Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den Blodsottige Kvinde

Det vides ikke, hvornår “Den Blodsottige Kvinde” er skrevet, men digtet er sandsynligvis oprindeligt tænkt at skulle indgå i anden del af Grundtvigs Sang-Værk til den Danske Kirke, der skulle bruges ved kristendomsundervisningen af børn og unge. Efter at Grundtvig i sommeren 1837 havde færdiggjort det første bind af sangværket, skrev han til vennen 👤B.S. Ingemann: “Min Hensigt var nu i Vinter at give en Række af bibelhistoriske Sange, til at oplive Betragtningen af Guds underlige [dvs. underfulde] Gjerninger i begge Pagters Dage og da især af Frelserens jordiske Levnedsløb” (22. september 1837; i Grundtvig & Ingemann 1882, s. 198). Virkeliggørelsen kom dog til at trække ud.