Grundtvig, N. F. S. Krönike-Riim til Levende Skolebrug med Oplysninger

👤Snorro Sturlesøn.

1

Der sad en Ørne-Unge
Paa 📌Norges høie Fjeld;
En af de Smaa, der sjunge,
Sad hos i Sommer-Kveld.

2

145Saa komme godt tilrette
End stundom Hund og Kat,
De fløi paa Vinger lette
Til 📌Island samme Nat.

3

Der, paa den vilde Hede,
Tæt under Klippevæg,
De bygged sammen Rede,
De lagde sammen Æg!

4

Deraf udsprang paa Klippe
En egen Fugle-Art,
Med Neb til smaat at pippe,
Med Falke-Syn og Fart!

5

Den pipped for de Smukke,
Men sloges med Enhver,
Den sang for Manges Vugge,
Men dog for Een især!

6

Det var for 👤Snorres Vugge
I Dalefjord paa 📌Hvam,
Kun sjelden Giøge kukke
For Brødrene til ham!

7

Hans blide Foster-Moder
Var 👤Sæmund Frodes Gaard,
Som Eddas Foster-Broder
Han havde gode Kaar,

8

👤John Loftsen ham opklækked,
Med Lyst til Laurbær-Krands,
Men barsk til Kiv opægged
Ham 👤Sturle, Fader hans!

9

146Paa Skiellet mellem Begge
Han Bopæl sin opslog,
Ham huged Odd og Egge,
Ham Deilighed indtog!

10

Derfor til sine Tider
Han stifted Huus og Jord,
Sad fast paa begge Sider
Af 📌Hvidaaes 📌Borgefjord!

11

Hvor 👤Skallagrim var jordet:
Paa 📌Borg blandt Myremænd,
Der Foden under Bordet
Først satte Kongers Ven!

12

Paa 📌Reykholt var tilskue,
Alt i sexhundred Aar,
Den varme Badestue,
Hvor han fik Banesaar!

13

Om hele Asa-Livet
Man har en snurrig Bog,
Der er for hans udgivet,
Som var paa Skjalde klog;

14

Man har om 📌Nørreleden
En Bog til Folke-Gavn,
Som trindt i Christenheden
Skal bære 👤Snorros Navn!

15

Den Bog engang har levet,
Man sige kan med Grund,
Thi den er heelt udskrevet
Af Sagas egen Mund!

16

147Der seer man, selv paa Vale,
Hvor Døden har sit Spil,
Hvad det er Liv at male,
Med Pen, som hører til!

17

Der see vi vore Fædre,
Alt som de gik og stod,
Og det som Ingen bedre,
Paa Gløder og i Blod!

18

Der oversee vi 📌Norden,
Som paa en 📌Dovre-Tind,
En Aften efter Torden,
I klare Maaneskin;

19

Og meget i det Fjerne
Vi see ved Glimt af Lyn,
Men nærmest dog en Hjerne
Med Nordisk Falke-Syn!

20

Det er os, som vi hørde
En lille Fugl, der sang
Ved Alt hvad der sig rørde
I 📌Nordens 📌Svanevang!

21

En af de Smaa der sjunge,
Giør eet, i Sommer-Kveld,
Med Askens Ørne-Unge
Fra 📌Norges høie Fjeld.