Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Om Indretningen af Sorø Academi til en Folkelig... / Værk

Grundtvig, N. F. S. Om Indretningen af Sorø Academi til en Folkelig Høiskole

Grundtvigs Værker

✂
✂ 276

Om Indretningen af 📌Sorø Academi til en Folkelig ► Høiskole .

✂ Majestæten har allernaadigst tilladt mig at udvikle mine Tanker om, hvordan 📌Academiet i Sorø kunde blive en Anstalt til almindelig, folkelig Dannelse og Oplysning, aldeles skildt fra 📌Latin-Skolen og ►Kostgængeriet, hvormed det nu er forenet, og skiøndt jeg neppe har Mod til at skrive meer om en Sag, der i de fleste Lærdes Øjne er barbarisk og næsten i Alles Øine fantastisk, saa byder dog min faste og ►velgrundede Overbevisning om Sagens Vigtighed, ja Nødvendighed, baade for Kongen og Folket, mig med Taknemmelighed at benytte Tilladelsen, om det dog maaske kunde lykkes mig at stille Sagen i sit rette, lige saa klare som uskyldige Lys.

✂ Forudsætte maa jeg imidlertid her, hvad jeg saa tit har stræbt at vise, at hvor Almeen-Oplysning skal være mere end et tomt Ord eller et blot Skin, hvor Regiering og Folk virkelig skal lære at forstaae hinanden, hvor Styrelsen skal blive folkelig og ►Folke-Stemmen efterrettelig, og Videnskabeligheden frugtbar og paaskiønnet af Folket, der maa findes hvad jeg kalder en “Folkelig ►Høiskole”, men hvad der omtrent skal være mig lige kiært under 277alle Navne, naar kun Ungdommen der kan lære at kiende og elske sit Fædreneland og sit Modersmaal, og oplyses om ►det Borgerlige Selskab, de tilhøre, som en herlig Skabning til fælles Bedste, hvori alle Stillinger kan være lige hæderlige og glædelige, naar man kun faar Øie paa deres giensidige Uundværlighed, og lærer af Erfaring, at sand menneskelig Dannelse og aandelig Nydelse lader sig forene med alle Stillinger, og kan fattes i dem alle.

✂ Dette maa jeg forudsætte, ikke fordi jeg tør sige, det er almindelig erkiendt iblandt os, men fordi en gientagende ►Udvikling heraf kun vilde trætte Majestæten, som heller neppe tviv ler om Ønskeligheden af en Anstalt til saa stort og godt et Øiemed, men kun om Udførligheden og Frugterne deraf.

✂ Hvad nu Frugterne angaaer, da giælder det om enhver Indretning som om ethvert Træ, man planter, at Frugten deraf kan kun Tiden vise, og at ►Lykke vil der til Alt, som skal lykkes og trives, saa Udførligheden er det Eneste, man forud nogenlunde kan beregne, og for mine Tanker derom udbeder jeg mig Majestætens allernaadigste Opmærksomhed.

✂ I Alt hvad der skal udrettes ved Mennesker er efter mine Tanker ikke Forskrifterne, men Menneskerne selv Hovedsagen, thi hvad de ikke kan, det giør de ikke heller, om de end nok saa stærkt forpligtes dertil og nok saa hellig love det, og hvad de ikke vil, det giør de saa slet, som de tør, og det bliver i al aandelig Virksomhed det sletteste mueligt. Anvendes dette paa 📌Academiet i Sorø, da følger deraf, at om det end ⓘ befaledes ►Professorerne der at virke udelukkende for den Danske Ungdoms folkelige Dannelse og Oplysning, saa skedte det dog slet ikke, hvis de ikke kan og kun yderst slet, hvis det ej var med deres gode Villie, og jeg formoder, at netop den Betragtning har indskudt Majestæten Tvivl om Udførligheden.

✂ Det er nemlig klart, at skiøndt man neppe kan nævne 278noget ►Kundskabsfag, der ►jo kunde blive meer eller mindre frugtbart til Ungdommens Oplysning og Dannelse, saa maatte dog Alt paa en folkelig ►Høiskole drives levende og folkelig, medens vore fleste Videnskabsmænd ei kan meddele deres Kundskaber uden i et barbarisk Konstsprog og med et Pedanteri, som om alle Tilhørerne skulde blive ligesaadanne Professorer i Faget, som de, og desuden maa ved en folkelig ►Høiskole det altid blive Hovedsagen, som ikke blot kan være nyttigt og lysteligt for enkelte Faa i en vis Stilling og med særegne Anlæg, men for Alle.

