Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Indretningen af Sorø Academi til en Folkelig Høiskole

At saaledes en levende Meddelelse af mangehaande Kundskaber, lingvistiske og mathematiske, natur- og verdenshistoriske, ogsaa paa den folkelige Høiskole kunde nytte og fornøie Endeel, og at fremfor Alt Bekiendskabet med den folkelige, især poetiske og historiske Del af Fædrenelandets Literatur maatte og vilde mægtig udbrede sig og skabe os en splinterny Læseverden, følger af sig selv, men det maa dog huskes, at Alt er ei for Alle, og at Boglæsning ei engang for Embedsmændene, endsige da for hele Folket kan eller maa være en Hovedsag, naar Enhver skal være dygtig i sit og passe paa sin Hylde, eller naar Livets mangehaande daglige Sysler skulle drives med Lyst og Flid, saa det er en sand borgerlig Ulykke, naar man tænker, Folk blive dygtigere til Alting, jo mere de læse, skrive eller regne, da de meget mere derved snart kan blive udygtige til alt andet, selv til at tænke og tale.