Grundtvig, N. F. S. Krönike-Riim til Levende Skolebrug med Oplysninger

Kong 👤Christus.

1

Jeg, i denne Verdens Sprog,
Har paa Jorden intet Rige,
Men en Konge er Jeg dog,
Det med Sandhed Jeg maa sige,
Røsten min er Sandheds Tolk,
Dens Tilhørere mit Folk!

2

Min Prophet i gamle Dage,
👤Daniel ved 📌Babels Strøm,
Saae mit Rige uden Mage
Speile sig i Kongens Drøm,
Som den Steen, der sært oprinder,
Alle Malme overvinder,
Voxer til i Syd og Nord,
Fylder op den hele Jord!

3

68Guld og Sølv Propheten kaldte
Rigerne i 📌Østerleed,
Godt han saae, og ret han talte,
Siger Den, som Alting veed,
Kaabberrød og kaabberklinger
Var den Græske Vættes Finger,
Og som Jernet skarp og kold
Romer-Folkets Vid og Vold!

4

I den samme Jernets Alder
Dog opretted Himlens Gud
Rige nyt, som sit Han kalder,
Breder vidt i Verden ud;
Det Hans Kraft skal aabenbare,
Det skal vinde, det skal vare,
Volde alle Throners Fald,
Siger Sandheds-Aandens Skjald!

5

I det Rige jeg er Konning,
Dertil født i 📌Bethlehem,
Kirken kalder jeg min Dronning,
Hendes Stad 📌Jerusalem,
Kongelig dog kun i Aanden,
Alle Trælles Træl for Haanden,
Var jeg før, og er endnu
Kirke min med Dronning-Hu!

6

Sandheds Aand er over Mine,
Derfor har de Sandheds Kaar,
Her i Verden Spot og Pine,
Til det store Gyldenaar,
69Da al Verden skal vansmægte,
Det kun adles som er ægte,
Det kun staae, som har sin Rod
I den Sandhed: Gud er god!

7

Jøde-Konge uden Throne,
Med en Purpur-Kaabe mør,
Med en snever Torne-Krone,
Og til Scepter kun et Rør,
Det var Navnet, det var Dragten,
Som mig undte Romer-Magten,
Et “Hil være Dig!” med Spot,
Skatten til Guds Riges Drot!

8

End er og adspredt, som Jøder,
Folket mit paa Jordens Bold,
End jeg under Kronen bløder,
Taaler Spot og Overvold,
Men engang skal Bladet vendes,
Folket samles, Buen spændes,
Ærens Drot fra Fredens Hjem
Krones i 📌Jerusalem!

9

Medens Mellemtiden rinder,
Tabt kan synes mangt et Slag,
Men sit Tab dog brat forvinder
Kongen under Kirke-Tag;
Med Hans Brynje over Hærden,
Een kan trodse hele Verden
Derfor kiendes bedst i Baand
Min og Sandheds Konge-Aand!

10

70Mundens Ord er Aandens Sværd,
Det til Marv og Been kan trænge,
Sløves ei i Herrefærd,
Stak i Skeden altfor længe,
Mens man tit, med Sværd i Haand,
I mit Navn forfulgde Aand,
Og afhugged mangt et Øre,
For kun mig det vilde høre!

11

Ei med Guld, og ei med Staal,
Men med Aand og Ord alene,
Alle Folk og Tungemaal
Snart jeg vil til Mit forene;
Sandheds Ord er Aandens Soel,
Liv og Lys fra Pol til Pol,
Og evindelig mit Navn
Friheds Grund og Fredens Havn!

12

Mine Løbere er Lyn,
Og min Hoved-Vagt er Straaler,
Thi skal nu for Sagn gaae Syn,
At ei blot jeg Lyset taaler,
Men at, giennem Læg og Klerk,
Al Oplysning er mit Værk,
Og at over Sandheds-Thronen
Klarhed min er Lyse-Kronen!

13

Medens derfor Mørket damper,
Skjuler Solens Glands bag Sky,
Vandrer I, som Lys og Lamper,
Aftenskiær og Morgengry,
71 Alle I, som efterhige
Odels-Retten i mit Rige!
Kiendes paa de klare Blus
Mine Embedsmænd og Guds!