Grundtvig, N. F. S. Krönike-Riim til Levende Skolebrug med Oplysninger

242

Oplysninger.

Aand er ikke det samme som Sjæl og gribes endnu mindre af Luften, men er Livs-Kraften, som Ordet om det Usynlige nu sædvanlig fattes, men kan dog have, og viser sig da baade levende og kraftigt, medens alle aandløse Ord om det Usynlige er døde og magtesløse.

📌Aar er Navnet paa en Flod i 📌Berner-Landet, som falder i 📌Rhinen.

📌Aden, i 📌Arabien ved 📌Bab-el-Mandeb, var en rig og mægtig Stad, saalænge den ostindiske Handel gik over 📌det røde Hav, og blomstrer nu op igien under Engelsk Herredømme.

👤Adulf (👤Ataulf) førde Vest-Gotherne til 📌Spanien, først i det Femte Aarhundrede.

📌Afganistan, det Østlige 📌Persien, nu et eget Rige.

Afrodite var Grækernes Navn paa Skiønheds-Disen.

👤Alba var i 6 Aar 👤Philip den 2dens Statholder i 📌Nederlandene, og roste sig selv af, i den Tid at have ladt 18000 Mennesker henrette. Han oprettede sig ogsaa selv en Ære-Støtte i 📌Antverpen, hvor man saae ham som en Jern-Mand træde to Mennesker paa Nakken.

👤Albertus Magnus, en Tydsk Biskop i det Trettende Aarhundrede, som gjaldt for en Hexemester.

👤Albuquerque lagde Grunden til Portugisernes Magt i 📌Ost-Indien, ved at anlægge 📌Goa og indtage saavel 📌Ormuz, som 📌Malacca.

📌Alexandrien, 📌Ægyptens ny Hovedstad, med 👤Alexander den Stores Grav, giør nu, under 👤Mehem-Ali, Opsyn paany.

Alfer (som vi har gjort Ælvefolk af) var det gamle 📌Nordens Navn paa hvad vi vilde kalde Engle.

Alfernes Skib er Lykke-Skibet (Skibbladner) der havde altid Medvind og kunde bære alle Aserne.

👤Alfred er den berømteste af alle de Angelsachsiske Kon243ger, regierede omtrent 30 Aar (872–900), forsvarede Landet kiækt mod de Nordiske Vikinger, som idelig angreb Kysterne, og skal selv have skrevet endeel angelsachsiske Bøger, som endnu er til.

👤Alkuin (👤Ælkvin) var En af de lærdeste Angel-Sachser i det 8de Aarhundrede, som i lang Tid opholdt sig ved Keiser 👤Carl den Stores Hof, og oprettede siden en berømt Skole i 📌Tours.

📌Alperne er 📌Europas høieste Bjerg-Kiæde, mellem 📌Frankrig, 📌Tydskland og 📌Italien.

📌Amsterdam pipper allerede frem paa sit Pæleværk over Sumpen i det Trettende Aarhundrede, men voxde dog først ret ved 📌Antwerpens Ulykke, i Slutningen af det Sextende, var giennem det Syttende og en Deel af det Attende et 📌London i det Lave, og er endnu en rig Kræmmerstad, hvor dog Femtedelen af Indbyggerne er Fattiglemmer.

Angel-Sachser er det gængse Navn paa de Danske og Frisiske Vikinger, som, i det Femte og Sjette Aarhundrede, indtog 📌Britannien, paa 📌Wales nær, og kaldte det 📌England, og blev fra det Ottende Aarhundrede baade 📌Tydsklands og 📌Nordens Lære-Mestre i Christendom og Skrivekonst paa Modersmaalet.

Angler kaldes Hovedstammen hos Angelsachserne, og af dem har endnu Landskabet 📌Angeln ved 📌Slesvig sit Navn.

👤Ansgar (👤Asgeir og 👤Æsger) var en Frankisk eller Sachsisk Munk, som i det Niende Aarhundrede (826–65) utrættelig forkyndte Christendommen i 📌Danmark og 📌Sverrig, og kaldes derfor 📌Nordens Apostel.

📌Antiochien, ved Floden 📌Orontes i 📌Syrien, er især berømt af det “Christne Navn”, som har sin Oprindelse derfra, og af sine to Beleiringer paa det store Korstog (1099) da Staden var et Tvistens Æble mellem Christenhedens og 📌Tyrkiets Hovedstyrke.

📌Antwerpen eller 📌Andorp var i det Sextende Aarhun244drede den ypperste Nederlandske Handelstad, men efter dens Forstyrrelse af Spanierne (1585) flyttede de driftigste Borgere til 📌Amsterdam og bidrog til dens Flor.

📌Apenninerne er en Bjerg-Kiæde, som giennemstryger 📌Italien fra Nord til Syd.

📌Arcole er en italiensk Bondeby ved 📌Etsch-Floden, ei langt fra 📌Bergamo, hvor 👤Bonaparte vandt sit andet Hovedslag paa Sommer-Toget 1796.

Argo er Skibets Navn, hvorpaa, efter de Græske Oldsagn, Jason og hans Heltefølge, de derfor saakaldte Argonauter, gjorde Toget efter “det gyldne Skind” til 📌Colchis ved 📌det Sorte Hav.

Argus havde, efter det Græske Billedsprog, hundrede Øine, hvoraf Halvdelen var vaagne, mens de Andre sov.

👤Aristander fulgde, som Offerpræst og Spaamand, 👤Alexander den Store paa hele hans æventyrlige Bane.

📌Arkadien er et bjergigt Landskab paa 📌Morea (📌Peloponnes), hvis Hyrder var ligesaa berømte i Oldtiden, som de Schveitserske i Middelalderen.

Artus eller Arthur, med det runde Bord, er Britternes fabelagtige Helt baade i 📌Wales og 📌Bretagne.

Aser kaldtes 📌Nordens Kæmpe-Guder.

Asken Ygdrasil betød i 📌Norden Menneske-Livets Stamtræ.

Athene var Navnet paa Grækernes Vidskabs-Dise.

👤Atle er det Nordiske Navn paa Hunne-Kongen 👤Attila.

Augias er bekiendt af sin Mødinge-Stald, som Herakles rensede, ved at lede en Flod derigiennem.

👤Augustin var Hovedmanden for de Munke fra 📌Rom, som, fra Aar 600, christnede 📌Engeland.

👤Axel, er det Danske Navn paa 📌Sællands heltemodige Biskop, som Latinerne har forgjort til “👤Absalon”.


Balder, Odins uskyldige Søn, som ved Lokes Lumskhed døde i sin blomstrende Ungdom, men skal opstaae igien efter Ragnaroke i en Nyaarstid.

245👤Baldvin, 👤Gotfred Tornekrones Broder, Fyrste i 📌Edessa (📌Orfa) ved 📌Eufrat, og siden Konge i 📌Jerusalem.

Balsamere bruges, billedlig, om Bogstav-Skrift, hvori det mundtlige Ord endnu efter Døden, som en Mumie, bevares fra Opløsning.

👤Bancho var en af 👤Makbeths Stal-Brødre, hvem der skal være spaaet en kongelig Æt, og fra hvem man siger, Stuarterne nedstammede.

📌Bannokborn er en lille Aa i Nærheden af 📌Stirling, hvor det store Slag stod mellem Skotter og Engelskmænd (Midsommers-Dag 1314).

Barbarer kaldte Græker og Romere alle dem, hvis Sprog de ikke forstod, og derfor kalde vore Latinere, naar de er aandløse, deres egne Landsmænd saa, for de ikke kan Latin, men med Rette kalde vi kun de Aandløse saaledes, fordi de aldrig kan lære Aandens Sprog.

Barndom (Menneske-Slægtens) kaldes den graa Oldtid, førend de mange adskilte Folkefærd opkom og vidste af dem selv at sige.

Bataver er i Romerske Bøger Navnet paa Endeel af Nederlænderne, og det er snurrigt, at Hollandske Lærde selv har udledt Navnet af baat ͻ: Baade, Profit.

📌Bec var et Kloster i 📌Normandiet, hvor Lombarden 👤Lanfrank, i 👤Vilhelm Erobrers Tid, grundede en berømt og frugtbar Skole.

👤Beda, en angel-sachsisk Munk (700 eft. Ch.), var i sin Tid vel den lærdeste Mand i hele Christenheden, og har iblandt andet efterladt en Historie om Christendommens Indførelse og Skæbne i 📌Engeland, som er ubetalelig, og bekiendt under Navn af 👤Bedas Kirke-Historie.

📌Bergens 📌Brygge eller Bro var engang meget bekiendt af Kræmmerleiet, som 📌Hansestæderne havde der.

Bjarke, en af Rolfs Kæmper.

Bjerget var netop Navnet, de grummeste Ny-Franker, med 👤Robespjerre i Spidsen, gav dem selv.

246Bifraust er, i 📌Nordens gamle Hedning-Kvad, Navnet paa en Bro, de tænkde sig mellem Gudhjem og Mandhjem, altsaa Billed-Sproget.

Billed-Sprog kalder man det, naar man med Navnene paa Dyr, Fugle, Træer og allehaande synlige Ting, ikke mener disse Ting selv, men noget Usynligt og Aandeligt, som de tænkes ligne og paa en Maade svare til.

Bjowulf besynges i et herligt angel-sachsisk Digt, som en Gothisk Stærk-Odder, der sloges kiækt med Trolden Grændel og hans Moder i 📌Danmark, og tilsidst med Ild-Dragen Stærkhjort i 📌Gothland, som ogsaa fik sit Banesaar, men ødelagde Helten.

👤Boemund, en Søn af den Normanniske 👤Robert Vitsker, var En af Høvdingerne paa det store Korstog, og blev Fyrste i 📌Antiochien.

Bogstav-Skrift er den Konst med nogle faa Tegn at kunne pege paa alle Lydene i et Sprog, hvad for de Uvidende seer ud som Hexeri.

Bogtrykker-Konst er en Tydsk Opfindelse i det Femtende Aarhundrede, dengang saa ubegribelig, at Mange meende, det gik til med Fandens Konster.

Borgerligt Selskab kalde vi hos Folkene Forbindelsen til fælles Sikkerhed og til fri Raadighed hver over sit Eget, under visse Vilkaar og giældende Love.

Breideblik (Straaledands) var Navnet paa Balders Borg.

👤Bruus (👤Robert) Hovedmanden i Slaget ved 📌Bannokborn, Skotternes uforglemmelige Helte-Konge.

📌Brygge (📌Brügge) en Kiøbstæd i 📌Flandern, hvor Hertug 👤Philip den Gode sædvanlig holdt Hof, og hvor det store Marked stod for hele 📌Europa, medens 📌Venedig og 📌Genua i Syden, og 📌Hanse-Stæderne i Norden, besørgede Verdens-Handelen.

👤Buonarotti, berømt under Navn af “👤Michel Angelo”, som den største Florentinske Maler, Billedhugger og Bygmester (1474–1564).

247📌Byzants, 📌Constantinopels gamle Navn.

Bærtelsmæsse-Natten ͻ: 👤Bartholomæus-Natten er det almindelige Navn paa et grueligt Blodbad (1572), som det Franske Hof, under 👤Karl den Niende, svigefuld anrettede paa Hugonotterne.


📌Caermarthen er en Bye i 📌Wales, hvor Kong 👤Edvard den Anden var født.

📌Calcutta, i mindre end hundrede Aar, fra Landsby blevet hvad den nu er.

👤Camoens, den eneste portugisiske Skjald, som er blevet berømt i 📌Europa, tilbragte selv en Deel af sit urolige Levnets-Løb i 📌Goa, besang i sin Lusiade Portugisernes Helte-Gierninger i 📌Ost-Indien, og døde ved 📌Portugals Indtagelse af Spanierne 1581.

📌Capitol er Høien, hvorpaa Borgen eller Fæstningen i 📌Rom fordum laae.

👤Carl den Dristige faldt ved 📌Nancy i 📌Lothringen (1477) og var Sidste-Manden af det Burgundiske Huus.

👤Carl den Sjette, Keiser i 📌Tydskland, Konge i 📌Ungern og 📌Bøhmen og Herre over 📌Lombardiet og 📌Nederlandene, var Sidste-Manden af det Østerrigske Huus (d. 1740), som over i trehundrede Aar havde baaret Keiser-Kronen.

📌Carmel-Guden, som (efter 👤Taciti Beretning) spaaede 👤Vespasian sin Lykke, maa, efter Beskrivelsen, være Jehovah, hvis gamle Alter paa Bjerget 📌Carmel (opreist af Propheten 👤Elias) vel har givet Anledning til Opkomsten af et Orakel eller Spaa-Huus der.

📌Carthago skal være bygt førend 📌Rom, af Tyriske Flygtninger, under Prindsesse Didos Anførsel, og blev, efter Ødelæggelsen af Romerne, opbygt igien, saa der var (indtil Vandalernes Indbrud) een af de berømte Bispe-Stole i den gamle Christenhed.