✂ Hvad vi nu Alle, baade Høie og Lave, Lærde og ►Læge, kan og skal have tilfælles, er unægtelig kun Menneskelighed, Fæderneland og Modersmaal, saa derom maa paa den folkelige ►Høiskole Alting dreje sig, og, skal Indretningen lykkes, dreie sig derom med Liv og Lyst, og selv Menneskeligheden maa betrag tes folkelig, da det kun er enkelte høitbegavede Sjæle, der virkelig kan fatte og føre et høiere Menneske-Liv, end der er det Folk ►eget, de tilhøre, saa, vil man giøre Menneskene i det Hele til mere, giør man dem kun til mindre, ligesom man ved at ville giøre Alle til Videnskabsmænd giør de 99 af 100 til Narre.

✂ Naar nu Folkelighed, Fædreneland og Modersmaal skal være den levende ►Middelpunkt for Dannelsen og Oplysningen, man stræber at opelske og udbrede, da maa der i det mindste være Een, som, forholdsviis, er Mester i Modersmaalet, ikke blot som det findes i Bøgerne, men fremfor Alt, som det lever i Folkemunden, med hele sin Rigdom af fyndige Ordsprog og ►mærkelige ►Egenheder, og dette sit fortrolige Bekiendskab med det fælles Modersmaal maa han stræbe levende at meddele Ungdommen til dens Gavn og Glæde, vel vidende, at Een eller Ingen af disse skal være Professor eller Skribent, men de skulle alle, om mueligt, forstaa hvad de høre, tænke ordenlig og kunne tale tydelig og flydende om, hvad de tænker og hvad de veed.

✂ 279Een i det Mindste maatte der ogsaa være, som baade kiendte og elskede Fædrenelandets Historie, og kunde fortælle den livlig, thi Ungdommen skal jo ikke plages med Navne, Aarstal og alle haande Smaating, der i det Høieste har Værd for en enkelt Professor, men skal blive opmærksom paa, hvad Stort og Godt der er skedt i dens eget Land, hvilke Farer det har giennemgaaet og hvad Ære, det har vundet, saa det kan føles, hvad Krav det har paa os Alle, og hvad Haab vi tør nære om dets Fremtid.

✂ Een i det mindste maatte der ogsaa være, som kiendte og elskede Folkesangen baade i sin ældre og nyere Skikkelse, og som enten selv kunde være Forsanger, eller havde dog en fast Medhjelper, som kunde være det, thi skiøndt man ligesaalidt maa lægge an paa at danne hele Ungdommen til ►Konst-Sangere, som til Lærde, saa er dog Folkesangen, naturlig benyttet, fra Arildstid det frugtbareste Dannelses-Middel, og maa spille en Hovedrolle hvor Ungdommen skal være og lære med Lyst, og er især hos os baade saa rig og almindelig afholdt, at den, fremmet med Liv, vilde, ►som i Grækenland, bringe Stenene til at dandse i Takt.

✂ Een i det Mindste maatte der ogsaa være, som havde seet sig godt om i Fædrenelandet og kiendte ikke blot Stædernes Beliggenhed og Egnenes smukke Udsigter, men ogsaa Folkene, deres Sysler, Næringsveie og herskende Tankegang, thi saa kiedsommelige som en geografisk Beenrad og statistiske Tabeller er for Ungdommen, saa morsom og lærerig er derimod en levende Forestilling om Fædrenelandets og Folkets hele Beskaffenhed, deres Næringsveie og ►Hjelpekilder.

✂ Endelig maatte der vel saare ønskes en Lovkyndig, der, uden at bryde sig om ►Romer-Retten, kunde og vilde give Ungdommen en sand og levende Forestilling om Fædrenelandets Statsforfatning og Lovgivning, fordum 280og nu, men da en saadan ►“Dansk” Jurist nu neppe er at finde, maatte den, der fortalde Ungdommen Fædrenelandets Historie i det Hele, see til at giøre Afsavnet saa taaleligt som mueligt.

✂ Hermed er slet intet udelukt af den folkelige Kundskabs-Kreds, men kun ligesom indstreget hvad der maatte findes for at giøre den tilsigtede Nytte og give Anstalten sit eiendommelige Præg, som den ikke faar ved hvad den har tilfælles med 📌Universitetet, men ved hvad den har for sig selv.

