift af N. F. S. Grundtvig” i ►Danskeren. Tidsskrift for Land og By, 1889, s. 273-284.

👤Christian 8.s arkiv

✂ Grundtvigs renskrevne betænkning af 9. februar 1843 til 👤Christian 8. befinder sig på Rigsarkivet, 👤Christian 8.s arkiv, kasse 133, “Breve fra forskellige”. Der er ikke bevaret noget følgebrev.

✂ Manuskriptet består af 3 ark foldet til 6 blade, der er sammensyede i ryggen med grøn bogbindersnor. Bladene måler 205 × 255 mm.

✂ Papiret er maskinpapir. Det yderste ark har vandmærket “J. WHATMAN / 1841”. De to andre ark er af samme kvalitet, men har intet vandmærke.

✂ Indholdsoversigt: [1] “Om / Indretningen af Sorö Academi / til en / Folkelig Höiskole”, [2] blank, [3-12] tekst. Nederst s. [12] er værket dateret: “9 Febr 43”.

✂ Al tekst er i latinsk håndskrift. Grundtvig skrev normalt med gotisk håndskrift, men anvendte latinsk i ganske enkelte tilfælde, hvor misforståelse kunne befrygtes (foruden i sin engelske korrespondance og i gengivelse af bl.a. latinske citater) .

✂ Skriftbilledet er præget af stor omhu; der er ingen rettelser, overstregninger eller tilføjelser, og teksten er usædvanligt letlæselig.

Grundtvig-arkivet

✂ Det Kongelige Bibliotek: Grundtvigs kladde befinder sig på Grundtvig-arkivet, fasc. 355.1.a. Kopi heraf i fremmed, latinsk hånd, befinder sig samme sted i fasc. 355.1.b.

De anvendte eksemplarer

✂ Følgende eksemplarer er anvendt:

• 1. Indbundet eksemplar af ►Danskeren. Tidsskrift for Land og By oktober 1888-oktober 1889 tilhørende Grundtvig-Biblioteket, hovedsamlingen (ejersignatur “Karl Schønberg”, opstillingsnr. 1 v).
• 2. Indbundet eksemplar af ►Danskeren. Tidsskrift for Land og By oktober 1888-oktober 1889 tilhørende Institut for Kirkehistorie, Københavns Universitet (katalognr. V a 4).
• 3. PDF-kopi af et eksemplar tilhørende Det Kongelige Bibliotek (katalognr. 60,–117 8o).

✂ Eksemplar 1 er valgt som tekstgrundlag og har afgivet faksimiler til udgaven.

✂ Det har ikke været muligt at fremskaffe et løst eksemplar af det pågældende nummer af ►Danskeren. Tidsskrift for Land og By.

Indholdsoversigt

✂ 273-276 👤A.D. Jørgensens forord: “Et højskoleskrift af N. F. S. Grundtvig. / Meddelt af A. D. Jørgensen.”, 276-284 Grundtvigs tekst: “Om Indretningen af Sorø Academi til en Folkelig Høiskole.”

✂ Der er flere afvigelser imellem førstetrykket A og Grundtvigs renskrevne betænkning R. Dette gælder navnlig fremhævelsespraksis. I R fremhæves v.h.a. understregninger, som i A repræsenteres ved spatieringer; men A spatierer visse ord, der ikke var understregede i R, og undlader at spatiere andre ord, som var understregede i R. Den af Grundtvig forkortede dato “9 Febr 43” skrives helt ud: “9. Februar 43.”.

✂ Langt de fleste af disse og andre afvigelser blev korrigeret, da 👤K.E. Bugge i 1968 genudgav teksten i ►Grundtvigs skoleverden i tekster og udkast bind 2 efter at have sammenholdt 👤Jørgensens transskription med originalmanuskriptet.

Intern varians

✂ Ved kollation af de tre eksemplarer af førstetrykket er der ikke fundet intern varians.

Hvorfor tryktes Grundtvigs betænkning i ► Danskeren?

✂ ►Danskeren. Tidsskrift for Land og By var et månedsblad, der kostede 4 kr. halvårligt. Hver enkelt årgang pagineredes løbende. Oplagsstørrelsen kendes ikke.

✂ ►Danskeren. Tidsskrift for Land og By udkom 1888-1894 og var redigeret af den historiske forfatter og grundtvigske præst 👤Frederik Nygård sammen med Askov Højskoles forstander 👤Ludvig Schrøder. Det udgik fra Askov Højskole. I en programmatisk henvendelse til læserne i et tillæg til det første nummer hedder det:

✂ “det er det virksomme menneskeliv, udgiverne frem for alt ønsker at vække opmærksomhed for og styrke ungdommens mod på at deltage i.”

✂ Det blev et tidsskrift med et bredt folkeoplysende og kirkeligt indhold, og det havde desuden en fast serie om handelsforhold. Ligesom de to redaktører kom skribenterne fra den grundtvigske højskole- og kirkeverden.

✂ Et indlæg fra en højtstående statsembedsmand var ikke almindelig i ►Danskeren; 👤A.D. Jørgensen var geheimearkivar (rigsarkivar) og var nok nationalt, men ikke grundtvigsk indstillet. Han må af faglige grunde alligevel have valgt at drøfte sit betydningsfulde fund af Grundtvigs betænkning til 👤Christian 8. med netop 👤Ludvig Schrøder, fordi denne var sin samtids fremmeste Grundtvig-kender. Sandsynligvis har 👤Schrøder herefter foreslået, at betænkningen kunne publiceres i det af ham redigerede tidsskrift ► Danskeren.