👤Castaneda var en Portugiser, som i Midten af det 24816de Aarhundrede skrev en udmærket god Historie om 📌Ostindiens Opdagelse og 👤Albuquerques Bedrifter.

Catholsk er taget af Græsken og betyder almindelig”, som den Christne Kirke kaldes, fordi der er kun een og den samme ægte Christendom allevegne og til alle Tider. Siden Reformationen er imidlertid hos os “Catholsk” af Vankundighed blevet et Skieldsord, som om det betød Pavelig eller Papistisk.

Chineser kaldes Indbyggerne i 📌China, det uhyre asiatiske Rige, ligesaa stort og befolket, som hele 📌Europa, men, for deres Stivheds og Stilstands Skyld, kalder man i daglig Tale alle “Træmænd” Chinesere.

Christentøi kaldte man en egen Dragt, som altid brugdes ved Daaben.

Christus ͻ: den Salvede er det Prophetiske, Præstelige og Kongelige Tilnavn, de Christne give den 👤Jesus fra 📌Nazareth, hvem de tilbede som Gud og Mand og Verdens Frelser.

👤Cicero var en berømt Sagfører og Raadsherre i 📌Rom, som Keiser 👤Augustus lod slaae ihjel, og hvem Latinerne forgude, som den største Taler og Viismand, de kan tænke sig.

👤Cid (👤Roderik) spiller Hoved-Rollen i de Spanske Kæmpeviser, som en mageløs Helt i det Ellevte Aarhundrede, der, blandt Andet, tog Rigets gamle Hovedstad, 📌Toledo, fra Mohrerne.

Classisk betyder hvad der hører til den første Classe i de Lærdes Rangforordning, eller er, efter deres Mening, af første Skuffe. Derfor kalde Latinerne de gamle Græske og Romerske Skribenter udelukkende “Classikerne”, og kalde intet Nyere Classisk, undtagen Bogormenes latterlige Efterabelse af 👤Ciceros og andre Romerske Skribenters Latin.

👤Clive (👤Robert) kom til 📌Ostindien som Skriverkarl, men lagde (1748–69) Grunden til den Engelske Stormagt.

249👤Colombo (👤Christoffer), en Genueser af ringe Byrd, søgde længe forgæves Understøttelse til at overfare 📌det Atlantiske Hav, men fandt den dog omsider hos Dronning 👤Isabelle i 📌Castilien, og opdagede 📌America 1492.

👤Constantin den Store lod sig først kort før sin Død ved Daaben indlemme i den Christne Kirke, saa det er intet Under, om man finder hans Levnet uchristeligt, men Tro paa 👤Christus, som en almægtig Skyts-Aand, og paa Korsets Tegn, som et uovervindeligt Skjolde-Mærke, havde han aabenbar fra den Tid, han, (efter hans egen Fortælling til sin Levnets-Beskriver Biskop 👤Eusebius) saae et Kors i Skyen, og overvandt sin Medbeiler 👤Maxents med det Tegn i sit Banner.

📌Cuba er en af 📌de Vestindiske Øer, 👤Colombo opdagede, der ligger han ogsaa begravet, og det er nu Spaniernes eneste Americanske Besiddelse.

📌Culloden, ikke langt fra 📌Inverness, var det Sted, hvor den sidste Stuart (👤Carl Edvard) efter endeel Fremgang, leed et afgiørende Nederlag (1746), saa han neppe selv i Kvinde-Klæder undslap til 📌Frankerig.

👤Cyrus blev, efter Persernes Oldsagn, som Spæd, udsat i en vild Bjergegn, men næret og forsvaret af en Hund, til en Hyrde ynkedes over ham.

👤Cædmon er en berømt angel-sachsisk Skjald, om hvem 👤Beda, der var samtidig med ham, men noget yngre, fortæller, at han paa sine gamle Dage blev Skjald ved at drømme, Kong 👤David rakde ham sin Harpe. Man har endnu deilige Brud-Stykker af hans Bibel-Riim, men kun sammenblandede med maadelige Efterligninger.


Daab er Navnet paa den høitidelige Indvielse, hvorved de, som vil troe paa 👤Christus, skal optages i hans Kirkes Skiød eller Menighed, og faae Navn af Christne, med Løfte paa det evige Liv, naar de holde Aftalen, som kaldes deres Daabs-Pagt. Tvang herved er Tyranni.

250👤Dagmar betyder Morgenrøde, og er et Tilnavn, de Danske gav 👤Valdemar Seiers første Dronning fra 📌Bøhmen, om hvis Livsalighed der synges i Kæmpeviserne.

👤Daniel var Ebræernes store Prophet under det Babyloniske Fangenskab, som spaaede kiendelig baade om de 📌Persiske, 📌Græske og 📌Romerske Verdens-Riger, og om det Guds-Rige, 👤Christus skulde oprette.

📌Danmark er vort lille, men ældgamle og i Hedenold høiberømte, Kongerige og Fædreneland, hvorfra Anglerne udgik, som christnede og oplyste hele 📌Norden. Ingensteds er heller Folkets Oldsagn bedre giemt, eller Fædrene kiærligere og stadigere besunget, saa 📌Danmark kaldes rettelig i Billed-Sprog de lyksalige Øer (📌Sæl-Land) hvor Folk levede endnu efter Døden.

📌Dannevirke kalde vi i Billed-Sproget Alt hvad der værner om ægte Danskhed og Dannished mod det Vildfremmede, som idelig paatrænger sig, og har tit bragt 📌Danmark paa Randen af sin Undergang.

Danskhed giælder i Verden for slet ingen Ting, men har dog forsvaret sig mod Verden et Par Tusindaar.

👤David, Ebræernes Prophetiske og Kongelige Sanger, hvis “Harpe” i Billed-Sproget betyder al ægte gudelig Poesi.

Diadem er et Kongeligt Hoved-Smykke, oprindelig i 📌Persien og 📌Indien.

👤Diderik af 📌Bern er Kæmpevise-Navnet paa den Gothiske Kong 👤Thjodrek (👤Theodorik), som i det Femte Aarhundrede indtog 📌Italien og tog sit Sæde i 📌Verona.

📌Dodone, i 📌Epiros (nu 📌Albanien), var Sædet for det ældste Græske Orakel, som siden glemdes over det Delphiske ved 📌Castri i 📌Mellem-Grækenland.

📌Donau er den største Tydske Flod i Syden, som løber lige fra 📌Schvaben til 📌det Sorte Hav.

251Douglas er en berømt Adels-Slægt i 📌Skotland, hvortil 👤Robert Bruses troeste Stalbroder 👤James ogsaa hørde.

📌Dovre er 📌Norges berømte Bjerg-Kiæde, hvoraf det deles i 📌det Nordenfjeldske og 📌Søndenfjeldske.

Douzepers er et Fransk Ord, som betyder de “tolv Jævninger” ved 👤Karl den Stores Hof, som igien svarer til 📌Frankrigs Inddeling i tolv Landskaber.

Drape er det Nordiske Navn paa et udførligt Ære-Vers over en Helt og hans Bedrifter, og svarer altsaa egenlig til hvad man nu kalder Heltedigt.

Druserne, en stridbar, hedensk Stamme paa 📌Libanon, er ventelig en Levning af de gamle Phønicer.

Dværge var i det gamle 📌Norden Navnet paa et Slags Bjerg-Puslinger, som man tillagde megen Snildhed og Nævenyttighed, derfor er de i Kæmpeviserne ogsaa Mestere i at læse og skrive.

Dyriskhed kalde vi Arten hos dem, der vel har menneskelig Skabning, og kan stundum være kloge nok paa deres Viis, men bryde sig, ligesom de Umælende, kun om det Synlige og Haandgribelige.

Død betyder i Billed-Sproget Skilsmissen mellem Sjæl og Aand, som giør, at man ingen levende Forestilling har om hvad der er aandeligt og evigt.


Ebræerne, som nu kaldes Jøder, er det eneste Folk, som regner Tiden fra Verdens Skabelse (nu 5603 Aar), og har en troværdig Historie om dem selv fra 👤Abraham til 👤Cyrus, og fra dem er Christendommen, med 👤Christi Apostler, udgaaet til al Verden.

Edda kalde vi en Islandsk Samling af ældgamle Nordiske Kvad og Sagn om Guder og Helte.

👤Edvard var Navnet paa den sidste Angel-Sachsiske Konge, og dukkede i det Trettende Aarhundrede, da Normanniskheden begyndte at tabe sig, op igien med 👤Edvard Langbeen, som blev den Første paa ny Regning.

252👤Edvin hedd den første christne Konge i 📌Northumberland, og han levede i det Syvende Aarhundrede.

👤Eginhard var Haandskriver hos Keiser 👤Karl den Store, og skal have beskrevet hans Levnet, som da maa være gaaet tabt, eller han var en Fisk.

📌Eideren er 📌Danmarks gamle Grændse.

👤Einar Thambeskælver, 👤Olav Tryggesøns berømte Bueskytte, blev lumskelig myrdet af 👤Harald Haardraade.

👤Eivind Skalde-Spilder gjorde, som for Løier, et hedensk Ligvers over 👤Hakon Adelsteen, som kaldes Hakonsmaal og er det sidste Gammel-Norske Kvad med Aand.

Encyklopædi er et Græsk Ord, som betyder “Kredsløb”, og bruges nu til Navn paa et Kort Begreb af alle Videnskaber, som ethvert Folk pleier at faae, naar de troer de er saa kloge, som de kan blive. Man har saaledes nu ogsaa en Engelsk og en Tydsk Encyklopædi, men den Franske er ældst, og har den Mærkværdighed at synes ugudelig, aandløs og hjerteløs fra Ende til Anden.

Enevolds-Magt betyder, som det lyder, Magt, men ingenlunde Ret til at giøre hvad man vil; thi Ret til at giøre Uret har ikke engang Vorherre.

📌Engeland, i den nyere Tid næsten det eneste fri Spillerum for Menneske-Livet, er derved i det Attende og Nittende Aarhundrede blevet ikke blot den rigeste men ogsaa den lærerigste Plet paa hele Jorden. Ligesom for Resten Christendom og Skrive-Konst fordum kom derfra til 📌Tydskland og 📌Norden, saaledes var ogsaa Oxforderen 👤Wicklef i det Fjortende Aarhundrede “Reformationens Morgenstjerne”, og de Engelske Skjalde, især den mageløse 👤Shakspear fra Dronning 👤Elisabeths Dage, var det endelig, som sidst vakde Aanden i 📌Tydskland og 📌Norden, saa vi stikke virkelig i bundløs Giæld til Frænderne paa Øen, som det skal være os en Fornøielse at svare høie Renter af.

253Etrusker var 📌Toskanas og Endeel af 📌Kirkestatens gamle Indbyggere.

Eumæos er den til Svine-Hyrde forvandlede Prinds i Odysseen, hvis Høimodighed stikker saa deilig frem, som noget Fløiels-Hjerte under Vadmels-Kofte.

📌Europa betyder ventelig 📌Aftenlandet eller 📌Vesterleden, som Phønicerne har kaldt det, i den Tanke at have fundet det forsvundne 📌Hesperien, der paa Græsk betyder det Samme.


Fabel er et Latinsk Ord, som svarer til det Danske “Snak”, men bruges nu for ethvert Hjernespind, enten det har meget eller lidt at betyde, saa en god Fabel er meget bedre end en daarlig Historie.

Feer høre egenlig til det Arabiske Billedsprog, som kvindelige Luft-Væsener, der efter Lune giør Lykke og Ulykke.

Fenris-Ulven er et fabelagtigt Dyr, som, efter Edda, skal, i den sidste Strid mellem Aser og Jetter, sluge Odin selv, men dræbes af hans tause Søn, Vidar.

📌Fidie-Slaget, hvori 👤Hakon Adelsten fik sit Banesaar, bærer Navn af Gaarden 📌Fidie paa 📌Storøen i 📌Søndhørdlehn.

Fimbul-Vinter er egenlig den tredobbelte Vinter, ud i Eet, som, efter Edda, skal bebude Ragnaroke.

👤Fingal, Bjerg-Skotternes æventyrlige Helt, er først blevet berømt uden for 📌Skotland ved de Ossianske Digte.

Fir-Kløver, et Kløver med fire Blade, er en Sjeldenhed, som der siges at være Lykke ved.

👤Floke, En af 📌Islands Opdagere i 👤Harald Haarfagers Tid.

📌Florenz i 📌Toskana, En af de mærkværdigste Italienske Fristæder i Middelalderen, især berømt af sine Digtere og Konstnere, hvoriblandt atter Digteren 👤Dante i det Fjortende, og Bygmesteren, Maleren og Billedhuggeren 👤Michel Angelo i det Sextende Aarhundrede, rage frem som Taarne.

254📌Flæmingland er 📌Flandern, hvis Sprog, Sild og Lærred endnu kaldes Flamske.

Folke-Aand er den særegne Livs-Kraft, hvormed et Folk stræber at bevare sin Selvstændighed, gaae sit Skud og seile sin egen Sø, og Modersmaalet er altid Folkeaandens naturlige Udtryk, saa, naar Modersmaalet undertrykkes, foragtes og fordærves, da er Folke-Aanden, som en Træk-Fugl, enten fløiet bort eller lagt i Dvale.

