“Slaverne raadte på Østersø”
✂ Den overskriftsløse vise kaster et nostalgisk blik tilbage på valdemarstiden, dvs. tidsrummet ca. 1157-1241. Det var en tid, hvor Danmark løbende blev angrebet af venderne, et slavisk folkeslag på Østersøens sydkyst. Tiden var stadig præget af den netop overståede kamp om den danske trone, hvor en række rivaliserende stormænd alle mente, at netop deres slægt var berettiget til at sidde på kongemagten. 👤Valdemar den Store var gået ud af borgerkrigen som sejrherre og enekonge i 1157. Når Grundtvig fremhæver denne periode, kan det være for at pointere, at der efter en ufredsperiode kan komme en ny og roligere tid. Samtidig var perioden præget af et stærkt samarbejde mellem kirke og stat (👤Absalon) og kulturel fremgang (👤Saxo). På den anden side kan man notere sig, at valdemarstiden også endte med, at Danmarks herredømme over Østersøen, som havde været på sit højdepunkt 1222-1223, var smuldret. Ikke desto mindre udtrykker han alligevel et håb om, at valdemarstiden vil genoprinde (strofe 21).
Melodi
✂ Grundtvig angiver, at det er melodien til folkevisen ►Esbern Snare (DgF 131E), der kan anvendes til hans sang. Denne folkevise med førstelinjen “Dan Konning og Hr. Asbiørn Snare” blev trykt første gang i 👤Peder Syvs såkaldte ►Tohundredvisebog (1695) som nr. 40 i del 4. Grundtvig har fx kunnet finde melodien i 👤Abrahamson, 👤Nyerup og 👤Rahbeks folkeviseudgave, ►Udvalgte Danske Viser (1814, bind 5, s. XXXVII, som melodi til dette værks nr. 66). Hermed er der tale om en helt traditionel folkevisemelodi til en tolinjet folkevise. Grundvig har desuden overtaget både mellem- og omkvæd næsten ordret. Grundtvig ejede begge disse bøger.
✂ Det giver god mening at synge om netop valdemarstiden til en folkevisemelodi, for på Grundtvigs tid mente de fleste, at folkeviserne stammede tilbage fra præcis denne periode. Samtidig var 👤Esbern Snare en af valdemarstidens heltemodige personligheder.