✂ 2
3

✂ ►Mel. Dan-Konning og Herr Asbjørn Snare.

1

✂ 444 (PS) 196 (VU) ►Slaverne ►raadte paa 📌Østersø,
Skoven staaer deilig og grøn,
Kvinderne sukked fra Øe til Øe,
Den Sommer og den Eng saa godt kunne sammen!

2

✂ Nøden var stor, men ►og Hjelpen nær!
Det var Kong 👤Valdemars ►Herrefærd!

3

✂ Hedenskab Nok der var i Nord,
Bølgerne ►rødmed i 📌Issefjord!

4

✂ ►Troldene mange paa 📌Rygens Klint
For ►Valdemarer ►sprang i Flint!

5

✂ Korset ►og ►bares paa 📌Danmarks ►Tog,
Derfor det skinner i Dannebrog!

6

✂ 👤Axel og 👤Æsbern var Brødre to,
Tvillinger bedre paa Jord ei groe.

7

✂ 4 197 (VU) Sammen de beiled til ►Priis ►under Øe,
Sammen de seiled ►fuldhøi en Sø!

8

✂ 👤Valdemar Fader og 👤Valdemar Søn
Æred dem Begge i Lys og ►Løn!

9

✂ Sammen de ►sove i 📌Danevang,
Sammen de svæve i Heltesang!

10

✂ 445 (PS) 👤Valdemar Seier, i ►Kjortel rød,
Blegnede over de Heltes Død;

11

✂ Seier ham fulgde vel ►trindt paa Sø,
Venner han savned dog ►under Øe!

12

✂ Længe han leved, den ►Danedrot,
📌Dannemarks Haab blev med Haaret graat!

13

✂ Sammen de ►sank i Kveld paa Baar,
Sammen de ►sov i mange Aar!

14

✂ 📌Dannemarks Haab var 👤Dagmars Søn,
Banesaar fik den Drot i Løn!

15

✂ 📌Dannemarks Haab, i Moder-Skiød,
Immer dog sover med Kinden rød!

16

✂ 5Derfor med Vemod, lys og blid,
Mindes vi ►Valdemarers Tid.

17

✂ ►Hegnet blev ►Marken godt det Aar,
Var det end som en Kirkegaard!

18

✂ Mindet vel lader som ingen Ting,
Er dog et lønligt Kildespring!

19

✂ Det er ►Kiærminde-Kilden god,
Springende op af 👤Knud Lavards Blod!

20

✂ 198 (VU) Immer den risler: engang paa ny
Haabet sig svinger som Fugl i Sky!

21

✂ Fuglen har sunget og synger ►end:
►Valdemars-Tiden oprandt igjen!

22

✂ 446 (PS) Fuglen har sunget om Mai fra Jul,
Skoven staaer deilig og grøn,
Leger nu glad mellem Bøge Skjul,
Den Sommer og den Eng saa godt kunne sammen!

---

✂ 6

✂ ►Mel. 📌Danmark deiligst Vang og Vænge.

1

✂ Danmark ►under Vinters Hjerte

Tit i Fare stod,

►Følde, blegnende af Smerte,

Isnen i sit Blod,

Fandt dog ►inderlig i Barmen,
Til sin Lykke, atter Varmen,
Som kan mellem 📌Sund og ►Belte

Iis optøe og smelte!

2

✂ ►Saa engang i Dage kolde,

Fagre 📌Axelstad!

Graven nær, bag dine Volde,

Gamle 📌Danmark sad,

Giøs af Kulde, dybt nedbøiet,
Sprang dog op med Ild i Øiet,
Viiste, at, naar Hjertet brænder,

Gavn gjør ►valne Hænder!

3

✂ 📌Danmark tit ved Paaske-Tider

Seer en Foraarsdag,

447 (PS) Da med Kulde Knoppen strider,

Vinder halvt sin Sag,

7 199 (VU) Mens, som Græs i lune Skove,
Kækt sig frem ►Fioler vove,
Smile til hver Fugl, som synger:

Tiden sig forynger!

4

✂ ►Klarlig ►saa det gik forleden,

📌Kongedyb, hos dig,

Da for Livet og for Freden

📌Danmark ►taalde Krig,

Og den gamle ►Heltestamme
Knoppedes da med det Samme;
Blomster, ved det Syn i 📌Norden,

Mylred op af Jorden!

5

✂ 📌Danmark i den unge Sommer,

Med sit lyse Haar,

Mellem sjungende Brudgommer,

Som en Dronning staaer,

Tusind Snekker Bølgen pløie,
►Under Øe sig at fortøie,
Hvor ►end synge Bøge-Skove,

Medens Fugle sove!

6

✂ Klarlig ►saa det gaaer i Morgen,

Naar, ved 📌Øre-Sund,

Dronningen paa 📌Rosen-Borgen,

I ►Kiærminde-Lund,

8Ret opslaaer de Øine klare,
Hvori blidt sig aabenbare
Gaader alle, dybe, søde,

Hvorfor Hjerter gløde!

7

✂ 448 (PS) Derfor trende Høitids-Dage,

Hvert et 📌Danmarks Aar,

Medens Vinter-Storme brage,

Knopper melde Vaar,

Til, om Sommeren hiin unge,
Fugle, ►Mai og Blomster, sjunge,
Holde vi paa Mark og ►Vove,

Mellem Bøge-Skove!

✂ N.F.S. Grundtvig.

---