Folkeligt er Alt hvad der tiltaler et Folk, passer for det, og fremmer dets naturlige Uddannelse, thi det giør kun hvad der ligner Folket, og har et levende Udtryk i dets Modersmaal, saa hvad der ikke er folkeligt er altid skadeligt.

Folkvang er Navnet paa Freias Slot, og paa det Land, hvor Alting gaaer efter Folkets Hjerte.

Fornuft og Forstand er indvortes det Samme, som Menneske-Haanden med de fem Fingre er udvortes, til at fatte og begribe, saa begge Dele er nødvendige til et kraftigt Menneske-Liv, men kan godt være tomme og paa mangfoldige Maader misbruges til at giøre baade sig selv og Næsten Skade.

📌Frankerig spillede, især i det Attende Aarhundrede, en mageløs glimrende Rolle; men at Glimmeren var uægte, ligesom det saakaldte Franske Guld”, det seer man immer klarere i det Nittende Aarhundrede, saa hvem der føler, at Menneske-Livet, ved at betragtes og føres, som et “Skue-Spil”, bliver i Grunden øde og tomt, kan umuelig spilde dets ædle Kræfter og kostbare Øieblikke paa en Efterligning af det Franske Væsen, der desuden hos ethvert andet Folk maa blive en kluntet og latterlig Efterabelse.

Fredag har sit Navn af Frey eller Frø, som i det hedenske 📌Norden meendes at raade for Freden og al dens Lyksalighed.

255Fredegod er hos Dannemænd, med deres mageløse Fredsommelighed, det folkeligste Tilnavn for en Konge.

Frederik er Konge-Navnet, som i den Oldenborgske Stamme immer har skiftet med Christian, og smeltede hos 👤Frederik den Sjette sammen med Fredegod.”

👤Friedrich den Eneste i Preussen var det Attende Aarhundredes berømteste, hardtad forgudede, Konge, men for Resten saa Pære-Fransk, som det er en Tydsker mueligt, altsaa i Grunden ligesaa ufransk som utydsk, i ingen Henseende folkelig, men, med udmærkede Evner, selvstændig, selvraadig og selvklog.

Frihed er et Ord, saa glat som en Aal, saa det nytter aldrig at tænke paa eller tale om den, uden man først veed, hvilke Kræfters Frihed, der menes, og hvortil de vil have Frihed; thi det Borgerlige Selskab er grundet paa den Sandhed, at, medens Frihed for alle ædle og velgiørende Kræfter til at udvikle sig og virke uforstyrret, er Menneske-Naturens nødvendige Krav, saaledes er de dyriske, vilde og forstyrrende Kræfters fri Virksomhed Menneske-Naturens Pest, saa kun de Love er virkelig gode, som fremme og beskytte alle velgiørende Kræfters fri Virksomhed. Endnu slaaes man derfor iblinde om “Friheden”, som om det ikke var Spørgsmaalet, hvilke Kræfter, Friheden tilkommer, og hvordan den vindes og beskyttes, men hvilke Enkeltmænd: de som udgiør Øvrigheden eller Folkeraadet eller Mængden, der skal have Lov til at giøre Alt hvad de vil, eller til at plage og skifteviis undertrykke hinanden.

Fritænker betyder sædvanlig et fortvivlet Menneske, der, trods alle indvortes og udvortes Vidnesbyrd om den levende Gud, Hans Kiærligheds Aabenbarelse i Tidens Løb, og Menneskets Kald til Udødelighed, ja, trods de urokkelige Tanke-Love, tænker, han aandelig er og kan Alt hvad ham lyster; men Ordet “Fritænker” kunde ogsaa betyde et Menneske, der kun afrystede alle de Baand, som herskende 256Meninger, Magelighed og Egenkiærlighed lægge paa Tanken, til Hinder for Sandhedens Opdagelse og Erkiendelse, og i den Betydning skulde vi naturligviis alle være Fritænkere.

Frostkæmper eller Rimthusser kaldtes i det hedenske 📌Norden Gudernes Fjender, og det meget vittig, thi det iiskolde, hjerteløse Liv har de forstyrrende Kræfter i høieste Grad, og hele dets Virksomhed er fiendtligt mod alt det Varme og Hjertelige, være sig guddommeligt eller menneskeligt.

Fugl betyder i Billed-Sproget Aand, og er dertil vidunderlig skikket, da al Forskiellighed og Strid i Aandens Verden virkelig speiler sig hos Fuglene i Luften, og det følger af sig selv, at Sang-Fuglen bliver Skjaldens Billede.

Funt er vort gamle Navn paa Døbe-Karret i Kirken, og kommer af det Latinske “fons” en Kilde, fordi Daaben er den Kirkelige Livs-Kilde.

Fyrresvold ved 📌Upsal, hvor Rolf Krage saaede Guld og de gamle Svenske Drotter havde deres Grave.

Fæderneland har egenlig kun et Folk, som kiærlig mindes Forfædrene og tilegner sig deres Modersmaal, og hvem der ikke giør det, mister derved sit Fæderneland, om han end havde tusinde Ahner af en daadfuld Stamme.

Fødeland har vi naturligviis Alle, med mindre vi er født paa Vandet, men kun i aandløse Dage kan det forbyttes med Fæderneland, som nuomstunder egenlig kun Græker, Tydskere og Nordboer kan have.

Følelse er baade noget Udvendigt og noget Indvendigt, som vi paa en Maade alle har, men der er en indvortes Lamhed paa Følelsen, der naturligviis ikke, som den Udvortes, falder i Øinene, men vel i Øret, og giør endnu langt mere uskikket til et virksomt Menneske-Liv. Det er derfor meget tungt, naar Skole-Væsenet stiler paa, med Konst, at frembringe denne hjertelige Lamhed, som vi kalde 257Følesløshed for Aand og alt Aandeligt, enten i det Hele eller dog i den ene Side.


📌Gades nu 📌Cadiz i 📌Andalusien.

👤Gange-Rolf kaldtes Normannernes berømte Høvding, før han fik Døbe-Navnet 👤Robert.

📌Ganges den store Flod i 📌Ostindien.

📌Genua blomstrede som Sømagt især i det Fjortende Aarhundrede, og var siden kun berømt af sin Bank (📌Georgs-Banken), den Ældste i 📌Europa (fra 1407), som beholdt sin Vederhæftighed lige til 👤Napoleons Dage.

Gjallarhorn eller Klanghornet var det, hvormed Himmelbjergs Vogter (Heimdal) skulde vække alle Guder og Helte til den sidste Strid med Rimthusserne, og betyder følgelig især en folkelig Høiskole, hvorved det levende mundtlige Ord, som skal forsvare Aandens Verden, kan udbrede sig og høres overalt.

Gimle-Borgen med Guldtag skulde være de Saliges Bolig efter Ragnaroke.

Gladhjem hedd Landskabet, hvori Valhal laae.

Glemme-Bogen maa man vel kalde enhver Vise-Bog, som ikke bruges, men især Edda, hvis Indhold, før i Alles Munde, blev glemt i fem, sex Aarhundreder.

Gotherne er den første fra 📌Norden udvandrede Stamme, vi historisk kan spore, først til 📌det Sorte Hav og siden (i det Femte Aarhundrede) til 📌Italien og 📌Spanien, og deres Hjem maa søges i de Svenske Gothlande.

👤Gotfred af 📌Lothringen, Høvedsmanden paa det store Korstog og den første Christne Konge i 📌Jerusalem, var En af de ædleste Helte man kiender, men døde i sit første Regierings-Aar 1100.

📌Govinpur var en Indisk Landsby, som siden 1750 er voxet op til det i al Verden berømte 📌Calcutta.

Grammatik kommer af det Græske Navn paa “Bogstav”, og saalænge Latinerne raade for “Boglig Konst,” bliver 258den med Nødvendighed idelt Bogstav-Væsen (Sylbenstecherei), men ogsaa den kan og skal naturligviis behandles med Aand, og da bliver “Sprog-Granskning” som “Grammatik” skal betyde, ikke længer enten Børne-Leg eller Børne-Plage, men de ypperste Taleres og Skribenters Yndlings-Syssel paa ældre Dage, frugtbar for hele Aandens og Ordets Virke-Kreds.

Grane er Navnet paa den berømte Hest af Sleipners Art, som gik lukt igiennem Ilden med de udvandrede Gothers Helt, Sigurd Fofnersbane.

👤Gregor den Første og den Store levede ved Aar 600, og lagde ved Anglernes Omvendelse Grunden til den ny, nu Protestantiske Christenhed i 📌Engeland, 📌Tydskland og 📌Norden.

👤Gregor den Syvende (1073–85) fra 📌Toskana, efter sit Døbe-Navn, 👤Hildebrand, og efter Alt at slutte, af Gothisk Herkomst, var den egenlige Stifter af Middelalderens berømte 📌Kirke-Stat eller Christus-Rige og Ophavsmand til Korstogene.

📌Grækenland var i gamle Dage Borger-Frihedens, Dannelsens, Smagens og Konstens yndige Hjem, men nedsank giennem to Aartusinder, under det Romerske og Tyrkiske Aag, i Afmagt og Vanart, Vankundighed og Glemsel, saa Opstanden mod Tyrkerne, (1821) lærde os egenlig først, at Grækerne ei var aldeles uddøde. Fra 1829 blev der igien et 📌Grækenland i Folke-Historien, og fra 1832 et 📌Græsk Kongerige under en Tydsk Prinds, og skiøndt det endnu er skjult for vore Øine, hvorledes Grækerne skal naae en folkelig Tilstand og Udvikling, deres Oldtid værdig, vil den dog sikkert naaes, og det er uberegneligt, hvilket Lys derved vil opgaae over Verdenshistorien i det Hele og det Ny Testament i Særdeleshed.

Grændel er, efter Bjovulfs-Drapen, Navnet paa den lede Trold, som slugde Dannemænd i Søvne, og er desværre ei død barnløs.

259Guddommen, som er evig een, lader sig kun paa en eneste Maade rigtig beskrive og tilbede, men naar Hedningerne, som de Græske og Nordiske, saae Den, som Livs-Kilden til alt Godt og Ædelt, speile sig i Menneske-Naturen og Bedriften, da maatte de dog tænke og sige Meget, som var sandt og Guddommen værdigt, fordi Mennesket er skabt i Guds Billede og oplyses, saavidt han virkelig ønsker det, af Sandhedens Aand. Derfor er de Græske og Nordiske saakaldte Myther fulde af herlige, himmelske Lyn-Glimt, for hvem der har Øie til at see dem.

👤Gustav Adolf, Sidstemand af Vasa-Slægten paa 📌Sverrigs Throne (1611–32), er blevet uforglemmelig ved sin seierrige Kamp for Religions-Friheden i 📌Tydskland, som han kiøbde med sit Liv.

Gylden-Aar er det Danske Udtryk for Jubel-Aar.

Gylden-Skindet, som Argonauterne, efter de Græske Oldsagn, hentede fra 📌det Sorte Hav, og den Burgundiske Hertug 👤Philip, i det Femtende Aarhundrede, gjorde en stadselig Ridder-Orden af, betyder Skiønheds-Skinnet eller Glimmeren, ligesom Helena betyder den ægte, levende Skiønhed i al sin Glands.

Gynge-Bro eller Spang er en Fordanskning af Bifrøst-Bro mellem Gudhjem og Jetteverden, og betyder altsaa Billed-Sproget, der forbinder Aandens og Kroppens Verden.

👤Gænserik Vandaler-Konge var, efter Navnet at dømme, en Tydsker, thi paa Tydsk betyder det ligefrem en Gase.


Haabet var ikke i 📌Norden, som i 📌Grækenland og 📌Rom, en lille Gudinde, nær ved at forsvinde fra Jorden med de øvrige Guder, men en Odins-Mø, som skabde Helte med Brev paa Udødelighed.

📌Haiti, mest bekiendt under Navnet 📌St. Domingo, var den første vestindiske Øe, som Spanierne befolkede, og 260er nu et saakaldet frit Slaveri, eller et Neger-Rige, anstrøget med Fransk Friheds-Farve.

👤Halfred var 👤Olav Tryggesøns Hoved-Skjald, som var ham tro til Døden, og gjorde flydende Islandske Vers, men uden Aand.

Hallernes Madame er paa Fransk en Fiskerkiælling.

📌Hanselaget var det store Tydske Kræmmer-Lag, som, med 📌Lybek i Spidsen, under Løbet af det Fjortende Aarhundrede, bemægtigede sig hele Handelen paa 📌Øster-Søen og 📌Vester-Havet, og foreskrev ei sjelden 📌Nordens Konger Love, men forfaldt og opløstes i det Sextende Aarhundrede. Af de tre Hanse-Stæder, som end er tilbage, minder kun 📌Hamburg, med sin Storagtighed, Rigdom og Nærighed, om de store Hanser.”

Havet, hvori Himlen speiler sig, udtrykker, i det sande Billed-Sprog, det menneskelige Levnets-Løb i det Store, ligesom Floderne i det Smaa.

