►👤Hildebrand►.
✂
Med Korset og Krumstaven,
►Alt som en ►Bussemand,
For os staaer Ærke-Paven,
Den store 👤Hildebrand.
✂
Han var en født Toskaner,
Og ►vist af ►Gothisk Æt:
Paa ►Gothers ►Kæmpe-Baner
Gaaer ►Tyr med ►Næve-Ret!
✂
Sin Haand i Ulve-Munden
Han satte djærv i Pant,
Med Finter dog i Grunden
Han ►Fenris-Ulven bandt!
✂
Trinviis til ►Høielofte
Opsteg kun 👤Hildebrand,
Hans Fader, med sin Kofte,
Var kun en Tømmermand.
✂
Han op til ►Himmel-Blaanen
Med ►Gothe-Øine saae,
Til Solen og til Maanen,
Hvor kongelig de gaae!
✂
125Han saae til Jordbær-Haven,
Med samme Øie-Kast,
Paa Keiseren og Paven,
Da Syn han fik i Hast!
✂
Da over Pave-Stolen,
I 👤Christi Vaabenskjold,
324
(GSV2)
Saae Korset ud som Solen,
Med Straaler mangefold!
✂
Og over Konge-Thronen
Han saae en Maane-Krands,
Som fik i Keiser-Kronen
Fra Solen al sin Glands!
✂
I Korsets Navn at ►raade
For► Sværd i Keiser-Haand,
Var ►👤Christus-Rigets Gaade
I ►Gothisk Pave-Aand►!
✂
Det ►huged godt Normanner,
Naar Paven gav dem Lov
Til, under Korsets Banner,
At bjerge deres Rov!
✂
Det ►huged godt ►den Vilde,
Som raned 📌Engeland,
Og allerbedst ►den Snilde,
►Sol-Pavens ►Mærkes-Mand!
✂
Ja, 👤Robert var hans ►Næste,
Og ►sleb ei uden Vand
Sit lange Sværd til Bedste
For ►Fader 👤Hildebrand!
✂
126Det var med 👤Henrik Franker
Han havde al sin Nød,
De tydske Keiser-Tanker
Han ►leed ei for sin Død;
✂
I dem var ►Paven Maane,
Og Keiseren var Soel►,
325
(GSV2)
►Af ham kun skulde laane
Sit Skin ►St. 👤Peders Stol►!
✂
Det 👤Hildebrand med Rette
Vel fandt, gik avet om,
Men ►saa gik ►Begges Trætte
Om Tredjes Eiendom►.
✂
Guds Aand er ►Naade-Solen,
Som skinner i Guds Ord,
Og ►Tro paa ►Naade-Stolen
Ny-Maanen er paa Jord,
✂
Derfor ►den lange Trætte
Om selvgjort “Mit og Dit”►
►Kun endtes, da de Rette
Kom selv, og Hver tog Sit►.
✂
Vel tusind Aar de tøved,
Da ►skifted Sværd paa Val
Blandt Keiserne, som røved,
Og Bisperne, som stjal!
✂
De Begge Uret øver,
Dog siges maa det ►frit:
Langt heller ►Tyv end Røver,
Han levner immer lidt►,
✂
127Han sparer Liv og Lemmer,
Og Hverdags-Klædebon,
Ham tit en Mund ►og tæmmer,
Og kyser Barne-Haand;
✂
Men Røveren vil myrde,
I Korsets Navn især,
326
(GSV2)
Al Hjorden med sin Hyrde,
Seer ei han dragne Sværd!
✂
►►Tilpas udfoer af Skede
Da 👤Peders ►Kæmpe-Sværd►,
Og ►kiøs enstund den Lede,
Skiøndt selv kun et Gienfærd!
✂
Det Sværd i Pave-Haanden
Man kalder “Kirkens ►Band”,
Det svang ►i Gothe-Aanden,
Som Mester, 👤Hildebrand!
✂
Landflygtig dog han døde,
I 👤Robert Vitskers Vold,
For ►Skygge-Sværd afbøde
Kan godt et verdsligt Skjold.
✂
Det lærde brat de Stærke,
At ►Band ei beed i Skind,
Naar under Korsets Mærke
Man foer med Veir og Vind.
✂
De ►koneløse Præster
Da selv i Harnisk foer,
Langt meer end deres Mester
De vandt derved paa Jord;
✂
128Men det for tungt at bære
►Apostel-Skyggen fandt,
Og 👤Hildebrand til Ære
Den ved hans Grav forsvandt!
✂
Det Rygte sig udbredte,
At den var draget hjem,
327
(GSV2)
Forgiæves kun man ledte
Dog i 📌Jerusalem!
✂
Forbi det var med Aanden,
Og Støvet sank i Knæ
For Kors og Lys i Haanden,
For ►Aand af Steen og Træ!
✂
Med 👤Christ af Guld det rene,
Apostler af Basalt,
Og Kirken kun af Stene,
Haandgribeligt blev Alt!