►Kong 👤David►.
✂
►Jeg gik i Marken og vogtede Faar,
►Slog min Harpe i Skyggen af Palmer,
Glad som en Fugl i den ►faureste Vaar
Hopped rundt jeg og nynned paa Psalmer!
✂
►Da kom der Bud fra min Fader ►som bedst:
Skynd dig hjem! klæd dig paa! kom til Gilde!
►Seeren siger, der fattes en Gjest,
Det er dig, kom nu ikke for silde!
✂
162
(GSV2)
►Rødmusset blev jeg da mere end før►,
Som en Fugl, som en Vind, jeg var hjemme,
Blegned kun flygtig ved ►Høielofts Dør,
Da jeg hørde de Vældiges Stemme.
✂
Bæger af Guld med den skummende Viin
Rakde ►Seeren brat mig i Salen,
►Salved mit Hoved med Olie fiin,
►Som ►en Dugg over Græsset i Dalen!
✂
►Mange i Salen saae skævt til mit Held,
Ikke vidste dog Nogen min Lykke,
Lønlig udsprang der i ►Barmen et Væld,
Som en Kilde i Palmernes Skygge.
✂
Kongeligt blev da mit Sind og min Hu,
►For min Hjord turde alting jeg vove,
Løver og Bjørne, dem trodsed jeg nu►,
Trodsed meer, trodsed Falskhed ►til Hove.
✂
21►👤Goliath praled med Hjelm og med Skjold,
Imod ham saae jeg ud som Græshoppen,
Dog med min Slynge jeg fældte den ►Trold,
Skildte godt ogsaa Hoved fra Kroppen►!
✂
Træde jeg maatte ►fuldmødige Fjed,
Over Stok, over Steen, i det Øde,
Før jeg fik Kronen at fryde mig ved,
►Under den maatte Hjertet ►end bløde.
✂
Konge dog blev jeg, navnkundig som Faa,
I 📌Jerusalem godt jeg ►blev hjemme,
Og medens Throner paa Jorderig staae,
►Davids-Harpen gaaer aldrig ad Glemme!