Havelok er et af Navnene paa den Danske Prinds (ellers poetisk Hamlet og historisk 👤Svenn Tveskiæg), “der bliver Konge i 📌Engeland, og om ham og Prindsesse Guldborg har man en heel Engelsk Rimkrønike fra Middelalderen.”

Havfruen er i de Danske Kæmpeviser en venlig og Havmanden derimod en fiendtlig Skikkelse, og fædrelandsk anvender det sig i det Nittende Aarhundrede selv paa 📌Danmark og 📌Engeland. Agnetes Vise er i denne Henseende et lille Havfru-Epos.

Hebe var hos Grækerne Smagens Dise, meget vittig gift med Helten Herakles, da den ægte Smag kun finder det Store skiønt.

📌Hedeby er 📌Slesvigs gamle Navn, mens det var Anglernes Hovedstad.

Hedenskab er egenlig det Danske Ord paa Natur, som den findes hos Menneskens Børn, og man maa derfor lære at giøre Forskiel paa Græsk og Romersk, Nordisk og 261Irokesisk Hedenskab, naar man ikke vil sværte Menneske-Naturen og snakke hen i Veiret.

Hefæstos er Grækernes Konst-Gud, ligesom Vølund er 📌Nordens Konst-Alf.

👤Hegel, den nyeste Tydske Grubler, som har gjort Opsigt, var hverken meer eller mindre end en stor Haarkløver (Dialektiker), for hvem det var en smal Sag, ligesom 📌det Hellige Romerske Rige, baade “at være og ikke at være”, og han beviste meer end han vilde, nemlig, at man ikke kan nægte den evige Sandheds Tilværelse uden netop derved at bekræfte den, og slaae sig selv et evigt Begplaster paa Munden.

Heimdal, Himmelbjergs og Gyngebroens Vogter og Gjallarhornets Eiermand, hvis Sværd kaldes “Hoved”, vristede i Tvekamp Freias Brystsmykke (Brysing) fra Rænkesmeden Loke, der havde tyvstjaalet det, og det er da paa 📌Nordens ny Kragemaal den sande Viismand, der binder Haarkløveren, afklæder ham hans fulde Rustning, som han stolede paa, og uddeler hans Rov som et Bytte.

📌Hekla, er det navnkundige ildsprudende Bjerg paa 📌Island.

Helvede betyder egenlig, ligesom Helhjem og Hades, kun de Dødes Rige.

Hengst og Hors (Hest og Hoppe) var, efter Oldsagnet, Anglernes Høvdinger paa 📌Bretlands-Toget, og Hav-Heste er altid Krigs-Skibe paa 📌Nordens Billed-Sprog.

👤Hervard Lofriksøn, den sidste Angel-Sachser i det Ellevte Aarhundrede, har længe ligget i Dvale i en samtidig Beskrivelse af Klosteret 📌Croyland i 📌Lincoln, hvor han ogsaa ligger begravet, men nu skal han dog være vaagnet i 📌Engeland med en heel Levnets-Beskrivelse.

Hjertebjergets Top, er, paa det Islandske Skjaldesprog, Hovedet.

📌Hindostan, 📌Ost-Indiens hjemmegjorte Navn.

Historie er et Græsk Ord, som betyder Spørgdom paa 262Noget, fordi man altid maa spørge sig frem, for at komme til Kundskab om Fortiden.

📌Hlidarende er en Gaard paa 📌Island, berømt af sin gamle Eier, den heltemodige Gunner Hamundsøn i 👤Harald Blaatans Dage.

Holger Danske er en æventyrlig Helt fra Middelalderen, som det lader til, Normannerne har foræret os, siden han baade er En af 👤Karl den Stores Jævninger, og vi har faaet hans Krønike fra 📌Frankrig, men ihvilketsom, har dog vor Almue taget imod ham med begge Hænder, som en Stiv-Stikker i Baghaanden, og af vore nyere Skjalde har især 👤Ingemann omhyggelig og godt opfrisket hans Ihukommelse.

Hohenstaufer kaldtes de Schvabiske Keisere, af deres Stamhus, et gammelt Bjergslot i 📌Vyrtemberg.

📌Holmgaard kaldtes det gamle Rige i 📌Novgorod, stiftet formodenlig af Gotherne paa deres Udvandring.

Hrodgar er 👤Saxos Kong Ro.

👤Hugo Ydermere (👤Evermore) beholdt sin Faders Herregaard, nu 📌Market Depping i 📌Lincoln.


Ideen eller Grundtanken, og Idealet eller Grund-Skikkelsen, for enhver Ting, som Vorherre tænkde sig og skabde dem, er naturligviis altid baade noget Stort og Skiønt og saare godt; men om den Tydske Fornuft har udforsket Vorherres Tanker om Alting, og kan giøre Ham Skabelsen efter, det er et ganske andet Spørgsmaal, som man skulde være i det Rene med, førend man forgudede den Tydske Philosophi.

📌Jerusalem, nu en ussel Tyrkeby, men dog immer i Ideen “den store Konges Stad”, og, er 👤Jesus Vorherre, bliver den det vist engang endnu.

👤Ingulf, Ophavsmanden til 📌Islands Bebyggelse, bosatte sig i 📌Reikavig.

👤John Barbour fra 📌Aberdeen skrev i det Fjortende Aar263hundrede en Rimkrønike om 👤Robert Bruce, som i 📌Skotland blev almindelig Folkelæsning, men er udenlands endnu kun lidt bekiendt.

👤John Bull er et Øgenavn, Engelskmanden har givet sig selv.

👤Jon Loftsøn var en Sønnesøn af den berømte 👤Sæmund Frode paa den Islandske Herregaard 📌Odde, og han blev 👤Snorre Sturlesøns Fosterfader.

📌Jorsal kaldtes 📌Jerusalem i 📌Norden.

📌Jorvik er 📌York i 📌Nord-England.

Irmin-Sule betyder Verdens-Støtten, nævnes som Sachsernes ypperste Helligdom i 👤Carl den Stores Tid, og skulde da svare til Asken Ygdrasil.

Iros er Navnet paa den storskrumlede og pralvurne, men marvløse og krysteragtige Stodder i Odysseen, som brydes med den hjemkomne Helt og faaer sit Livsbrød, og det er en Gaade, hvoraf det Attende Aarhundredes udbasunede Fornuft mesterlig har løst Halvparten, og lønnes nu derfor af det Nittende Aarhundredes Aand.

📌Island blev i det Niende og Tiende Aarhundrede Tilflugts-Stedet, og var siden i fem Aarhundreder (1300–1800), Giemme-Stedet for 📌Norges og tildeels for hele 📌Nordens gamle Kvad og Sagn.

📌Italien blev, ved det Vestlige Keiserdoms Opløsning, et Bytte for Gother, Longobarder og Normanner, men spillede dog siden i Firehundrede Aar (1100–1500) som det Romerske Pavedoms, Verdens-Handelens, Kundskabernes og Konsternes Hjem, en stor Rolle i 📌Europa.

Jærtegns-Lampen kan paa Billed-Sproget Bibelen med Rette kaldes, thi den er selv et stort Jærtegn til Verdens Oplysning.

Jøkler er det Islandske Navn paa Iisbjerge.


Kalvskinds-Vang kaldes 📌Island, fordi det er Skindbøgerne (Pergamenterne) som har gjort det berømt.

264Kirke er ikke blot et tvetydigt, men et tretydigt Ord, og da det tillige er af fremmed Rod, misforstaaes det hvert Øieblik, naar det bruges om Andet end de Christnes haandgribelige Forsamlings-Steder; thi Præsteskabet mener sædvanlig sig selv med Kirken, og giør dog Paastande om dens Myndighed over alle Christne, som kun har Grund, naar man ved Kirke forstaaer hele den Christne Menighed, som naturligviis hver enkelt Medlem maa underkaste sig. For at giøre Kirke-Sagen ret indviklet, paastaae endelig Juristerne, at Folk i alle Kirke-Sager skal lyde Geistligheden, vel ikke for dens egen Skyld, men for den Verdslige Øvrigheds, der har Ret til, om den vil, at skabe en ny Kirke hvert Aar, som er herskende, saalænge den varer. Lader man derimod Ordstrid fare, da er Sagen yderst simpel, thi Sjæls og Saligheds Sag er unægtelig hvert Menneskes egen Sag, som Ingen kan foreskrive ham noget i, med mindre han frivillig indtræder i et Kirke-Samfund, hvis Love han naturligviis maa lyde, naar han ikke vil udelukkes, saa en Kirke, der paastaaer Ret til at tiltvinge sig Medlemmer og indelukke dem, erklærer sig derved ligegyldig for Sjæl og Salighed, med mindre den er tosset nok til at troe, man kan giøre Sjæle salige tvertimod deres Villie.

Kloster betyder et Indelukke eller Munkebur, og disse Klostre blev i den senere Middelalder til rene Landeplager, da de vrimlede af Dagdrivere, som vilde æde uden at arbeide; men først havde dog Klostrene allevegne været de eneste Plante-Skoler for Christendom og Boglig Konst, og naar Protestanterne heller ikke vilde taale Klostere, som Ingen faldt til Byrde, da var det tyrannisk af dem. Endelig er vort tvungne Fattigvæsen endnu meget værre end Munkevæsenet, thi Munkene var dog kun priviligerede Tiggere, men vore Stoddere med “Forsørgelses-Ret” er Panthavere i alt vort rørlige 265og urørlige Gods, og deres Børn efter dem, saa, hvor det ikke ændres maa Enden blive, som med Pharaos Kiør.

Kolbrand Jette svarer i de Engelske Kæmpeviser omtrent til Langbeen Rise i Vores.

Korset er Christendommens eneste synlige Tegn, saa hvor det tilbedes, er ingen Aand, og hvor det afskaffes, ingen Christendom.

Krig er i Verden et nødvendigt Onde, men Romerne, som ei havde Lyst til anden Virksomhed, betragtede den som et nødvendigt Gode.

Krudtet skal være opfundet i 📌Tydskland i det Fjortende Aarhundrede, men begyndte dog først i det Syttende ret kiendelig at forandre Verdens Skikkelse.

📌Kunnersdorf er en Landsby ved 📌Oderen, hvor 👤Friedrich den Eneste leed sit største Nederlag i Syvaars-Krigen 1759.

👤Kæf var den Northumbriske Kong 👤Edvins hedenske Ypperste Præst eller Hof-Gode, som selv vanhelligede Afguds-Templet, og lod sig døbe.


📌Labyrinthen i 📌Ægypten (i Landskabet 📌Fayum) har foranlediget, at man kalder ethvert konstigt Virvar en Labyrinth.

Laguner kalder man de smalle Sø-Arme ved 📌Venedig, der skille Øerne fra Fastlandet og fra hverandre.

Latin har sit Navn af en Krog i 📌Italien, som fordum hedd 📌Latium, men udbredtes vidt ved det gamle 📌Roms Erobringer, og endnu videre ved den Pavelige Geistlighed, som allevegne gjorde det til Kirke Sprog, men sin urimeligste Indflydelse har Latinen havt som Skole-Sprog, dødt udledt af Romernes efterladte Skrifter. Denne Indflydelse har især været fordærvelig i 📌Tydskland og 📌Norden, men da Modersmaalet ved Reformationen indførdes i Kirken, har det dog kæmpet sig frem og vundet Styrke til at afkaste det fremmede Aag, der nu vil falde bort af sig selv, naar 266vore forældede Skole-Anordninger hæves. Hvad der især giør Skade, er for Resten, at de, der skulde være fortroligst med Modersmaalet og Fædrenelandet: vore Præster, Lovgivere og Dommere, nødes til fra Barndommen af at arbeide sig ind i et dødt Sprog og i lutter døde og fremmede Forhold, som der hører sjelden Drift og Kæmpe-Kræfter til, sin hele Levetid at arbeide sig ud af igien.

📌Leiregaard er endnu Navnet, Bønderne deromkring give 📌Lethraborg.

📌Livorno, af det Latinske Navn paa en Galei (liburna), var fordum 📌Pisas Havn, og er, som Handelstad blevet dets Afløser.

📌Lodi, med sin Bro over 📌Adda-Floden, blev berømt ved En af 👤Napoleons glimrende Seire 1796.

📌London, med omtrent saamange Indbyggere som hele 📌Danmark, er en egen Verden, hvor Liv og Død, Lys og Skygge, Gammelt og Nyt, Land og Stad, Rigdom og Armod, Godmodighed og Grumhed, ja, alle Modsætninger i de skarpeste Omrids idelig støde sammen, som ved et Trylleri der i Førstningen forfærder, men efterhaanden fornøier, og oplyser langt bedre om Livet end alle Tydske Bøger.