✂ At saaledes en levende Meddelelse af mangehaande Kundskaber, lingvistiske og mathematiske, natur- og verdenshistoriske, ogsaa paa den folkelige ►Høiskole kunde nytte og fornøie Endeel, og at fremfor Alt Bekiendskabet med den folkelige, især poetiske og historiske Del af Fædrenelandets Literatur maatte og vilde mægtig udbrede sig og skabe os en splinterny ►Læseverden, følger af sig selv, men det maa dog huskes, at Alt er ei for Alle, og at Boglæsning ei engang for Embedsmændene, endsige da for hele Folket kan eller maa være en Hovedsag, naar Enhver skal være dygtig i sit og passe paa sin Hylde, eller naar Livets mangehaande daglige ►Sysler skulle drives med Lyst og Flid, saa det er en sand ►borgerlig Ulykke, naar man tænker, Folk blive dygtigere til Alting, jo mere de læse, skrive eller regne, da de meget mere derved snart kan blive udygtige til alt andet, selv til at tænke og tale.

✂ Om nu 📌Sorø, som saa rigelig har de udvortes Midler til Indretningen af en folkelig ►Høiskole, ogsaa har de Indvortes, kan vel ei siges ►for vist, før Prøven viser det, men da kun en Enestes, nemlig 👤Ingemanns, Virksomhed der har været beregnet paa Fædreneland og Modersmaal, og da heller Ingen af de Andre, saa vidt jeg veed, har viist nogen Varme for den folkelige Sag, saa er det ikke at formode, Indretningen vilde lykkes, med mindre 👤 Inge 281 mann fik i det Mindste tre, fire dygtige Medhjelpere, men dermed kunde man ogsaa godt begynde, og lade Tiden vise, hvilke folkelige Kræfter Academiet desuden muelig giemmer i sit Skiød, og hvor stor Søgningen vilde blive.

✂ Hvorledes nu Ungdommens ►Ledere bedst skulde bære sig ad med at opelske og udbrede folkelig Dannelse og Oplysning, er vist nok et meget vigtigt Spørgsmaal, men som først Erfaringen kan lære, thi hvor det giælder om at lære endel Bøger udenad for saa at overhøres i dem og faae “►godt eller slet” skrevet paa sit ►Skudsmaal, der kan man sagtens forud bestemme, i hvad Orden og under hvilke Former dertil skal arbeides, men hvor Opgaven er at vække og nære Ungdommens Fædrelands-Kiærlighed og Opmærksomhed paa Livet, og at veilede dem til en Dannelse og Oplysning, der skal være sin egen Løn, fører ikke til noget “Levebrød”, men maa selv forrente sig i Livet, der er det Tingen at finde dygtige, livfulde, paalidelige Redskaber og give dem al muelig Frihed til at prøve deres Kræfter og giøre deres Bedste. Især i Førstningen er dette aldeles nødvendigt, da selv de af os, der er klogest paa Livet og Lovene for dets Udvikling, maa bekiende vor Uvidenhed eller Uvished i mange Henseender, ja, kan tit vide, hvad der var det bedste, men fattes Evne til at udføre det.

✂ I vort Land kan man nu vel ei godt tænke sig en Oplysnings-Anstalt, hvor der ikke skulde være befalede Prøver (Examiner) baade ved Indgangen og Udgangen; men at man ved den fol kelige ►Høiskole enten maa opgive dem eller opgive den, er dog soleklart, thi tænke vi os Udsigten til “►Levebrød” eller Eneretten til at drive en vis ►Konst og Næringsvei borte fra Examinerne ved 📌Universitetet, da er vi visse paa, Faa eller Ingen vilde underkaste sig dem, og vil man altsaa have den folkelige ►Høiskole besøgt og benyttet, uagtet der hverken er ►Levebrød eller Enerettigheder at lokke med, da maa Besøget være 282aldeles frit for alle dem, der vil ►føre sig skikkelig op. Det er altsaa en Nødvendighed at holde alle befalede Prøver borte fra den folkelige ►Høiskole, men det er ingen sørgelig Nødvendighed, thi dels beviser ►📌Tydsklands, 📌Frankerigs og 📌Engelands Exempel, at vor Examens-Tro er en ugrundet Overtro, og dels kan man paa den folkelige ►Høiskole ved at indføre frie Prøver høste al den Nytte af Examiner, de muelig kan yde uden at lide den Skade, de hidtil har stiftet. Den eneste Nytte, saadanne Examiner muelig kan stifte, er nemlig at vække Kappelyst, og den vækkes allerbedst, naar Væddeløbet, som ved ►de Olympiske Lege, er en fri Sag og ►Dygtighedens Løn kun en Oliekvist.

