Sange
til
28de Mai 1842
i
Danske Samfund
Kjøbenhavn. Trykt hos J. D. Qvist, Bog- og Nodetrykker, Badstuestræde Nr. 124.
3
✂ ►Mel. Dan-Konning og Herr Asbjørn Snare.
✂
444
(PS)
196
(VU)
►Slaverne ►raadte paa 📌Østersø,
Skoven staaer deilig og grøn,
Kvinderne sukked fra Øe til Øe,
Den Sommer og den Eng saa godt kunne sammen!
✂
Nøden var stor, men ►og Hjelpen nær!
Det var Kong 👤Valdemars ►Herrefærd!
✂
Hedenskab Nok der var i Nord,
Bølgerne ►rødmed i 📌Issefjord!
✂
►Troldene mange paa 📌Rygens Klint
For ►Valdemarer ►sprang i Flint!
✂
Korset ►og ►bares paa 📌Danmarks ►Tog,
Derfor det skinner i Dannebrog!
✂
👤Axel og 👤Æsbern var Brødre to,
Tvillinger bedre paa Jord ei groe.
✂
4
197
(VU)
Sammen de beiled til ►Priis ►under Øe,
Sammen de seiled ►fuldhøi en Sø!
✂
👤Valdemar Fader og 👤Valdemar Søn
Æred dem Begge i Lys og ►Løn!
✂
Sammen de ►sove i 📌Danevang,
Sammen de svæve i Heltesang!
✂
445
(PS)
👤Valdemar Seier, i ►Kjortel rød,
Blegnede over de Heltes Død;
✂
Seier ham fulgde vel ►trindt paa Sø,
Venner han savned dog ►under Øe!
✂
Længe han leved, den ►Danedrot,
📌Dannemarks Haab blev med Haaret graat!
✂
Sammen de ►sank i Kveld paa Baar,
Sammen de ►sov i mange Aar!
✂
📌Dannemarks Haab var 👤Dagmars Søn,
Banesaar fik den Drot i Løn!
✂
📌Dannemarks Haab, i Moder-Skiød,
Immer dog sover med Kinden rød!
✂
5Derfor med Vemod, lys og blid,
Mindes vi ►Valdemarers Tid.
✂
►Hegnet blev ►Marken godt det Aar,
Var det end som en Kirkegaard!
✂
Mindet vel lader som ingen Ting,
Er dog et lønligt Kildespring!
✂
Det er ►Kiærminde-Kilden god,
Springende op af 👤Knud Lavards Blod!
✂
198
(VU)
Immer den risler: engang paa ny
Haabet sig svinger som Fugl i Sky!
✂
Fuglen har sunget og synger ►end:
►Valdemars-Tiden oprandt igjen!
✂
446
(PS)
Fuglen har sunget om Mai fra Jul,
Skoven staaer deilig og grøn,
Leger nu glad mellem Bøge Skjul,
Den Sommer og den Eng saa godt kunne sammen!
✂ ►Mel. 📌Danmark deiligst Vang og Vænge.
✂
Danmark ►under Vinters Hjerte
Tit i Fare stod,
►Følde, blegnende af Smerte,
Isnen i sit Blod,
Fandt dog ►inderlig i Barmen,
Til sin Lykke, atter Varmen,
Som kan mellem 📌Sund og ►Belte
Iis optøe og smelte!
Fagre 📌Axelstad!
Graven nær, bag dine Volde,
Gamle 📌Danmark sad,
Giøs af Kulde, dybt nedbøiet,
Sprang dog op med Ild i Øiet,
Viiste, at, naar Hjertet brænder,
Gavn gjør ►valne Hænder!
✂
📌Danmark tit ved Paaske-Tider
Seer en Foraarsdag,
447 (PS) Da med Kulde Knoppen strider,
Vinder halvt sin Sag,
7 199 (VU) Mens, som Græs i lune Skove,
Kækt sig frem ►Fioler vove,
Smile til hver Fugl, som synger:
Tiden sig forynger!
✂
►Klarlig ►saa det gik forleden,
📌Kongedyb, hos dig,
Da for Livet og for Freden
Og den gamle ►Heltestamme
Knoppedes da med det Samme;
Blomster, ved det Syn i 📌Norden,
Mylred op af Jorden!
Med sit lyse Haar,
Mellem sjungende Brudgommer,
Som en Dronning staaer,
Tusind Snekker Bølgen pløie,
►Under Øe sig at fortøie,
Hvor ►end synge Bøge-Skove,
Medens Fugle sove!
✂
Klarlig ►saa det gaaer i Morgen,
Naar, ved 📌Øre-Sund,
Dronningen paa 📌Rosen-Borgen,
8Ret opslaaer de Øine klare,
Hvori blidt sig aabenbare
Gaader alle, dybe, søde,
Hvorfor Hjerter gløde!
✂
448
(PS)
Derfor trende Høitids-Dage,
Hvert et 📌Danmarks Aar,
Medens Vinter-Storme brage,
Knopper melde Vaar,
Til, om Sommeren hiin unge,
Fugle, ►Mai og Blomster, sjunge,
Holde vi paa Mark og ►Vove,
Mellem Bøge-Skove!
✂ N.F.S. Grundtvig.