Lov og Ret er ethvert Borgerlig Selskabs nødvendige Grundvold, men er de ikke folkelige, da forvandle de det Borgerlige Selskab til et Slaveri, som enten ødelægger Folket, eller forbereder dog en voldsom, grundfarlig Omvæltning. Det Attende Aarhundredes store Misgreb: at ville omskabe Folk med fremmede Love og selvgjort Ret, er derfor den dybe Grund til en stigende Misfornøielse, som man mangensteds ei engang opdager ved en Grund-Omvæltning, men begynder igien hvor man slap, saa kun Lovgiverne forandres, men Lovgivningen paa egen Haand bliver den samme. Ethvert Folk, som skal blive lykkeligt, maa have sin Arilds-Lov igien, ikke bogstavelig men forklaret.

267Luften er, ligesom Aanden, usynlig, men er overalt at finde, og forvexles derfor i vore Dage sædvanlig dermed.

👤Luther var det Sextende Aarhundredes Helt, men kan just derfor ikke være det Nittendes, og enten man kysses eller slaaes med en Skygge, vinder man ligemeget.

📌Lützen, hvor 👤Gustav Adolf faldt, men Troen vandt (1632), ligger ikke langt fra 📌Merseburg.

Løgn er oprindelig et Nei, som altid forudsætter et Ja, ligesom en Løgn altid forudsætter en Sandhed, man enten vil bestride eller skjule, saa naar Løgnen paastaaer, at Grund-Sandheden er baade Ja og Nei, da bliver den saa grov, at man kan tage og føle paa den.


👤Macbeth, en Skotsk Jarl, som i 👤Knud den Stores Tid myrdede sin Konge 👤Duncan, og ranede hans Krone, blev først berømt ved det Skuespil af 👤Shakspear, som, sig til liden Ære, har kronet hans Misdæder-Navn.

📌Maglegaard og 📌Myklegaard (Stor-Staden) var 📌Konstantinopels Nordiske Navn.

👤Mahomed, Arabernes falske Prophet i det Syvende Aarhundrede, er den egenlige Ophavsmand til Sværd-Omvendelsen, eller Tvangen til en vitterlig falsk Troes-Bekiendelse.

Mahomedanernes Tidsregning (Hegira) er efter Maane-Aar paa 360 Dage, saa de tælle nu 1258 Aar efter 622.

Mainotterne paa 📌Morea udgive sig for de gamle Spartaners Efterkommere, forsvarede sig ogsaa i deres Bjergegn tappert mod Tyrkerne, alle Dage, og tog, under deres Sorte-Mikler (Mauro-Michaelis), virksom Deel i den almindelige Opstand (1821–29).

📌Malacca, en Halvø i 📌Bag-Indien og den store Markeds-Plads for Østens Handel, var Portugisisk 1509–1641, Hollandsk til 1824, og er nu Engelsk.

Mamelukerne var en Slave-Trop fra 📌Nord-Asien, som herskede i 📌Ægypten fra det Trettende til det Sex268tende Aarhundrede, havde ogsaa i Tyrke-Tiden næsten hele Magten, og gav selv 👤Napoleon, paa hans Nil-Tog, Nok at bestille, men tilintetgjordes (1811) af Tyrken 👤Mehem-Ali, som stjal Livet af deres sidste Høvdinger eller saakaldte Beier.

📌Marengo, paa Sletten mellem 📌Alessandria og 📌Tortona (i 📌Montferrat) er berømt af 👤Napoleons afgiørende Seier 1800.

👤Maro er 👤Virgils Tilnavn.

Maroniterne er den eneste kiendelige Levning af de Syriske Christne, som paa 📌Libanon endnu forfægte deres Frihed mod Druser og Tyrker. Deres Overhoved boer i Klosteret 📌Kanobin og kalder sig Patriark af 📌Antiochien.

📌Mecca, 👤Mahomeds Fødeby, var gammel bekiendt af sit hedenske 📌Kaaba-Tempel, Arabernes Helligdom.

👤Mehem-Ali, en Tyrk fra 📌Macedonien, som 1800 kom til 📌Ægypten, for at slaaes med Franskmændene, opsvang sig, efter deres Fordrivelse, til Pascha af 📌Ægypten (1806), og har nu over en heel Menneske-Alder tyranniseret Landet, men ogsaa ladt det opdyrke, skabt sig, ved Hjelp af Franske Renegater, en Krigshær og Flaade i Europæisk Stil, og faaet mange Franske Lovtaler som et Fyrste-Speil. Han har vel ladet sig nøie med Navn af Vice-Konge, men aftvang dog 📌Porten hele 📌Syrien (1832), som han først nylig, ved en løierlig Forbindelse af 📌Rusland, 📌Engeland og 📌Østerrig til 📌Tyrkiets Forsvar, igien har mistet.

Mennesket blev af det Attende Aarhundredes Natur-Forskere fornedret til Dyrene, men saalænge det ikke lykkes at giøre os til “Umælende”, tage vi dog med Rette til Gienmæle mod en saadan Forgiørelse, og det i alle Maader paa Grund af “Ordet i vor Mund og i vort Hjerte”, som viser, vi har Indføds-Ret i Aandens Verden, medens selv Papegøien, der kan 269efterabe vor Stemme, er lige udygtig til at efterligne vort aandelige Mæle.

Middel-Alderen (70–1450) er Menneske-Slægtens Manddom, derfor den egenlige Virksomheds, baade Daads og Kiærligheds Tid.

Middel-Veien, som en Bro mellem to Afgrunde, er den bedste, men som en Rendesteen midt ad Gaden, den sletteste Vei.

Midgaard kaldte vore Fædre med Rette Jorden, som ligger midt imellem Himmerig og Helvede.

Midgaards-Ormen er, efter Edda, en uhyre Slange i Havet, som omslynger hele Verden, og betyder naturligviis Falskheden.

Mimers-Brønden, betyder, efter Edda, Erfarings-Klogskaben, som bevares i Hukommelsen.

Minde er for Hjertet hvad Hukommelse er for Hjernen.

Mjølner er det Eddiske Navn paa Thors-Hammeren, der knuser Jetter og Trolde, og finder sin Forklaring i “Kirkens Band”, naar den er ægte.

Modersmaal har vel hver Enkeltmand, men ingenlunde alle Folkefærd, thi dermed er Bytte gjort paa Bedrag, saa mellem 📌Europas dannede Folk har nu kun Grækere, Tydskere, Nordboer og halvveis Engelskmænd et virkeligt Modersmaal, som i Naturens Orden er Vilkaaret for Hjertets aandelige Liv og Virksomhed.

Momos er Grækernes Navn paa Skumle-Vætten, som i 📌Norden hedd Loke.

👤Moses, Ebræernes Helt, Lovgiver, Prophet og Hoved-Skribent, i alle Maader mageløs, som skrevet staaer, at med ham talede Vorherre, som en Mand med sin Næste!

📌Moskau, 📌Ruslands gamle Hovedstad, blev berømt i 📌Europa ved at brænde sig selv 1812, og derved forberede 👤Napoleons Undergang.

270Munden, som er det eneste Udløb før Talens Strøm, hvoraf Jorden aandelig befrugtes, har saalænge ladet sig beherske af “Pennen,” sin døvstumme Træl, at mange Folk virkelig tænke, at Ordet om aandelige Ting har ikke hjemme i Munden, men i Bøgerne, og er der i sin fulde Kraft, levende besjælet af Aanden, skiøndt Bogstaverne, de haardnakkede Krabater, vil ikke ud med det, og lader, som de var steendøde og kunde hverken mæle eller tale. Det er imidlertid Altsammen Mundens egen Skyld, thi saasnart den bruger sig, seer man strax, hvorfor Pennen stikker sin Pibe ind.

Munin var den Ene af Odins Ravne, som bestandig fløi tilbage, naar den Anden, Hugin, fløi frem, og det kom naturligviis af, at de svarede til Erindringen og Formodningen, som endnu hver evige Dag giør Gavn paa samme Maade.

Muser kaldte Grækerne ni Døttre af Spaadoms-Aanden (Apollon) og Hukommelsen (Mnemosyne), og gav derved en yndig Pige-Skikkelse til de muntre, levende Anlæg, uden hvilke al Dyrkelse af Konster og Videnskaber er forgæves.

Muspel var, efter Edda, Ild-Vætten, der, med sine mange Sønner, skulde i Ragnaroke stikke Ild paa Midgaard.

👤Müller (👤Johannes) fra 📌Schafhausen ved 📌Rhin-Fosset, var en Historie-Gransker, der forholdt sig til sine Medbeilere i det Attende Aarhundrede, omtrent som 📌Rhin-Fosset til en Rendesteen, eller 📌St. Gothard til en Myretue, men med Historie-Skrivningen vilde det ikke ret flaske sig for ham. Hans Schveitser-Historie er imidlertid som en Alpe-Blok, bearbeidet til en naturlig Bautasteen for Schveitser-Friheden. Han døde 1810.

Myremænd kaldtes 👤Skallagrims Slægt paa 📌Borg, som den Ypperste i 📌Myre-Syssel paa 📌Islands Vestkyst.

Myriader Titusinder.

📌Mysore var i forrige Aarhundrede, under 👤Hyder Aly og 271👤Tippo Saib, et mægtigt Ostindisk Rige paa 📌Malebar-Kysten, indtil Engelænderne, ved Indtagelsen af dets Hovedstad 📌Seringapatan med Storm (1799), gjorde Ende derpaa.

Mythe er et Græsk Navn paa Billed-Sproget i Aandens Tjeneste eller det “vingede Ord,” og bruges da rettelig om Gude-Sagnene, der er et Folks Billed-Sprog i sin Glands.

📌Møre-Jarl (📌Sønd-Mør og 📌Nord-Mør) ved 📌Bergen var, i 👤Harald Haarfagers Dage, 👤Gange-Rolfs Fader 👤Røgnvald.


👤Napoleon 👤Bonaparte, af Toskansk Herkomst, født paa 📌Korsika 1769, opsvang sig i Sommeren 1796 til sin Tids berømteste General, gjorde et æventyrligt Tog til 📌Ægypten og 📌Syrien (1798–99), blev Keiser af 📌Frankerig og Konge af 📌Italien (1804), og beherskede en Stund snart hele 📌Europa, men tabde Alt i Slaget ved 📌Waterlo (1815) og døde som Statsfange paa Øen 📌St. Helena i 📌den Spanske Sø (1821), hvorfra dog hans Støv med megen Stads blev ført til 📌Paris 1840. Han var uden Sammenligning det Attende Aarhundredes største Mand.

Naturen er det Latinske Udtryk for medfødt Art, men i det Attende Aarhundrede blev det, fra 📌Frankerig af, i hele den Protestantiske Christenhed, Navnet paa noget Bælgmørkt, man vilde sætte istedenfor Vorherre og yde en vel flygtig men dog afgudisk Tilbedelse. En saadan selvgjort Gudsmoder var i Oldtiden Grækernes gamle “Nat”, og i Middelalderen tildels Vorfrue.

📌Navarin er en Søstad paa 📌Morea, hvor 📌Pylos fordum laae, med en stor og ypperlig Havn, hvor den Tyrkiske Flaade (1827) blev ødelagt af de forbundne christne Magters (📌Engelands, 📌Ruslands og 📌Frankrigs) under 👤Codrington, og 📌Grækenlands Nytaar dermed skudt ind.

📌Nederlandene var fordum deelt i mange smaa Grevskaber, 272hvoraf nu især 📌Holland og 📌Frisland udgiør 📌det Hollandske, 📌Flandern og 📌Brabant 📌det Belgiske Rige, som en kort Tid (1815–30) var sammenkobblede.

Niflung-Kvadet er en Tydsk Riim-Krønike om Fofnersbane (Siegfrid) og hans Svogre Niflungernes sørgelige Undergang.

Nornerne Urd, Verand og Skuld, som boede ved Urda-Kilden og vandede Ygdrasil, bestemde Alles Skæbne, og styrede Verdens-Løbet, var i 📌Norden saa godt et Udtryk for det Guddommelige Forsyn, som ikke mødes i noget andet Hedenskab.

Numa kalde Romerne selv deres, eneste fredelige Konge, og fra hans Dage til 👤August, sige de, at Krigs-Templet var kun lukket et Par Aar efter den første Puniske Krig.

Nyaarstiden begynder i Midten af det Femtende Aarhundrede, og er Menneske-Slægtens Alderdom, derfor Vidskabens men ogsaa Svaghedens Tid, da man trænger høit til Friheden, men kan kun daarlig forsvare den, og fristes derfor idelig til at fire for det Stærke og træde paa det Svage.


Odins Ridehest (Sleipner) som med sine otte Been travede rask over Havet, var aabenbar Halvbroder til Grækernes Pegasos, som fløi i Luften, og det passer meget godt, thi de Græske Skjalde vilde med Eet opsvinge sig til Olymp, men de Nordiske kæmpe sig til Valhal.

Odysseen er Et af de Homeriske Heltedigte, og handler om alle de Æventyr, Odysseus (Latinernes Ulysses) maatte bestaae paa sin Hjemreise fra 📌Troja til 📌Ithaka (nu 📌Thiaki), en af de smaa “📌Ioniske Øer” vesten for 📌Grækenland. Det er den bedste Læsebog for Børn, der nogentid er skrevet, og i Slutningen speiler sig øiensynlig den Kamp, Menneske-Aanden, der ogsaa har været længe borte, nu maa føre med den opblæste Selv-Klogskab 273og med alle Lidenskaberne, der, som Snylte-Vexter har snoet sig om Vidskabs-Træet, og udsuge det, som Beilerne Konge-Huset. Odysseen er taalelig godt fordansket af 👤Wilster.

