↩
I 📌Arkadien jeg saae,
Mellem Hyrde-Fløiter mange,
►Verdens Lys bag Skyer graa,
Hørde ►faure Vugge-Sange
Om det gamle 📌Grækenland,
Guders Lyst og ►Musers Hynde,
53Om dets Roes paa Bjerg og Strand,
📌Spartas Kraft, 📌Athenens Ynde,
Hyrde-Livet frit i Mag,
Som sig for ►Arcader egned,
Og om 📌Mantineas Slag,
Hvor 👤Epaminondas segned!
Ei dog meer, som deilig meldt,
Blomstred for mig 📌Hellas-Haven,
Asken af den sidste Helt
Selv som Dreng jeg bar til Graven!
Hvad jeg størst paa Jorden saae,
Stigende til Ærens Tinde,
Det var 📌Rom i Kjortel graa,
►Grækers strænge Herskerinde!
Selv i Romersk Fangenskab
Sad jeg under Ørnens Vinger,
Giætted dog, at Magt dem gav
Kun en stærk usynlig Finger!
Kun halvtredsindstyve Aar
Der forløb fra 📌Zama-Slaget,
Hvor først ►Bod for Banesaar
📌Rom fik under ►Skjoldetaget,
Da var hele Verden ►alt
Blevet til et 📌Romer-Rige!
Selv jeg saae, 📌Carthago faldt,
Saa det aldrig meer kan stige;
📌Macedonien er vundet,
📌Grækenland er underlagt;
📌Syrien er lænkebundet,
Og 📌Ægypten under ►Vagt!
54►Nu er alle Dages Aften,
Verden ligger i en Døs,
Lavt er Modet, slap er Kraften,
Tugten kun er mageløs!