►👤Ansgar►.
✂
Aanden lignes allerbedst,
Her ►i ►Støvets Dale,
Ved en sær og fremmed Giæst,
►Underlig i Tale,
I hvis Stemme, dog med Fryd,
Hjertet hører Hjemmets Lyd!
✂
I 📌Nord-Humberland en Skjald
Sang om Daners Kvide,
Da en ►Trold i Konge-Hald
Kom ved Midnats-Tide,
Suged Blod og knuste Been,
Medens Daner sov som Steen!
✂
►►Angul-Skjalden sang dernæst
Om en ►Gothe-Kæmpe,
Kommet som en fremmed Giæst,
►Trolde-Gny at dæmpe,
Sang om Seiren ►under Øe,
►Gothen vandt paa Land og Søe!
✂
►Bjovulf-Drapens Mester-Skjald
Glemde ei at kvæde
Om, hvor høit, ved ►Grændels Fald,
Jubled Daners Glæde:
►Skjoldung-Drotten duehvid,
►Vennesalig, engleblid!
✂
Sagn om ►Lodbrok og hans Æt
Gik paa Jord ►saa vide,
106Som et arrigt ►►Trolde-Sæt,
Grumt ved Midnatstide,
Da ►den falske ►Asamand
Fældte ►Harald Hildetand!
✂
Til en Frelser 📌Dane-Skov
Trængde da saa saare,
Fuglen tav, og Folket sov,
Som et Lig paa Baare,
Vække kan af slig en Døs
Kun en ►Bjovulf mageløs!
✂
►Ved den ►Gothe lignes bedst
►Kæmpen fra det Fjerne,
Der ►og som ►en fremmed Giæst,
Ledt af 📌Danmarks Stjerne,
Kom til ►Marken, from og prud,
Med det store ►Julebud!►
✂
►Gothe-Navn han ogsaa bar,
Korsets djærve ►Kæmpe,
“►Asaspyd” det ►er “👤Ansgar,”
Dog han foer med Læmpe,
Saae, som Bøg og Bølgegang,
Alt er blødt i 📌Danevang!
✂
►Seen var ►Marken at besaae,
Ukrudt ►og at ►dæmpe►,
►Seent men sødt det at forstaae
►Lærde Korsets ►Kæmpe:
►Seent men sødt i 📌Danevang
Lyder Nattergalens Sang!
✂
107Hele ►fyrgetive Aar
Gik han ►som paa Gløder,
Mødte dog, i ►Kongens Gaard
►Hvad alt Surt forsøder:
►Skjoldung-Drotten duehvid,
►Vennesalig, engleblid!
✂
►Er din Herre som hans Svend,
Sagde han med ►Ære,
Ogsaa ►👤Christi gode Ven
Gierne Jeg vil være,
Døb kun du, men ►far i Mag!
Troen er en ►Hjertesag.
✂
Det var først fra 📌Hedeby,
►Anguls ►Jarlesæde,
Klokke-Klangen lød i Sky,
Hvorved ►Trolde græde;
►End om ►Aser hundred Aar
Harpen klang i 📌Leiregaard!
✂
Da, ved 👤Gorm den Gamles Død,
Brast de sidste Strænge,
Siden Kirke-Klokken lød
Høit i 📌Roeskild-Vænge,
Gav paa Christendommen Mod
Dronning 👤Thyra Dannebod!
✂
►Skjold-Mø var fra Arildstid
►Dana kaldt i 📌Norden,
👤Dannebod, saa from og blid,
Blev, ved 📌Issefjorden,
108Kaldt ►af Ham en Datter bold,
Som er baade Soel og Skjold►!
✂
►Dana sad, i ►Odins ►Old,
Bly i Borgestue,
Med et Bøge-Blad til Skjold,
Rød af Arne-Lue,
Havde kun, mod Dødens ►Harm,
Blomster-Haab i ►Engjords-Barm!
✂
Giæsten fra det Fjerne sang:
Deilig, under Sneen,
Staaer en Blomst i ►Jorsalvang,
Som ei sank for Leen,
Dufter sødt hver Julenat,
Er paa ►Bryst en evig Skat!
✂
Det var fremmed, det var sært,
►Underligt at høre,
👤Dannebod dog fandt det værd
Giæst at laane Øre;
►Yndelig, som Hjemmets Røst,
Stemmen klang i ►Danas Bryst!
✂
Siden Jule-Giæsten kom,
Hid til disse Lunde,
Ofte ►Løv de skifted om,
Tusind Aar ►henrunde,
Dog hvert Jule-Morgengry
Kimer sødt det under Sky!
✂
109Og hver Paaske-Morgen klar,
Under Fugle-Sangen,
Yndig blomstre for 👤Ansgar
Lilier i Vangen,
Thi med ham, i Dødens Gaard,
►Dana leved tusind Aar!