👤Oldhjelm (👤Aldhelm) var en berømt Angelsachsisk Skjald i det Ottende Aarhundrede, rimeligviis Forfatter til Bjovulfs-Drapen.

Oldtiden, fra Syndfloden til 📌Jerusalems Forstyrrelse, var Menneske-Slægtens Ungdom, med alle dens Dyder og Lyder.

Olymp, Grækernes Gudebjerg i 📌Thessalien, besynges endnu i Nygræske Viser, Tydske og Nordiske Digte.

Olympiske Lege førde Navn af Staden 📌Olympia, vestlig paa 📌Morea, hvor de holdtes hvert fjerde Aar, og lagde Grunden til Grækernes Tidsregning med Olympiader, som begynder omtrent 776 Aar f. Ch.

👤Omar, var en af de første Arabiske Chalifer (634–43), under hvem baade 📌Persien, 📌Syrien og 📌Ægypten blev erobret.

Onsdag (paa Engelsk Wednesday) bar sit Navn af Odin og Vodan, som er En og den Samme.

Oplysning var især det Attende Aarhundredes Løsen, men da man stræbde at forklare det Levende af det Døde, og det Menneskelige af det Dyriske, samt at bortforklare alt det Vidunderlige, saa kom naturligviis det store Vidunder, Mennesket, selv til at staae i Bælgmørke, og Resten stilledes i et falsk Lys, saa nu trænge vi dobbelt til sand Oplysning, og har langt værre at giøre med det falske Lys end med den oprindelige Dunkelhed.

Ordet er Aandens Legeme, vel usynligt, men ikke usandseligt, da vi i Hørelsen har Sands for det.

📌Ormuz er en lille Klippe-Øe i 📌den Persiske Bugt, som var et Arabisk og siden et Portugisisk Oplagssted for Østens Vahre, hvis Rigdom man beundrede, til det i Begyndelsen af det Syttende Aarhundrede blev aldeles for274styrret af misundelige Perser og Engelskmænd i Forening.

Ossianske Digte kom først for Lyset ved Bjerg-Skotten 👤Macpherson i Midten af det Attende Aarhundrede, og blev snart oversat paa alle europæiske Sprog, ikke fordi de var saa ypperlige, men fordi Tidens Smag var saa yderlig slet, at en saakaldt Aandens Verden af bare Luft, befolket med Skygger, som slog Vindharpen, syndes det eneste skiønne, fornuftige Himmerig.

Overtro er et meget slibrigt Ord, der sædvanlig bruges til Vorherres Skam og vor egen Skade; thi man mener sædvanlig en overdreven Tro, som i alt Fald ikke er vor Tids Feil, og som desuden er et grundfalsk Begreb, da den allermindste Tro, vi har til Løgn og Falskhed, Skin og Skygge, er for megen, medens Troen paa evig Sandhed og Virkelighed umuelig kan være for stor. Overtro er derfor heller intet dansk Ord, men kun en falsk Oversættelse af det Tydske “Aberglaube”, der ligesaalidt betyder overdreven Tro, som “Aberwitz” betyder en overdreven Klogskab; men saalænge man kalder enhver Middelvei, ogsaa den mellem Liv og Død og Sandhed og Løgn, gylden, da er Overtro ogsaa et gyldent Ord til at stemple al virkelig Tro med til Udryddelse.

👤Ovid hører saa aabenbar til de urene Dyr under Parnasset, at hvis ikke “Classiskhed” i Latinernes Øine skjulde alle Lyder, vilde de skamme sig ved at anbefale Børn og Ungersvende Ovidiske Forvandlinger.

📌Oxford og 📌Cambridge er, som bekiendt, 📌Engelands to gamle Høiskoler, som kappes med hinanden, selv i at roe paa 📌Themsen, men den dybe Grund til Vædde-Kampen, som ligger i Forholdet mellem den Historiske og Naturlige (Physisk-Mathematiske) Videnskabelighed, har man selv i 📌Engeland endnu kun en meget dunkel Forestilling om. Da imidlertid paa den Historiske Side i 📌Oxford, Livet nu (siden 1833) er vaagnet, faaer man 275sagtens snart Øinene op, og fortsætter da med aabne Øine det store videnskabelige Væddeløb, man hidtil anstillede iblinde. Universitets-Bibliotheket i 📌Oxford er under Navn af 📌det “Bodleianske” berømt over hele 📌Europa, men stod længe kun til Stads.


Paaske-Tiden kalder jeg den Tid, vi lever i, fordi Aandens Verden, der især i det Attende Aarhundrede syndes død og begravet, i det Nittende meer og meer staaer op igien, baade indvendig og udvendig, skiøndt det udvortes naturligviis gaaer forskrækkelig seent. Tro, Modersmaal, Folkelighed og Livs-Oplysning er de fire Elementer, man allevegne seer oppe sig fra Gravene, men hvor de ikke forenes i det “levende Ord”, som Aanden fører, der vil de blot kyse Folk og slaaes som Gienfærd, til Hanen galer.

📌Paradis paa Græsk, og 📌Eden paa Ebraisk, betegner den Have, ei blot til Lyst, men ogsaa til Dyrkning og Frugt, som Vorherre plantede til Mennesket paa Jorden, fra Øst til Vest, eller fra 📌Himalaya til 📌Andes-Kiæden. Dette 📌Paradis forsvandt ved Syndfloden, og det Tilsvarende i Menneske-Barmen ødelagdes efterhaanden i Oldtiden, men det Sidste kom aabenbar igien med Christendommen, og døer aldrig saa tit, det staaer jo op med den og aabenbarer sig i Phønix-Sang.

Pavedom er ethvert selvgjort Statholderskab for 👤Christus, enten det saa er Keisere, Konger og Bisper, eller Præster og Skolemester, der tage sig den Myndighed til, og det falske Statholderskab kiendes strax fra det Ægte, som Sandhedens Aand fører, paa det blotte Skin af Eenhed, som de selvgjorte Statholdere maae nøies med, og paa de verdslige Midler, de maae nødes til at bruge, for at frembringe og vedligeholde det. De bedste Paver var for Resten de gamle Bisper til 👤Gregor den Første, og de Danske Konger efter 👤Luther.

276Pennen, enten den er af Fier eller af Staal, eller selv af det røde Guld, er dog kun en Pegepind i Haanden, der før kunde forvandle al Verdens Blæk til Blod, end meddele Nogen det Mindste af “Aand og Liv,” som den selv fattes. Hvor man derfor hører Pennen udraabt til Konge i Aandens Verden, der veed man, Munden er midt i de “Dødes Rige”.

📌Persepolis, Persernes gamle Hovedstad, blev lagt i Aske af 👤Alexander den Store, saa der findes kun Muur-Levninger med ubekiendte Skrift-Tegn paa, som man trættes om, under Navn af de Persepolitanske Indskrifter.

Phaeton var Soel-Gudens Søn, som væltede med Soel-Vognen og fandt sin Død i Eri-Danus, begrædt af sine Systre, Heliaderne, hvis Taarer blev til Rav.

👤Philopømen, Arcadernes Høvding, kaldes den sidste Græker og døde i den 149de Olympiade, 183 f. Chr.

Philosophi betyder Videlyst, men i vore Dage bruges det sædvanlig til Navn paa en Videnskab om den Guddommelige og Menneskelige Natur, som Ingen uden Vorherre kan have, og som man dog indbilder sig at have, selv naar man nægter Vorherre og Alt hvad man ikke begriber. Det er sørgeligt, men det er, til Lykke, ogsaa latterligt.

Phæakerne er det besynderlige Færge-Folk i Odysseen, hvis Skibe gik af sig selv, uden Seil og Aarer, og styrede sig selv uden Roer, hvad billedlig ogsaa lader sig sige om det store Færge-Folk i Verdens-Historien, som Engelskmændene er.

Phønix-Fuglen, som lever et Herreliv i tusind Aar, brænder saa sig selv i en Rede af al Verdens Kryderi, og kryber endelig ud af sin egen Aske, som en Glimmer-Orm, der efterhaanden forvandles til Fugl Phønix den Anden, er den deilige, ældgamle Spaadoms-Mythe om Menneske Aanden, Oldtidens store Fugle-Konge, som hensmeltede i Middelalderens søde Tone-Flamme, fandtes som en 277Bog-Orm i Skole-Støvet, og gienfødes forklaret til Fugle-Konge i Nyaarstiden.

📌Pisas blomstrende Tid, som Sømagt, var 1050–1250, og ved 1400 kom den under Florentinernes Aag.

👤Pitt og 👤Fox var 📌Engelands berømte, indbyrdes stridige, Statsmænd i den Franske Omvæltnings Dage.

👤Plato, den dybeste men ogsaa dunkleste af de Græske Philosopher, døde i den 108de Olympiade, kort før 👤Alexander den Stores Dage.

Pluto var hos Grækerne Navnet paa Kongen i de Dødes Rige over lutter Skygger, altsaa Forstanden.

Poesi er et Græsk Ord, som betyder Dannelse og Skjalde-Konst.

👤Polyb, Grækernes største Historie-Gransker, bar 👤Philopømens Aske til Graven, var sin bedste Tid Fange i 📌Rom, og døde i den 164de Olympiade, 121 f. Chr.

Polyphem var den eenøiede Jette (Kyklop) som Odysseus drak fuld og gjorde stokblind.

📌Pompeii forgik ved en Askeregn under Keiser 👤Titus (79) tilligemed 📌Herculaneum, og fandtes efter 1700 Aars Forløb som en Stad i de Dødes Rige, hvor Alt, paa Livet nær, var i god Behold.

Poseidon, Grækernes Havgud, som Latinerne kalde Neptun, og vi den herskende Lidenskab.

📌Povels-Kirken i 📌London er En af de Største i Verden, men ligger indbygget, kun maadelig tilsyne, som et træffende Billede af den Engelske Stats-Kirke, nær ved at oversees mellem alle Secterne, som omringe den.

Protestanter er historisk (oprindelig) dem, der, med 👤Luther, i 👤Christi Navn, forsagede (protesterede imod) hans selvgjorte Romerske Statholder, men nu betyder det, som oftest, Folk, der, i deres eget korte Begrebs Navn, protestere mod Vorherre og mod Alt hvad der falder dem ubegribeligt.

278Punisk eller Phønicisk kaldte Romerne, som et Skiældsord, alt Carthaginensisk.

Pyramiderne er Trekanter med Spidsen iveiret, og blandt dem er de Ægyptiske især berømte. Af dem, der endnu staae ved 📌Gize, ei langt fra 📌Cairo, er den Høieste 300 Alen over Jorden.


👤Rafael, født i 📌Urbino, samme Aar som 👤Luther (1483), har Ord for at være Verdens største Maler, og det er især paa Væggene i 📌Vaticanet, man beundrer hans Pensel.

Ragna-Roke var i 📌Norden Navnet paa Døds-Kampen ved Verdens Ende, der skulde blive baade Asers og Jetters Undergang, men dog føre til en Nyaars-Tid, da Balder stod op fra de Døde, Jorden gienfødtes, og Glæden i det guldtakte Gimle skulde vare evindelig. Ragnaroke speiler sig derfor i hver Dødskamp, som fører til Gienfødelse af Menneske-Livet i Aandens Kraft, og ret kiendelig i de tre sidste Aarhundreders 1500–1800.

👤Raimund, Greve af 📌Provence, var En af Høvdingerne paa det store Korstog, Stamfader til Greverne af 📌Tripolis i 📌Syrien.

👤Randel (👤Thomas) var en Systersøn ad 👤Robert Bruus, og hans anden Haand.

Recensenter var et eget Samlag eller Broderskab af smaa Bogorme, især Tydske, som i det Attende Aarhundrede opkastede sig til Veiere, Maalere og Vragere i Læse-Verdenen, og kunde, i Regelen, selv slet Intet giøre, men dog, efter deres egen Paastand, just derfor mest upartisk bedømme Alt hvad Andre gjorde; men deres ligesaa latterlige, som ærgerlige Regimente varede, naturligviis, kun saalænge, man igrunden ingen Ting gjorde, men skrev og snakkede om Alt hen i Veiret, altsaa mellem Syvaars-Krigen og den Franske Omvæltning (1763–92).

📌Regents-Park er en Dyrehave i 📌Vestenden af London, hvor dog Faar og Svin er de synligste Dyr.

279📌Reikavig, 📌Islands første Gaardsplads, og nu dets tarvelige Hovedstad.

📌Reykholt, 👤Snorro Sturlesøns lille Islandske Herregaard i 📌Borgarfjords Syssel.

Ridder-Tiden blomstrede et Par Aarhundreder, omtrent 1050–1250.

