Grundtvig, N. F. S. Krönike-Riim til Levende Skolebrug med Oplysninger

📌Rom, 📌Florenz og 📌Neapel.

1

Livet og Døden har længe ført Krig,
Og end priser Døden sin Lykke;
Men hvad den vinder, det er dog kun Lig,
Paa dem kan kun Ormene bygge;

2

Mageløs kneiser det evige 📌Rom,
Som Lig-Drottens Arne og Sæde,
Tvende Aartusinder gik som de kom,
Mens Livet for 📌Rom maatte græde!

3

156Først som en Krigs-Gud derfra han udgik,
I Øst og i Vest og mod Norden,
Dræbende var som en Lynild hans Blik,
Hans Fodtrin som Drøn under Jorden!

4

Saa i sin Ungdom han rasede ud,
Som Stjerner faldt Lig der paa Valen,
Lovsunget blev han som Helhjemmets Gud
Med Rallen og Hyl under Kvalen!

5

Kæmperne mange han fældte til Jord,
Med Øxen i Vildskabets Dage,
Siden bedaared med listige Ord
Han Kvinderne, som var tilbage!

6

Ude og hjemme han var en Mercur,
Hvis Stav kunde Argus forblinde,
Sangverket hans var et Dødninge-Uhr,
Livs-Aanden gik derved af Minde!

7

Gaverne hans, over Land, over Sø,
Var giftige alle tilhobe,
Godt, sagde han, for hvem snarlig skal døe,
Bedrog under Sandhedens Kaabe!

8

Kvinderne mange ham takkede til,
Betalte med Arv ham for Døden,
Indtil for grovt blev hans Giftblander-Spil,
Saa nu maa han trælle for Føden!

9

Nu som en Kogler han drager om Land,
Og sværger ved Styx, som en Rommer
At kun ved Død faaer paa Liv man Forstand,
Kun Vinteren fører til Sommer!

10

157Døe skal vi alle, han siger med Spot,
Engang, for at leve desbedre,
Børnene taale Indpodningen godt,
Gienfødes til Romerske Fædre!

11

Derved forblinded han Drenge-Forstand,
Og sagde: jeg blænder som Solen,
Derved befolked han Skyggernes Land
Med Drenge som Stjerner i Skolen!

12

📌Rom er da Lig-Drottens Hoved-Palads,
I det er en Verden begravet,
📌Florenz, man siger dog, er hans Parnas,
📌Neapel hans Jagtslot ved Havet!

13

📌Florenz, Grav-Høien for Gothernes Flor
I faure, fortryllede Vange,
Giemmer end i sit velklingende Ord
Paa Liget af Gothernes Sange!

14

I sine Bøgers og Billeders Kreds,
I Skyer af Virak indhyllet,
Selv er den prægtig med Døden tilfreds,
Af Grav-Kamrets Skiønhed fortryllet!

15

Gothernes Frihed og Gothernes Konst
Vel hardtad Helleners opveier,
Lig-Drotten roser da ikke omsonst
I 📌Florenz sin deilige Seier!

16

👤Dante han vandt til sit Helvedes Skjald,
👤Petrark til sin Pinebænks Sanger,
Og 👤Buonarotti ham bygde en Hald,
Til alle hans Gothiske Fanger!

17

158Som noget Stort, der kan lignes ved Sligt,
Omsonst paa 📌Neapel man Peger,
Men naar 📌Vesuv giør sin Ildspruder-Pligt,
Man seer dog den vældige Jæger!

18

End som et Minde om Lig-Kongens Jagt,
Da han sig udhviled af Striden,
Lagde i Aske han Stædernes Pragt
For Atten Aarhundreder siden:

19

Gloende Emmer udfoer af hans Mund,
Og lagde sig svale i Lave,
Skarpskytten, i en fornøielig Stund,
Saa kasted til Stæderne Grave!

20

Nys i 📌Pompeii et Lig af en Stad
Man fandt i den skiønneste Orden,
Raadhuus og Krambod, Theater og Bad,
Med Springvand og Kumme i Gaarden!

21

Dermed Lig-Kongen har gyldigt Beviis
Al Verden paa Sætningen givet,
At for en Stad, til Selvstændigheds Priis,
Er Døden langt bedre end Livet!

22

Ikke desmindre, for Menneskens Børn,
Er Livet dog immer det Bedste,
Og hverken Stad eller Ulv eller Ørn,
Kun Mennesket er dog vor Næste!