Grundtvig, N. F. S. Krönike-Riim til Levende Skolebrug med Oplysninger

📌Canaans Land.

1

Mod Vesten har jeg 📌det store Hav,
Og 📌Jordans-Floden mod Østen,
I Syden 📌Gomorras og 📌Sodoms Grav,
I Graven sank Glæden og Trøsten!

2

Mit Navn end lyder paa Jorderig,
Som Navnet paa Landenes Dronning,
Men sukke jeg maa, naar det siges mig:
Du flyder med Mælk og Honning!

3

Alt som en Kvinde af Konge-Æt,
Fornedret til Kværnen at drage,
Med falmede Kinder, forskudt, forgrædt,
Jeg mindes min Ungdoms Dage.

4

Jeg mindes Egen i 📌Mamre-Lund,
Hvor 👤Abraham lysted at bygge,
Hvor Herren ham giæsted en Middagsstund,
Og Himmelens Fugle fandt Skygge.

5

17Da 📌Jordans Bølger for Herrens Ark
Sig taarned, som Havfruer dandse,
Da blomstred for den min jævne Mark,
Af Palmer jeg fletted den Krandse.

6

Jeg mindes Harpen i 👤Davids Haand,
Den deiligste Fugl uden Fiedre;
Beplantet jeg blev under 👤Salomon
Med Balsam og 📌Libanons Cedre!

7

En Fimbul-Vinter, fuldbarsk og haard,
Til Ørk mig forvandled saa fage,
Men atter oprandt dog et Gyldenaar
Med liflige Nætter og Dage.

8

Da kom Guds Engle til Jord paany,
For 📌Bethlehems Hyrder at kvæde
Om Frelserens Fødsel i 👤Davids By,
Om Jorderigs Fred og Glæde!

9

Guds Søn da smiled ved Moder-Bryst
Blandt mine Smaablomster i Enge,
Da hørdes den Himmelske Faders Røst,
Hvor brustne var Harpens Strænge!

10

Da Himlen talde paa Jordens Viis,
Saa Hjerterne hopped af Glæde,
De Stumme udbrød i Guds Naades Priis,
Saa Helvede maatte vel græde!

11

Guds Søn, som døde paa 📌Golgatha,
Stod op som en Soel i min Have;
Af Straaler i Kors, som udgik derfra,
Det lysned i mange Grave!

12

18Men ak! det lysned i min dog ei,
Paa mig styrer Mulmet sin Harme!
Kan Lyset ei finde Tilbagevei?
Vil Gud sig ei meer forbarme?

13

En Ørk er Landet med 📌Herrens Grav,
Mens Druerne modnes i Ørken,
Kong 👤David slaaer Harpen hinsides Hav,
Hos mig tuder Uglen og Tyrken!

14

Fortvivl dog ikke, 📌Jerusalem!
Dig saared den ypperste Læge,
Har Jorderigs Frelser mig kaldt sit Hjem,
Da vil Han mig og vederkvæge!

15

Besøg da atter, o Herre min!
Dit Fødeland, som Du har lovet,
Og drik med dit Følge den klare Viin,
Hvor Glæden og Du har sovet!

16

Rind op, min Stjerne! af Gravens Skiød,
Som Herren opstod i min Have!
Istemmer, Guds Engle, en Sang saa sød,
At briste maae alle Grave!