✂ Hvad nu endelig Bestyrelsen angaar, da maatte den, under Majestæten, saavidt mueligt, findes paa Stedet, og fremfor Alt ikke i ►Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, som, selv med den bedste Villie, umuelig ved Siden af kunde bestyre en Anstalt til folkelig Oplysning og Dannelse, uden enten at kvæle den i Fødselen, eller dog aldeles ►forknytte den i Vexten. Ligesom ►det Ridderlige Academi havde sin ►Hovmester, saaledes maatte det Folkelige ogsaa have sin nærværende, og naar det blev en ædel og nogenlunde folkelig Mand, da, jo høiere paa Straa, des bedre, thi hele Folkets Ungdom trænger til at have Adel og Ridderlighed for Øie, og den Deel af Ungdommen mest, som staar mest Fare for at blive pøbelagtig.

✂ Dog, dette vil vist være nok til at vise Majestæten, hvordan jeg tænker mig den virkelige Udførelse, og kun dertil var disse Linier bestemte, thi naar Majestæten allernaadigst havde besluttet, at 📌Academiet i Sorø skulde indrettes til en Anstalt for Ungdommens folkelige Dannelse og Oplysning paa Moders maalet, og da vilde nedsætte en Commission af Mænd, der blot ikke (som saa mange af vore Lærde) var Fiender af Ideen, og der undtes mig en Stemme deri, da vilde Maaden, hvorpaa det hele i det 283mindste foreløbig bedst lod sig ordne og indrette, sikkert kunne træde langt klarere frem for Majestæten end blot i min Fremstilling; thi, blandt andet, er det høist ►rimeligt, at jeg, ved i mange Aar at være næsten ene om Ideen, ogsaa betragter den noget eensidig og overseer Adskilligt, der baade kunde ►klare Forestillingen og maatte ved Udførelsen tages i Betragtning.

✂ Kun tillade Majestæten, som allernaadigst har skiænket Sagen Opmærksomhed før nogen Anden, lige siden jeg ►første Gang havde den Lykke at nævne den for Prindsen, at jeg paa det inderligste gientager min Bøn om, at Sagen maatte vinde Majestætens allernaadigste Bifald, saa ►Konge-Ordet kalder en Indretning tillive, der sikkert vil have det Kaar, ►“at den aldrig skal døe”, hvormange Klædninger den end maa opslide, og vel heller aldrig taale, at den Kongelige Stifters Navn taber Glandsen, det levende deler med alle Folke-Heltenes fra Arildstid!

✂ Hvorfor min Bøn nu er mere paatrængende end nogensinde før, vil Majestæten ogsaa her allernaadigst tillade mig at nævne.

✂ Som Historiker har jeg længe seet, hvad nu er soleklart, at Nationaliteterne i dette Aarhundrede daglig mere vaagne overalt baade med deres Dyder og Lyder, og at derfor en Anstalt til folkelig Oplysning og Dannelse er nødvendig allevegne, naar ikke ►det Parti, der giver sig selv Bestalling paa at være folkeligt, men er dog ►intet mindre, skal komme til at giælde derfor og undergrave ►det Borgerlige Selskab►. Hvor nu Regieringen ikke, besjælet af Folkets virkelige Aand, tager Sagen i sin Haand, der bliver enten Folkemængden liggende i sin grove Vankundighed, til et Rov for Dagbladene og egennyttige, herskesyge eller dog vildfarende Ledere, eller om der end reiser sig en folkelig Oplysnings-Anstalt, bliver den en Partisag med skæv Retning. Det Sidste vilde sikkert blive Tilfældet her, hvor Ideen er oprundet og maa tiltale Folkets histo284riske Natur, saa, hvis mit store Haab om den Kongelig Danske ►Høiskole glippede, vilde jeg have det store Uheld at have medvirket og maatte fremdeles medvirke til Noget, der sagtens kun blev lidt af hvad jeg ønskede, men meget af hvad jeg har bedt Gud bevare Danmark fra! Saaledes seer jeg Sagen ►indvikle sig og skiønner ikke rettere, end at det nu er den yderste Time for en Kongelig Dansk ►Høiskole at lykkes i, men ogsaa det allergunstigste Øieblik, da Folket begynder at føle sit Savn, da Partiet selv maa indrømme det, og er dog endnu baade indvortes og udvortes for smaaligt til enten at fatte eller udføre en stor Idee.

✂ Derfor beder jeg nu ret inderlig Majestæten skænke Danskheden, den fra Vuggen, ja, af Modersliv mageløs kongelige og kongetro Danskhed 📌Sorø Academi, saa den ikke skal oversvømmes af Pøbelagtigheden, fuul under alle Navne og Skikkelser, men oplives og klares til Ære, Gavn og Glæde baade for Kongen og Folket! Ja, det give Gud!

✂ Allerunderdanigst

✂ N. F. S. Grundtvig

✂ 9. Februar 43.