Den ►Blodsottige Kvinde.
✂
►Kvinden paa sin Krykke,
Med den blege Kind,
Hvor de Stærke trykke,
Kiæk sig vover ind►!
✂
►Efter Sundheds Bæger
Rakde hun omsonst,
Prøved mange Læger
Med forloren Konst►!
✂
►Hun i Velstand leved,
Gav dem Sølv og Guld,
Fattig er hun blevet,
Dobbelt pinefuld►.
✂
2►Nys om 👤Jesus hørde
Hun et Ord ►fuldsært►,
Dybt det hende rørde,
Faldt ►og Hjertet kiært.
✂
“►Ham Guds Engle følger,
►Fra Ham ►Djævle flye►,
►For Ham tie Bølger,
►Taler ►høien Sky►!
✂
►Alle Verdens Kræfter
Har Han i sin Haand►,
Har ►og Mund derefter,
►Taler Liv og Aand!”
✂
►Ham i Folke-Trængsel
Kvinden søger fro,
235
(GSV)
Stærk er hendes Længsel,
Stor er hendes Tro;
✂
Trængsels-Trykket stiger
For hvert sagte Skridt,
Ved sig selv hun siger:
Værre gaaer det tit;
✂
►Kan jeg Sømmen røre
Paa hans Klædebon,
Den vil Alt udføre,
Som Hans Høirehaand►!
✂
Det var Hjertets Tale,
Det var Kvindens Trøst,
Høit i Himmel-Sale
Høres Hjertets Røst!
✂
3►Kvinden paa sin Krykke
Rækker ud sin Haand,
Rører og, ►til Lykke,
Herrens Klædebon►!
✂
►For al Sot og Plage
Kvinden fik nu ►Bod►,
Som i Ungdoms-Dage
Blev hun ►Melk og Blod!
✂
Op til Gud i Himlen
Sendte hun sin Tak,
Dybt i Folke-Vrimlen
Bly hun sig ►forstak!
✂
Grandt dog Kvinden hørde
Herrens klare Ord:
236
(GSV)
►Hvem var det, mig rørde,
Da min Kraft udfoer?►
✂
92
(VU)
►Frygtsom og forvirret
Ned paa Knæ hun faldt,
Som et Løv hun dirred,
Men bekiendte Alt►.
✂
►“Kast kun bort din Krykke,
►Trøstig, Datter min!
►Fredsæl, for din Lykke
Tak du Troen din!”►
✂
Det var Herrens Tale,
Røst fra Paradis;
Over Bjerg og Dale
Klinger Troens ►Priis!
✂
4Datter kaldt af Himlen,
Fostret op af Gud,
Den i Verdens-Vrimlen
Finder 👤Jesus ud!
✂
Hvor den Ham opleder,
Sundheds Blomster groe,
Hvor den Ham tilbeder,
Høstes Fred og Ro!
✂
Sømmen af Hans Klæde
Findes ved hans ►Bord,
Himmeriges Glæde
Flyder af Hans Ord!
✂
Knæles der paa ►Tue
Kun i Troen ned,
Skal ►og Øiet skue
Himlens Herlighed!
✂ N. F. S. Grundtvig.