Rim-Krøniker begyndte Normannen (👤Robert Vace) allerede med i det Tolvte Aarhundrede, men deres egenlige Tid er Middelalderens Slutning 1250–1450, og den Danske Rimkrønike er en lille mageløs Bog af mangfoldige Penne fra det Tidsrum.

Rim-Thusser eller Frost-Kæmper var uhyre, besjælede Iistappe.

Robert-Navnet blev især berømt ved 📌Neapels Erobrer og 👤Hildebrands Høirehaand, (👤Robert Vitsker) og ved de to Roberter (fra 📌Normandiet og 📌Flandern) paa det store Korstog.

👤Robespjerre var en Lomme-Procurator fra 📌Artois, som i Rædsels-Tiden under den Franske Omvæltning (1793–94) førde det store Ord eller rettere den store Øxe.

📌Rom skal være grundet omtrent ved Olympiadernes Begyndelse (750 f. Chr.), men blev først Grækerne bekiendt 400 Aar senere, og banede sig først kiendelig Vei til Verdens-Thronen under de Puniske Krige, men herskede saa alene, som Hovedstad i de Dødes Rige, hele 500 Aar, nemlig 150 før og 350 efter 👤Christi Fødsel. Siden har det i sig selv været en magtesløs Røver-Kule, men sit Keiserinde-Navn har det dog hidtil beholdt, først ved Pavedommets og saa ved Latin-Skolens og de saakaldte skiønne Konsters Hjelp.

📌Ronceval er en Dal mellem 📌Pyrenæerne, hvor der stod et blodigt, med Kæmpeviserne uforglemmeligt, Slag mellem Mohrerne (de Spanske Araber) og 👤Carl den Store.

📌Roskilde er berømt fra Middelalderen af sit 📌Kongelige Palads, og siden af sin 📌Domkirke, hvor næsten alle de Olden280borgske Konger, fra 👤Christian den Første til 👤Frederik den Sjette, hvile hos 👤Svenn Æstridsøn og Dronning 👤Margrethe. Herefter, vil vi haabe, 📌Roskilde vinder ny Berømmelse som Sædet for det Sællandske Folkeraad.

📌Rudeborg kaldte Islænderne 📌Rouen.

📌Runemo i 📌Bleking har sagtens sit Navn af et stort Thingsted, men er nu mærkværdigt for sin Rune-Skrift paa Klippen om Harald Hildetan.

Runer var det gamle 📌Nordens bogstavelige Tegn, som brugdes mest til Trolddom, og i Kæmpeviserne betyder derfor “Rune-Konst”, hvori Dværgene spille Mester, baade Skrive-Konst og Hexeri.


👤Sachs (👤Hans) var 👤Luthers Samtidige, Skomager i 📌Nyrnberg, men som Mestersanger berømt over hele 📌Tydskland.

📌Sachsen blev først berømt af sin Trediveaars-Krig med 👤Carl den Store, siden af sine Keisere (især 👤Otto den Store) i det Tiende Aarhundrede, og sidst af den Lutherske Reformation i det Sextende.

Saga var i det hedenske 📌Norden Fortællingens Dise og Odins Veninde, og blev siden Navnet paa de Islandske Historie-Bøger, fordi de var opskrevne Sagn eller Sæger.

📌Salamis, hvor de gamle Græker slog Perser-Flaaden, hedder nu 📌Koluri.

Samniterne boede i det nuværende 📌Benevent.

Samorin kaldtes Keiseren i 📌Calicut paa Malebar-Kysten, som vel fik sin Helsot af Portugiserne i det Sextende Aarhundrede, men hivede dog, til 👤Hyder Aly i det Attende gav ham Naadestødet.

Sandhed er hvad de saakaldte Viismænd altid skulde begynde med, da alt Andet er Løgn og Tant; men i vore Dage vil de have opdaget, at der i Grunden ingen Sandhed er til, og udgive desuagtet denne Paastand for en evig Sandhed, der aldrig kan blive til Løgn, 281men give derved Sandheden den bedste Leilighed til at bevise sin Tilværelse ved at slaae dem paa Munden, saa den gaaer i Baglaas.

👤Saxo, 📌Danmarks store Historie-Skriver til det Trettende Aarhundrede, under 👤Valdemar Seier, var en Sællandsfar, og kaldtes 👤Grammatiker for sin Stivhed i Latinen, men kaldtes ogsaa Poeten, og det med Rette, thi vel maatte han meget hellere indført de gamle danske Vers paa Modersmaalet, end latiniseret dem; men at han brød sig om dem og alle de gamle Folkesagn, som alle de andre Latinere kimsede ad, det beviser hans dybe poetiske Sands, som er et stort Vidunder.

👤Shakspear, fra Dronning 👤Elisabeths Dage (han døde 1616), var ikke blot 📌Engelands berømteste, men er det ny 📌Europas største Skjald, den Sachsiske Odin paa anden Omgang, Stamfader til det Boglige Skjaldskab baade i 📌Tydskland og 📌Norden.

👤Sigurd Jorsalfar er den Kongelig Norske Kors-Ridder, som hjalp 👤Baldvin i 📌Jerusalem at indtage 📌Saide (📌Sidon) 1110, men gik siden fra Forstanden, og blev den sidste berømte Drot af Yngling-Ætten.

Sirener var hos Grækerne et Slags Havfruer, hvis Sang fortryllede de Søfarende og drog dem til Afgrunden, naar de ikke itide stoppede deres Øren, og det giælder om al henrivende Musik, som der ikke er Aand og Hjerte i.

Skjaldskab er det Nordiske Ord for Poesi, og skiøndt den ikke var stort Andet end Skrald hos de Islandske Skjalde, er det dog anderledes med de Oldnordiske og Nydanske, som giør Eet, og har virkelig en Historisk Anskuelse og et tilsvarende Billed-Sprog (det Eddiske) for dem selv.

Skin, eller Udseende af noget Stort, Sandt eller Skiønt, som fattes, er den Franske Glands og Oplysning, der havde sin glimrende Tid i det Attende Aarhundrede, da 282den saa næsten indtog hele 📌Europa, og endnu arbeides der allevegne saa ivrig paa at fremtrylle eller vedligeholde Skinnet, at Aanden endnu for det meste befinder sig, som Odysseus i Skygge-Riget.

Skjold, de danske Skjoldungers berømte Stamfader, var, efter Islænderne, Odins Søn, og kom, efter Bjovulfs-Drapen, ogsaa i sin spæde Alder som himmelfalden til 📌Danmark.

📌Skiringshald, en Norsk Havn, med et stort hedensk Offersted, maa have ligget i Nærheden af 📌Tønsberg.

Skole er taget af Græsken, hvor Ordet betyder baade Flid og Lediggang, men især det Sidste, og passer da kun alt for godt paa vor “Skole-Gang” hidindtil, hvorved vi med Flid afrettedes til ingen Ting at giøre. Da Skole-Gang imidlertid baade kan være noget ganske andet, og er i Nyaarstiden Menneske-Livet aldeles nødvendig, saa var det immer godt, vi kom i Vane med den, naar den nu kun snart maa blive en virkelig Fremgang til Lys over Livet, og derved til Flid med Alt hvad der lønner Umagen at beflitte sig paa. Prøven i det Attende Aarhundrede mislykkedes vel, men kun fordi man regnede saa yderlig slet, som om det var eens, hvad en Muldvarp og hvad et Menneske skal have for sin Umage.

Skue-Spil, som konstig Efterligning, saavel af Livets Naragtigheder, som af dets store Optrin, havde vel Grækerne ogsaa, men det var kun til Høitider, og Poeterne var da selv Hoved-Personerne. I 📌Rom brugde man derimod Trælle til Skue-Spillere, og opførde Stykker derefter, og den Franske Skue-Plads, som er blevet vort Mønster, var en Efterligning af den Romerske, og i det Attende Aarhundrede blev Skue-Spil, som blot Tidsfordriv, En af Livets første Nødvendigheder i den saakaldte dannede Verden. Nu synes man endelig mæt af dem, som af Skin i det Hele, saa fremfor Alt i 📌Norden turde vel 283Skue-Spillet atter blive et langt sjeldnere men ogsaa langt menneskeligere Morskab i den Græske Stil.

👤Snorro Sturlesøn, den berømte Samler af de Norske Konge-Sæger og de Eddiske Myther, var en Islandsk Herremand, som blev myrdet 1241, samme Aar som 👤Valdemar Seier døde, saa Midten af det Trettende Aarhundrede er i alle Maader Grændsen for Middelalderens Nordiske Storværk.

📌Soer skylder den store Biskop 👤Axel og hans Slægt sin Opkomst, thi de stiftede der et berømt Kloster, i hvis Kirke de endnu hvile sig hos 👤Valdemar Atterdag, og fra hvis Kamre den Danske Rim-Krønike kom for Lyset. Kloster-Godset skiænkede 👤Christian den Fjerde til en Adelig Høiskole eller et 📌Ridderligt Academi sammesteds, og da det forfaldt, skiænkede 👤Ludvig Holberg sit Baroni til dets Opkomst, saa alle Julemærker maatte slaae feil, om der ikke tilsidst blev en Dansk Høiskole i 📌Soer til et levende Mindesmærke om alle Markens Ædlinger.

📌Stambul, 📌Konstantinopels Tyrkiske Navn.

📌Stiklestad i 📌Værdalen er Stedet, hvor 👤Hellig-Olav faldt (1030) for de Thrøndske Bønder.

Stile kalder man i Latin-Skolen Prøve-Kludene til Sammenflikning af Latinske Ord og Talemaader, efter Grammatik og Lexikon, en Skrivemaade, der er dræbende for de Unge og latterlig hos de Gamle. Stilemageriet har ellers hjemme i 📌Byzants, hvor Prindsesse 👤Anne Comnen berømmer sin Fader, den fra det store Korstog bekiendte Keiser 👤Alex (Kyrialax) for at have indført det, men føier med Rette til: det er Snurrepiberi.

Stuarterne fik med en 👤Robert den Skotske Krone (1370), og den Engelske og Irske med 👤Jakob den Første (1603), men mistede dem alle tre med 👤Jakob den Anden (1689).

Styx var, efter de Græske Myther, en af Helvedes Floder, 284med kulsort, iiskoldt og forgiftigt Vand, hvorved Guderne svor deres dyreste Eed, og naar man veed, hvad Rolle “Blækket” har spillet og spiller endnu i Aandens Verden, da forlanger man ingen anden Forklaring.

📌Svane-Vangen er et af 📌Danmarks Navne i de Islandske Vers, og, især med Hensyn paa Svane-Sangen, træffende.

📌Sverrig blev tidlig bekiendt ved Gotherne og 📌Odins-Templet i 📌Upsala, men fik sin første Historie-Skriver, ingen Ting mod 👤Saxo og 👤Snorro, i Kalmar-Foreningens Dage, og sine Helte i 👤Gustav Adolf og 👤Carl den Tolvte.

📌Svolder kalde Islænderne Stedet hvor 👤Olaf Tryggesen faldt.

Sværmeri er laant af de unge Biers vilde Luftsving i Skiærsommer, og bruges derfor kun passende om noget Lignende hos den viltre, livfulde Ungdom; men Istappene kalde naturligviis selv Tagdryppet, og Kvæget selv Svalens Flagren Sværmeri, og efter det Attende Aarhundredes Talebrug betyder det al Livlighed i Aanden.

📌Syene er 📌Ægyptens Syd-Grændse.

Syvaars-Krigen (1756–63) var virkelig den største Bedrift, man i sin Tid havde levende Forestilling om, thi alt Større af det Slags ansaae man for Fabel og Æventyr, til 👤Napoleon kom.

Syvmure-Borgen var den Mediske Hovedstad, 📌Ekbatana, med syv Mur-Krandse i Trip-Trap, hver af sin Farve.

📌Sælland kan betyde det lykkelige Land, og har sagtens givet Phønicerne Anledning til Sagnet om de “lyksalige Øer”, hvor Heltenes Sjæle efter Døden levede.

👤Sæmund Sigfussen paa 📌Odde i 📌Rangaavalle-Syssel holdes for at have samlet de gamle Mythe-Kvad, som vi derfor kalde Sæmunds Edda. Han døde 1133.

Søhaner er det danske Udtryk for Vikinger.


285👤Tacitus en af de berømteste Romerske Historie-Skrivere, som i sin “Germania” har givet os de ældste Efterretninger om 📌Tydskland.

👤Tankred, en Norman, 👤Boemunds Frænde og tro Ledsager paa det store Korstog, agtedes i Middelalderen for Ridder-Speilet.

📌Taygeton var det gamle Navn paa Bjergkiæden vesten for 📌Sparta, som nu kaldes 📌Pentedaktylon eller Femfingerling.

📌Thebe, den gamle sydligste Hovedstad i 📌Ægypten, er som Kongesæde ældre end baade Grækers og Ebræers Historie, men i Græker-Sangen berømt af sine hundrede Porte, og nu af de uhyre Støtter og andre Stenlevninger ved 📌Luxor.

📌Themsen er med Rette berømt af sit blaa og blanke Udseende, men langt mere af sin Masteskov, som Verdens-Handelens snevreste Farvand.

