►👤Christoffer Colombo►.
✂
Paa spinkle Vinger, som Due ►bly,
👤Colombo foer over Havet,
Og fandt i ►Vester en Verden ny,
Der ligger han nu begravet;
Hans Roes har fløiet al Verden om,
Men ligger nu lavt i sin Alderdom!
✂
Nu over Dybet, som paa en Sky,
Man farer i fjorten Dage,
Og gammel er nu den Verden ny,
Som kosted saa stor Umage,
👤Colombos Reiser er nu kun Spøg,
Hans Roes, som Vindens, gaaer op i Røg!
✂
Hans Daad er blevet en Moder fiin
Til nye Opdagelser mange,
Hun selv er glemt over Afkom sin,
Som Havfru i Bølge-Gange,
Men er der Hjerte i Folk endnu,
De Moder komme dog kiønt ihu!
✂
Om 📌Tyrus fordum til 📌Perus Guld,
Fandt Vei over Oceanet,
Og om 📌Carthago fik Sække fuld
Paa Stier af Andre banet,
De Spørgsmaal venter endnu paa Svar,
Ad Ja og Nei giør de Begge Nar!
✂
170At 📌Islands ►Ulke gav 📌Vinlands Navn
Til Vangen med Druer sure,
Derom skrives Bøger i 📌Kiøbenhavn,
Derom synger Fuglen i Bure,
Dog Sølv og Guld og Kartofler ei
De ►Ulke baned til 📌Norden Vei!
✂
I Grus laae ►Melkarths og ►Didos By,
Og Begge i Tidsrum lange,
Ei meer gik til Lands og Vands der Ry
Af 📌Norden for Daad og Sange,
Om 📌Vinland ikke et Kny der lød,
Selv 📌Grønland ►fristed den sorte Død!
✂
I 📌Hanse-Laget var Liv endnu,
I 📌Lybek var ►Ulke mange,
Men til det ►Næste stod deres Hu,
Slet ikke til Reiser lange,
Paa 📌Bergens Brygge de sloges frisk
Med Tømmer-Stokke om ►Bergefisk!
✂
Paa alle Pæle i 📌Amsterdam
Det gjaldt for et Mester-Stykke,
Om dog man kunde engang faae ►Ram
Til► ►Syster 📌Antwerpens Lykke;
►End ved 📌Canalen man Agt ei gav
Paa hvem der fisked i Verdens-Hav!
✂
📌Venedig ►seiled sin egen Sø,
Holdt fast hvad det kom til Hænde,
Og spurgde ei om den gyldne Øe,
📌Cipango, ved Verdens Ende,
171Hvad 👤Marco Polo end havde seet,
Tilbunds ►►foragted det sin Prophet►!
✂
Men Øren spidsed i 📌Genua
Man ivrig til 👤Marcos Taler,
Og Rygter sære udgik derfra
Blandt ►Ulke og Admiraler,
Skiøndt selv med ►Vimpel de ►over Stav
Kun gik► som længst til 📌det Sorte Hav!
✂
►Saa gik de Rygter fra Mand til Mand,
I tredie Ledd og fjerde,
Om Øer hinsides 📌Østerland,
Forborgne end for de Lærde,
Blandt dem en Enkelt det mueligt fandt,
De Fleste kaldte det Løgn og Tant!
✂
👤Colombo leged ved Havets Rand,
►Opvoxde for Vind og Vove,
Og drømde sødt om det skjulte Land,
Med Guld og med grønne Skove,
For ham var Havet ei meer end Dam,
Han knap sig ønsked en Fjederham!
✂
Han kun sig ønsked et Snekke-Par,
Til ►Langeleds-Færd mod Vesten,
Med Jordens Runding, hans Tro det var,
Det gik af sig selv ►for Resten:
Fra Vesten ud, kom man øster ind,
Til Guldets Hjem og til Lykkens Tind!
✂
I Syd han seiled, og saa i Nord,
Til Issen begyndte at graane,
172Man bad med Latter ham, paa hans Ord,
Kun reise til Soel og Maane;
Hvor skarpt man spotted, hvor høit man loe,
Urokket dog blev hans ►Kæmpetro!
✂
I ►Vogter-Hytte og Konge-Sal
Han sagde med samme Tone:
Jeg ud kun farer som Admiral,
Og kommer igien med Krone,
Thi ►Sætte-Konge jeg være vil
I Verdens-Delen, jeg styrer til!
✂
Hans ►Kæmpe-Mine, hans ►Konge-Ord,
Var farlige Anstøds-Stene,
Af Majestæter paa denne Jord
Dem taalde en Dronning ene;
Kun 👤Isabella i Gylden-Sal
Gav Verdens-Havet en Admiral!
✂
Frimodig heised han Seil i Raa,
En Morgen, før Soel var oppe,
Og om hans Fart over Bølgen blaa
Gik Ry ►mellem Stjerne-Toppe;
Thi ►Han, som ►raader for Jord og Hav,
Til Gaade-Landet ham Medbør gav!
✂
Han foer saa vide, med ►Staal i Bryst,
At Stjernerne Farve skifted,
Han kom tilbage fra 📌Haitis Kyst,
Og sagde: jeg Riget stifted;
Og Majestæter ►med Broder-Navn
Ham gik imøde og tog i Favn!
✂
173Af al den Vælde, og alt det Guld,
Som 📌Spanien vandt saa ►fage,
Kun ►Rygtets Bobler og 📌Cubas Muld
Med ►Styrmandens Been er tilbage,
Men Verdens-Havet til fjerne Øe
Endnu dog kaldes 📌den Spanske Sø!
✂
Og naar den sortner, en Solskins-Dag,
Af tusinde Master høie,
Og deilig vaier al Verdens Flag
I Stavn under gyldne ►Fløie,
I Glands man skuer 👤Colombos Daad,
Og skimter Himlens forborgne ►Raad!