Thor, Odins Søn og Høire-Haand med Torden-Hammeren Mjølner, Mesteren snart for al Bedrift til Ragnaroke, hvor han seirende falder i Tvekampen med Midgaards-Ormen. Da nu Kampen med de forstyrrende Kræfter, men først og sidst med Falskheden, er Broder-Parten af Sandheds timelige Dagværk, ligger der en dyb verdenshistorisk Sandhed til Grund for Thors-Mythen, som bør poetisk formæles med den Græske Pallas-Mythe, der har Syster-Lodden af samme Dagværk, thi det er de ædle og gavnlige Kræfters moderlige Udvikling.

Thors-Dag er baade hos os og Engelskmanden Thors ugenlige Mærkedag.

Thot tilskrev Ægypterne Skrive-Konsten og alle andre Opfindelser, saa de meende vel dermed deres egen gode Fornuft og Forstand.

👤Thyra Dannebod, en Engelsk Prindsesse fra det Tiende Aarhundrede, er, som Mesterinde for 📌Dannevirke og 286Fostermoder for Christendommen i 📌Danmark, blevet vort staaende Dronning-Speil.

📌Thule bruges af Grækerne ubestemt om vort 📌Norden, men alt i Middelalderen henførdes Navnet til 📌Island.

Tids-Regningen er ikke, som man har indbildt sig, Historiens Lys eller Øie, men er kun Traaden i dens Labyrint, saa ved at stramme den heeligiennem baade paa Langs og paa Tværs, forvirrer man Alt, og ved at ville løse alle dens Knuder, spilder man kun Tiden og kommer ingen Vei. Ebræernes og de Christnes Tids-Regning strækker sig nemlig, sammenknyttet med Grækernes, giennem hele Tiden, den skal man derfor i Verdens-Historien udelukkende følge, og ei bryde sig om det Smaalige, der paa det Store ei giør mindste Forskiel, thi det er Begivenhedernes Følge og indbyrdes Forhold, og slet ikke Aars-Tallet, det giælder om.

Tiger-Spand tillagde de Gamle Bacchos, paa hans Triumf over 📌Indien.

Tirs-Dag er Tyrs Dag, men Tir og Ære er igien Et og det Samme.

Tragten (📌the tunnel) under 📌Themsen, til baade at ride og kiøre igiennem, er det Ottende Underværk, større end de Syv.

Trediveaars-Krigen (1618–48) var aabenbar myntet paa at tilintetgiøre baade Kirkens og Skolens Frihed, og det tegnede til at skulle lykkes, saa 👤Gustav Adolf fortjener et stolt Mindesmærke i Verdens-Historien.

📌Tydskland har, ligefra Middelalderens Begyndelse, været 📌Europas store Krigs-Skueplads, og Seirene der, baade over 📌Roms Legioner, de Østlige Barbarer, den Papistiske Surdei og det Franske Uvæsen, er uforglemmeligt Storværk i Menneske-Aandens Tjeneste; men enhver Efterligning af Tydskhed er en ligesaa slavisk som latterlig Efterabelse, saa det er Tydskernes store Feil at de vil efterlignes af alle Folk og især af 287os stakkels Danske, som derfor, meget imod vor Villie og i Grunden over Evne, baade aandelig og legemlig, maae slaaes med dem alle Dage indtil Verdens Ende.


Udgaards Loke var, efter Edda, en Trold ved Verdens Ende, saa stærk i Øine-Forblindelse, at selv Thor kunde ikke faae Ram til ham, men spildte kun sin Styrke og fik Latter for det, som Engelskmanden i 📌China.

Udødelighed i strængeste Forstand, bemærkede Grækerne meget rigtig, har Guderne sig selv forbeholden, saa vi maae virkelig blive som de, for at dele den, og komme dog slemt afsted, naar vi vil kappes med dem; men vore hedenske Fædre fandt, at Folk kunde nøies med Udødelighed paa anden Haand og i ringere Grad, som Guderne undte alle ædle Kæmper den, naar de derfor heltemodig satte Livet til i denne Verden.

Ungdommen i Menneske-Slægtens Levnets-Løb er Oldtiden.

👤Urban den Anden hedd den Franske Pave, som opflammede Ridderne til det store Korstog.

Urda-Søen og Urda-Kilden har Navn efter Urda, den ældste Norne, hos hvem Forsyn og Spaadom sammensmelte.


Vaaren henføres hos os sædvanlig til Ungdommen, men de fire Aarstider: Vaar, Sommer, Høst og Vinter, svare dog aabenbar til Menneske-Livets Barndom, Ungdom, Manddom og Alderdom.

Val betyder de Faldne i Slag, deraf Val-Plads; og deraf 📌Nordens berømte Val-Hal, hvor de faldne Kæmper vel bestandig droges med Døden, men vandt dog altid Seier. Grunden til Valhal er for Resten det “levende Minde” fra Slægt til Slægt, som ædle Kæmper i 📌Norden altid kan giøre sikker Regning paa, thi der288ved oplives Forestillingen om Skygge-Riget og det priselige Eftermæle.

👤Vallas (👤Wallace), en Almues-Mand fra 📌Clydesdal i 📌Skotland, reiste sig i Slutningen af det Trettende Aarhundrede mod den Engelske Kong 👤Edvard Langbeen, og jog virkelig Engelskmændene paa Dørren; men de kom igien, 👤Vallas tabde Slaget ved 📌Falkirk (1298), og blev siden forraadt, seipint og firkløvet.

👤Vallenstein var en Bøhmer af Hussitisk Byrd, som Keiseren, efter 👤Tillys Fald, maatte fire for, men, efter 👤Gustav Adolfs Fald, skaffede afveien ved Snigmord.

Vaner kaldtes i 📌Norden det milde Gude-Sæt, med Frey og Freya i Spidsen, som fra Arildstid var venlig og vel forligt med de høie Aser, og dette uopløselige Venskab mellem “Hoved og Hjerte” er det Eiendommelige ved 📌Nordens Hedenskab og naturlige Dannelse.

👤Varus hedd den Romer-Høvding, som, under Keiser 👤Augustus, fandt sin Grav i 📌Tydskland, til et godt Varsel for Fremtiden.

📌Vaticanet er det berømte Pave-Slot med Myriaden af Kamre, Konstens Mesterværker og den mageløse Bogsamling. Det bærer Navn af Høien, det staaer paa, og er forbundet med Fæstningen 📌Engelsborg, hvad i det Hele er Tilfældet med den Romerske Kirke.

👤Vellington (👤Arthur) red, ogsaa bogstavelig, paa Kiøbenhavn til 📌Waterlo.

📌Venedig, bygget paa Holme i 📌det Adriatiske Hav, man siger, alt i det Femte Aarhundrede, er fra det Tiende kiendelig paa sin Handel med 📌Konstantinopel, og var, i det Fjortende og Femtende, efter 📌Pisas Undergang og 📌Genuas Fornedrelse, Dronning paa Havet, fik vel, i Begyndelsen af det Sextende Aarhundrede, ved det Cambraiske Forbund og Tabet af den Ostindiske Handel, et uforvindeligt Stød, men herskede dog lige til 👤Napoleons Tid paa 📌det Adriatiske Hav og dets Ky289ster. Nu staaer 📌Venedig under 📌Østerrig, men er dog en Frihavn.

📌Videslet var det ældste Navn paa 📌Sælland og Smaa-Øerne tilsammen.

Vikinger er 📌Nordens Navn paa Kapere, der, som man veed, sædvanlig er rene Sørøvere, men kan dog ogsaa være ædle Helte, som Vikingen 👤Tordenskjold.

👤Villum Engelskmand, 📌Roskilde Domkirkes Grunder, og 👤Svenn Æstridsøns fuldtro Ven, var kommet til 📌Danmark som 👤Knud den Stores Haandskriver.

Vinteren og Alderdommen, som man i 📌Syden gruer for, har i 📌Norden et eget muntert Præg, og kan være meget glædelige.

👤Virgils Æneide er, som man veed, Latin-Skolens Heltedigt, og udmærker sig baade fra Iliaden og Odysseen derved, at hele Heltegierningen, lige indtil Stilen og Udtrykket, er et Rov, men derfor speiler ogsaa baade 📌Roms Historie og Latin-Skolens sig klart deri, saa med dem staaer og falder Æneiden og hele den saakaldte Latinske Poesi.

👤Voltaire, som først døde 1778, kvalt af Laurbær-Krandse, skal, efter Franskmændenes og mange Andres Forsikring, være den vittigste Spottefugl og den farligste Skumler i hele Læse-Verdenen, og man giør meget klogere i at troe dem paa deres Ord, end om man selv vilde undersøge saa vidtløftig og yderst slet en Sag, da de Spottefugle og Skumlere, Enhver af os kiender, alt er større, end vi maatte ønske.

📌Vorms, gammel berømt af sin Rosengaard i Niflunge-Kvadet og Heltebogen, laande sidst sin Berømmelse af den store Rigsdag (1521), hvor Munken 👤Morten Luther fordunklede baade Keiseren og Paven.

Vugge for Christen-Navnet var paa en Maade 📌Antiochien, hvor det opkom, men er dog i Grunden Daaben, hvori Børnene finde det.


290Ygdrasil er i 📌Nordens Billed-Sprog Navnet paa den gamle Ask, som varer Tiden ud, fordi Nornerne idelig vande den af Urda-Kilden, altsaa paa Menneske-Livets Stam-Træ fra Slægt til Slægt.


Zeus, den Græske Gude-Konge, er et Speil for Grækernes ungdommelige Livs-Kraft og Livs-Lyst, hvoraf han ogsaa har sit Navn.

📌Zion er 📌Jerusalems-Bjerget, der, hos de Ebraiske Propheters Kyndinger, nødvendig vækker Tanken om alle deres Syner, og derved voxer 📌Zion virkelig, for vore Øine, alle Verdens andre Bjerge over Hovedet.


📌Ægypten, med sine Pyramider, Obelisker, underjordiske Palladser, Mumier og Munkeskrift (Hieroglypher), maatte i Vidskabs-Tiden nødvendig vække og nære langt mere Videlyst, end Ebræers og Grækers tarvelige Efterretninger kunde tilfredsstille, og Romerne forsømde den gode Leilighed, de havde, til at blive vore Ciceroner i 📌Ægypten. Siden 👤Napoleons Tog dertil har imidlertid Franskmændene paataget sig at være det, og skiøndt Engelskmændene snappede den berømte Rosette-Steen fra dem, og gav derefter det første Vink til Hieroglyphernes rette Læsning, saa var det dog baade Franskmændene, der fandt Stenen, og har stavet mest og bedst paa Gaade-Skriften, som nu virkelig synes at ville kaste et mærkværdigt Lys ei blot paa 📌Ægyptens Oldtid, men selv paa Menneske-Slægtens Barndom.

Ælve-Dronningen (The Fairy Queen) maa 📌London vel kaldes mellem Hovedstæderne, men kun fordi der hersker en Borgerlig Frihed, man i alle andre Hovedstæder fattes; thi ene denne Fee kan saaledes sætte alle Menneske-Livets Kræfter i Bevægelse, og skiøndt disse Kræfter ingenlunde allevegne er saa store som i 📌Engeland, saa giør, efter Historiens Vidnesbyrd, dog Frihed 291Mirakler allevegne, hvor der er Mennesker, som har Lyst til Andet end Svir og Sværm, Stads og Fjas, eller Slagsmaal, saa der er kun Spørgsmaal om, hvor Øvrigheden vil og Folket kan taale den.

Ænherier er et dunkelt Navn paa Heltene i Valhal.

Æren, siger Ordsproget, er det feireste Træ i Skoven, og hvad endog blotte Æres-Tegn kunde udrette, naar Øvrigheden holdt dem i Priis, skulde man forundre sig over, end sige da den menneskelige Æres-Følelse, naar den ved Frihed og Oplysning blev ligesaa almindelig næret, som den ved Slaveri, Politi, og Vankundighed om alt Virkeligt, er blevet undertrykt og mangensteds udslettet.


📌Øre-Sund har en rar Tvetydighed, som i Ordsproget: der skeer mangt et Slag i Øre-Sund, som man ikke seer Spor af, og jo friere det mundtlige Ord om alt Menneskeligt kommer til at røre sig omkring Øre-Sundet, des fornøieligere vil Tve-Tydigheden blive.

📌Øster-Søen har sagtens snarere sit Navn af den gamle Vaar-Dise, der endnu titter frem giennem “Easter og Ostern” end af “Østen”, men for 📌Danmark passer Navnet godt, hvordan man end tager det.

📌Øtas Bjerge danne den berømte Snævring ved Bade-Portene (📌Thermopylæ) i 📌Grækenland.

📌Øxeraa er en lille Aa paa 📌Thingvalle, hvor det Islandske Storthing (📌Althinget) fordum holdtes, og hvor Kongen af 📌Danmark nu ogsaa ønskede det Islandske Folkeraad samlet, hvad 📌Reikevig dog naturligvis seer skiævt til.